Silva De Luna - bind 1 forbandelsen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2016
  • Opdateret: 23 okt. 2016
  • Status: Igang
"Til den dag stjernerne befrier dig, vil du se mit kongerige som dit fængsel" det er hvad månegudinden Selene fortæller Ameria og kaster en forbandelse på hende, værre end døden selv. Nu er Ameria fanget i Silva De Luna. Måneskoven. Efter tusinder af år beder Ameria stadig til stjernerne om befrielse. Hvad hun ikke ved er at stjernerne ikke befinder sig på himlen, men på hesteryg direkte mod hende.

1Likes
13Kommentarer
658Visninger
AA

4. Castor - Kroen

Den lille flok på seks nåede havnebyen Corlock sidst på dagen. De fandt hurtigt en kro, hvor de fik to værelser. Altair og Rigel tog det ene og drengene tog det andet. Castor kastede sig over lænestolen og sparkede støvlerne af. Den ene landede foran døren og den anden endte i Pollux seng. Pollux tog hans støvle op i to fingre og holdte den et godt stykke ud fra kroppen. Han viftede med den anden hånd foran næsen.

”Hey makker gider du holde dit stinkende fodtøj væk fra det sted hvor mit yndefulde hoved skal anbringes” sagde han og lod som om han var fornærmet. Castor lo og greb støvlen der blev kastet hen til ham. ”Sorry makker, men helt ærligt. Yndefulde hoved. Hvis der er noget yndefuldt over dig, så må det da være din mås” grinte han. Pollux grinte og vendte sig om. Han lagde hånden på bagen og kiggede bekymret ned på den.

”Du synes ikke den er for stor?” spurgte han bekymret. De kiggede lidt på hinanden og brød ud i latter. Deneb kom gående ud fra badeværelset. Han havde taget dragten af og stod nu i bar overkrop. ”Hvorfor spørger du ikke pigerne inde ved siden af?” grinte han ”Rigel synes sikker du har en yndig bag. Hun har jo sparket den, så mange gange efterhånden.” De brød alle tre ud i latter igen. Døren ud til, gik op og ramte den anden støvle. Sirius hoved dukkede frem fra revnen i døren, for at se hvad døren havde ramt. Han åbnede døren helt og spurgte

”hvad pokker har i gang i. Man kan høre jer le tydeligt udefra” Castor blinkede til ham. ”Vi snakker så men blot lidt om Pollux bagdel” sagde han som om det var helt normalt. Sirius himlede med øjnene og sukkede. ”Ja ja, det kan man vel også.” Pollux lod som om han var såret. ”Vil du ikke være med. Den er jo så fin” bad han med hundehvalpe øjne. Castor var lige ved at flække igen. Sirius gryntede en enkelt gang af grin og rystede så på hovedet. ”Beklager min ven, men jeg er ikke sprunget ud endnu” svarede han. Endnu engang brød latteren ud og Castor fik næsten tårer i øjnene. Der lød to hårde bank fra væggen ind til pigernes værelse.

”Jeg tror, det betyder hold kæft” sagde Pollux. Castor rakte bagud og bankede to gange til svar. Der lød et enkelt bank og så blev der stille. ”Jeg tror også vi må se at komme i seng” sagde Deneb og gabte. Pollux, Sirius og Castor gik sig klædt af og de gik alle fire i seng. Castor lå og kiggede lidt op i loftet. Han kom i tanke om samtalen omkring Silva De Luna. Der var et eller andet ved den skov der plagede ham. Han var dog ikke sikker på om han skulle tage hen til skoven, eller holde sig langt derfra. Han fortsatte til at spekulere, indtil han endelig faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...