Take my hand Amanda 2

Forsættelse af Take my hand Amanda.....
Der er gået 1 år og 3 måneder og Amanda har født deres datter Dublin. Men det hele går ikke som det skulle, og Harry skal på Tour igen, men Amanda er ikke så glad for det og hun har ikke haft det så godt, så hun gjordt noget hun ikke skulle have gjordt mod sig selv. Hvordan går det med Amanda og Dublin når Harry er væk fra dem, er det det samme når Harry kommer hjem igen fra Tour og har Amanda og Harry de samme følelser for hinanden som før.
Find ud af det hele ved at læse denne forsættelse.....

10Likes
2Kommentarer
11160Visninger
AA

22. Paparazzi.

Da dørene lukkede stod jeg bare og så på ringen som lå på gulvet foran mig. Hvorfor skulle hun misforstå det, det er ik kun mig, men også hende der er med skyldig i det her tænkte jeg og tog den op i hånden. “Harry” var der en der kaldte fra den anden ende af gangen, så jeg vente mig om og så Louis stå der med Douglas. Jeg gik hen til dem. “Hvad fuck tænker du på” sagde jeg til Douglas og skubbede til ham, “Harry rolig nu, det…” “Hvis du vil have hende så tage hende for du har ødelagt vores forhold igen” råbte jeg næsten af ham. Jeg skubbede håret til ham næsten så han væltede. “Harry slap så af” sagde Louis hårdt og gik ind mellem os. “Jeres forhold var jo ødelagt” sagde Douglas. “Fuck dig dit svin” sagde jeg og gik hurtigt fordi Louis og slog så hårdt jeg kunne Douglas i hovede. Efter jeg slog ham gik jeg ind og lukkede døren efter mig. 

“Sket far” spurgte Dublin og jeg så på ringen jeg stod med i hånden. “Ik noget skat, gå du ind og leg igen, så kander jeg når der er mad” sagde jeg og hun gik ind på hendes værelse igen. 

Jeg gik ind i spisestuen og tog en flaske med whisky frem og tog et glas og hælde noget i og drak det…

 

En time efter…

Min mobil ringede så jeg tog den.

“Det…Harry” sagde jeg og drak lidt mere

“Harry er du fuld” jeg kunne høre det var Chace 

“Måske lidt, hvorfor” spurgte jeg 

“Jeg sidder her på hospitalet med Amanda” sagde han og der gik et sus igennem mig. 

“Hospitalet” spurgte jeg

“Ja, jeg grep hende udenforan jeres lejlighed, kom” sagde han

“Jeg kan alså ikke køre og jeg har også Dublin” 

“ER DU FULD IMENS DU HAR DUBLIN” råbte han ind i mobilen 

“Ja, det er ik så godt” sagde jeg

“Jeg ringer efter Niall og så kan han komme og hente jer, okay” sagde han

“Okay” sagde jeg og vi lagde begge på. 

 

10 minutter sener...

“Dublin, Niall er der nu” sagde jeg og hun kom ud fra sit værelse. “Onkel Niol” sagde hun og jeg grinte lidt over på den måde hun sagde Niall. Da vi kom ned til udgangen var der rigtig mange paparazzier der allerede tog billeder af os da vi gik idenfor. “Dublin hør lige efter” sagde jeg og tog hende op på armen. “Det kommer til at blinke lidt for dine øjne, så du skal have de her solbriller på, og bare hold dit hovede ind til mig” sagde jeg og hun tog solbrillerne på og det var rigtig sødt. “Husk det jeg sagde” sagde jeg, hun nikkede og lagde sit hovede ned på min skulder. “Og det kan godt være at der er nogle der råber noget, men du skal ikke høre efter” sagde jeg og gik hen mod døren. “Klar” spurgte jeg hende. “Klar” sagde hun ned i min skulder. 

Alle paparazzierne gik helt amok og rigtig nok var der nogle der råbte, men jeg kunne næsten ikke høre hvad det var de råbte, for det hele gik så hurtigt. 

 

“Harry, hvad har du gjordt” spurgte Niall da vi kom ind i bilen og han havde kørt væk. “Jeg ved det ik” sagde jeg og satte mit hår op i en knold. “Ash er på vej over til Sofia for at hente Milan, og så kommer hun hen til hospitalet” fortalte Niall. “Okay, ved du hvor Amanda ligger” spurgte jeg “Chance vil hente os ned i indgangen” svarede han. 

“Harry må jeg give dig et kåd” spurgte han “Ja” svarede jeg. “Du må give Amanda lidt plads så hun kan finde sig selv igen, for hun har været meget igennem” sagde han og jeg nikkede for det havde han ret i. “Det kan godt blive en hår tid i kommer igennem, men i skal nok klare den” sagde han og jeg blev lidt ked af det. Hvad nu hvis hun ikke vil have mig tilbage igen efter det her, men hun ved jo ikke hvorfor Cara sendt den besked, tænkte jeg.   

 

Flash back.

Cafe, klokken 13:48…

“Så du har købt billeder til jer” spurgte Cara, “Ja og vi skal afsted i næste uge” svarede jeg og drak noget af min kaffe. “Glæder du dig” spurgte hun. “Ja meget” svarede jeg. “Hvad var det du ville snakke om” spurgte jeg og hun sukkede. “Jeg synes bare ikke vi har fået talt om det der skete for de der år siden” sagde hun og jeg nikkede. “Ja det har vi ikke rigtig” sagde jeg. “Jeg vil bare gerne sige til dig at jeg er ked af det og jeg håber i har det godt igen, men det kan jeg jo høre i har” sagde hun “Tak det er jeg glad for og det er jeg også” sagde jeg og vi drak begge af vores kaffe. “Nå fortæl mig mere om den rejse du lige har bestilt til dig og Amanda…”

 

Flash back slut. 

 

“Harry…Harry” sagde Niall så jeg kom ud af mine tanker. “Undskyld hvad” spurgte jeg og så på ham. “Vi er her nu” svarede han og jeg så ud af vinduet hvor der var et skilt hvor der stod ‘Londons privat hospital’. Jeg spændte Dublin op og gik ud med hende. Der var noget paparazzier, men ikke vildt mange. 

“Vent her” sagde Niall og forsat hen til Chace som kom gående. De stod og snakke lidt indtil de gik over til os. “Amanda er ved at blive udskreven, men hun vil helst ikke se dig” sagde Chace og jeg blev rigtig ked af det. “Vil hun ik se mig” spurgte jeg og de rystede begge på hovede. “Kom her Dublin” sagde Niall og tog Dublin op på armen. “Skal vi lige gå op og se mor” spurgte han og hun nikkede. “Kom her Harry” sagde Chace og lagde en arm rundt om mig. Vi gik ind i et opholdsrum og satte os ned. 

“Har hun sagt hvorfor hun ikke vil se mig” spurgte jeg og jeg var lige ved af bryde sammen. “Hun er rigtig sur på dig, så jeg tror det er derfor” svarede han og jeg kørte mine hænder to gange over mig ansigt. “O..kay” sukkede jeg og han lagde en hånd på min ryk. “Det skal nok gå, du skal bare give hende noget tid” sagde han og jeg rejste mig op. “Fuck jeg er på røven lige nu” sagde jeg og lagde mine hænder på min nakke. “Ja, men det skal nok gå” sagde han og rejste sig op. “Hør her Harry, Amanda skal jeg finde sig selv for hun er gået igennem meget og nu også med det der barn. Du skal giv hende noget tid” sagde han og lagde en hånd på min skulder. Niall kom ind til os med Dublin i hånden. “Hun vil gerne snakke med dig” sagde Niall “Vil hun” spurgte jeg glad og han nikkede. “2 sal 5. dør” sagde han og jeg nikkede og gik. 

Da jeg kom hen til døren tog jeg stille ned i håndtage og gik ind. “Amanda” sagde jeg og hun sad i sengen. “Bare kom ind” sagde hun stille. “Jeg er virkelig ked af det skat” “Du skal ikke kalde mig skat” afbrød hun mig “Forsæt” tilføjede hun. “Der er ikke noget med beskeden, vi snakkede kun” sagde jeg og hun vente øjne af mig. “Jeg stoler ikke på dig Harry” sagde hun og så ned i sine hænder. “Hvad vil du have mig til at gøre for at du stoler på mig” spurgte jeg og hun begyndte at græde. “Jeg flytter over til William og Ebba og jeg tager børene med” sagde hun og jeg tabte kæben. “Nej du gør ikke” sagde jeg måske lidt hårdt. “Jo, Harry det gør jeg” sagde hun og jeg gik frustrerede rundt i rummet. “Hvad skal jeg gøre” spurgte jeg og begyndt at græde. “Harry…” “Hvad skal jeg gøre” afbrød jeg hende og hun så ned i sine hænder. “Jeg skal fide mig selv igen og du kan gøre det sammen, for du har ikke været den rigtige Harry her på det sidste” sagde hun. “Bliv den Harry jeg blev forelskede i og ville være sammen med resten af mit liv” sagde hun og så op på mig. “Jeg er den sammen” sagde jeg og gik tætter på hende. “Nej Harry det er du ikke” sagde hun…

 

En uge sener…

Ude i lufthavnen, klokken 22:13…

Der var meget koldt og mørkt.

“Gå ind i flyet med Emily” sagde Amanda og Dublin og Milan gik der ind med Emily. “Jeg kommer til at savne dig” sagde jeg og hun så ned i jorden. “Jeg kommer også til at savne dig” sagde hun og så op igen. “Kom her” sagde jeg og vi krammede hinanden. “Farvel” sagde hun og vi kyssede hinanden på kinden. “Hils de andre” “Det skal jeg nok” sagde hun og tog sin taske der stod på jorden. “Elsker dig” sagde jeg da hun gik op af trappen ind til flyveren, “Elsker også dig” sagde hun og vi smilede til hinanden inden hun gik ind og den lukkede…

 

Det var så kapitel 21…

Håber i kunne lide det, for det kan jeg…HaHa. Mange kys her fra…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...