Take my hand Amanda 2

Forsættelse af Take my hand Amanda.....
Der er gået 1 år og 3 måneder og Amanda har født deres datter Dublin. Men det hele går ikke som det skulle, og Harry skal på Tour igen, men Amanda er ikke så glad for det og hun har ikke haft det så godt, så hun gjordt noget hun ikke skulle have gjordt mod sig selv. Hvordan går det med Amanda og Dublin når Harry er væk fra dem, er det det samme når Harry kommer hjem igen fra Tour og har Amanda og Harry de samme følelser for hinanden som før.
Find ud af det hele ved at læse denne forsættelse.....

10Likes
2Kommentarer
11091Visninger
AA

17. Barcelona.

“Amanda er du vågen” hørte jeg en lidt hæs stemme spørge så jeg bevægede lidt på mig. “Amanda” sagde stemmen igen og kyssede mig på kinden. Jeg åbnede forsigtigt øjnede og der kom et meget skabt lys som blændede mig. “Er du okay” spurgte en anden ik så velkendte stemme. Jeg knep øjnede sammen og åbnede dem igen. “Harry” sagde jeg glad da jeg så ham stå ved siden af sengen og holdte min hånde. “Hvor er jeg glad for at se dig skat” sagde han og vi kyssede hinanden. “Jeg er også glad for at se dig” svarede jeg og trak mig fra kyssede. “Hej Amanda” sagde en pige stemme fra den anden side, så jeg så der over. “Laura” sagde jeg og hun smilte til mig. “Det var hende der ringede til mig og sagde hvad der var sket” sagde Harry og jeg smilede til hende “Tak Laura” sagde jeg og der kom en læge tilsyne. 

“Godt at se at du er vågnede” sagde han og gik ned til forenden. “Vi har svar fra prøverene” sagde han “Hvem skal være her inden imens du får det af vide” spurgte han “Jeg skal nok gå” sagde Laura og gik ud. 

“Her kan du se dine blodprøver” sagde han og gav mig et papir med et med et diagram. “Amanda du har taget noget for det kan vi se på testen” sagde han og Harry slap min hånd. “Hvad har du taget Amanda” spurgte han sur og jeg så ned på min anden hånd der holdte fast i dynen. “Bare…Noget en fra holdet i Italien” svarede jeg og så på Harry igen “Hvorfor” spurgte han surt og han fik tåre i øjne “Jeg ved det ikke” svarede jeg svagt “Det må være en grund til at du har taget dem for…” “Jeg ved det ik, okay” afbrød jeg ham surt. “Amanda” sagde Harry frustrerede og der faldet tåre ned af hans kind og så begyndte jeg også at græde. “Harry jeg vil ikke gøre dig ked af det” “Tror du så det hjælper at tage piller…Jeg har været pressede, tressede og under pres i 9 år nu og jeg har ikke tænkt på at tage noget eller gjordt det” “Undskyld” græd jeg “Det er okay skat, men du må aldrig gøre det igen” sagde han og tog min hånd og kyssede den “Det lover jeg” sagde jeg og lægen rømmede sig. 

“Du kan bliver her ind til i morgen eller så kan du tage hjem med Harry nu” sagde han og jeg så på Harry. “Jeg vil gerne hjem nu” sagde jeg til Harry og han nikkede “Så vil jeg gå nu, god bedring” sagde han smilende og gav mig hånden “Tak” sagde jeg og han gik ud. 

Jeg fik tøj på igen…

“Harry” sagde jeg stille da vi skulle til at gå ud af værelset. “Ja, hvad er der” svarede han og vente sig om. “Kom lige” sagde jeg og humpede hen til mig, for han havde stadig krykker. “Vil du ikke lige sidde ned” spurgte jeg, han nikkede og satte sig i stolen der var ved siden af sengen. “VI siger det ikke til nogle vel” sagde jeg og han satte sig op i sengen til mig. “Nej bare rolig skat” sagde han og krammede mig ind til ham og kyssede mig i håret, “Jeg har også snakkede med lægerne og de vil ik gøre noget med papirerne og der er ik nogle der for det af vide” sagde han og jeg græd lidt. “Jeg er så ked af det” sagde jeg. Han slap mig lidt så han kunne se på mig. “Jeg er også ked af det, men det hele skal nok gå og vi skal nok komme igennem det” sagde han og kyssede mig på munden. Jeg havde virkelig savnet hans kys for det var længe siden vi havde kysset. “Det skal nok gå alt sammen skat, bare rolig” sagde han stille og jeg krammede ham. “Jeg ved ik havd jeg skulle have gjordt uden dig Harry” sagde jeg og så op på ham og hans smukke smil. “Jeg ved heller ikke hvad jeg skulle have gjordt uden dig Amanda” sagde han og vi kyssede hinanden igen. 

“Bank bank” sagde en dame stemme jeg godt kunne kende. Mor. “Hej skat, hvordan går det” spurgte hun og gik ind med far og Sofia bagefter sig. Far kom gående med barnevognen og Sofia havde Dublin i hånden. “Jeg har det godt” svarede jeg og gik hen og krammede dem alle igen. “Hvad var der sket” spurgte mor og jeg så på Harry. “Jeg havde ik fået nok at drikke og spise så jeg havde bare lavt blodsukke” løj jeg, men det var nok også det beste at gøre. Harry gik over til Dublin og løftede hende op…

 

Hjemme på hotellet, klokken 22:14…

“Jeg ligger lige Dublin og Milan i seng” sagde jeg og gik med Milan sovende på armen og Dublin i hånden ind på deres værelse. “Godnat Dublin skat” sagde jeg og kyssede hende på panden, “Nat” sagde hun og lukkede øjne. “Godnat Milan” sagde jeg og kyssede ham på kinden.

“Skal vi ikke lige sidde og snakke” spurgte Harry og lagde sine krykker på jorden foran sofaen han sad i. “Jo” svarede jeg og satte mig i den anden ende af sofaen. 

“Jeg er blev virkelig forskrakkede da hospitalet ringede til mig” sagde Harry stille “Det kan jeg godt forstå, men jeg er også ked af det” svarede jeg “Det er okay, men der er noget vi skal snakke om” sagde Harry og han så lidt ked af det ud. “Hvad er der skat” spurgte jeg “Jeg tager afsted i morgen igen” svarede Harry og sukkede “Nej, det må du ikke, jeg har brug for dig” sagde jeg og var lige ved at give mig til at græde, “Så rolig nu, hvad med at du tager med” spurgte han og jeg så ned i mine hænder. “Hvordan skulle jeg kunne nå det til i morgen” spurgte jeg og så op på ham “Jeg har også brug for dig og jeg vil også gerne se mine børn mere” sagde han lidt hurtigt “Vi kan pakke nu og så er du klar til i morgen” tilføjede han “Jamen Harry” sagde jeg og han rykkede sig hurtigt han til mig “Kom nu vi skal være sammen” tikkede han…

 

Lufthavnen, klokken 10:54….

“Farvel” sagde far til Harry og de gav hinanden hånden. Det var lidt akavet mellem dem for det kunne jeg se på Harry’s ansigt. “Kom her skat” sagde han og rakte en hånd ud til mig som jeg tog imod. “Skal vi gå” spurgte en vagt bag os, så Harry og jeg gav slip på hinanden. “Her er din taske Amanda” sagde mor og gav mig min håndtaske jeg skulle have med op i flyveren. “Vi ses skat” sagde mor og vi gav hinanden et lille kram mere. Harry kørte Milen i barnevognen og jeg tog Dublin op på armen. “Kommer du Amanda” spurgte Harry og stoppede lidt op fra at vente på mig. “Ja, men jeg kan ikke gå så hurtigt med de her sko” sagde jeg og Harry grinede af mig, og jeg grinede også lidt. 

“Sover Milan” spurgte Harry og jeg nikkede som svar. “Amanda kan vi ikke lige snakke sammen” spurgte han. Jeg sukkede og satte mig ned. “Hvad nu” spurgte jeg “Jeg vil bare gerne snakke med dig for en gangs skyld” sagde han og jeg blev helt glad. “Hvad vil du så snakke om”…

 

Amanda’s synesvinkel slut. 

Hotel i Barcelona, klokken 16:34…

“Hvor er Sophia og Liam henne” spurgte Amanda og gik ind til mig i stuen. “De kommer først i morgen” “Men skal i ikke spille i aften” spurgte hun og satte sig på hug ned til Milan som sad på gulvet. “Nej, jeg har aftalt med Emily at hun kommer og passer Milan og Dublin, i mens vi tager ud og spise” overraskede jeg Amanda “Mener du det” spurgte hun med store øjne “Ja selvfølgelig gør jeg det” svarede jeg og hun rejste sig op og gik hen til mig. “Ej hvor er du sød” sagde hun og satte sig med hver ben på hver side af mig “Jeg vil bare gerne være lidt alene med dig” sagde jeg og hun kørte sine hænder mit, ik så lange hår mere. “Jeg elsker dig” sagde hun og kyssede mig, men det udviklede sig hurtigt til at snav. Jeg fik så meget løst til hende. “Kom” hviskede hun i mit øre og rejste sig op og rakte sin hånd frem til mig. “Hvad med Milan og Dublin” spurgte jeg og rejste mig stile op “De kan godt sidde der selv” sagde hun og jeg nikkede og vi kig ind på værelset. 

“Tag mig nu Harry” sagde hun og kyssede mig hårdt, og jeg pressede hende stille op af vægen. Hun begyndt at knappe mine bukser op og jeg lynede hendes kjole op på rykken. Hun skubbede til min brystkasse så jeg faldet om i sengen. “Bare lige der” sagde hun og tog stillede sin kjole af hendes skulder. “Kan du lide det” spurgte hun og kjolen faldet ned på jorden. Hun gik langsom hen til mig og knappede mine bukser op… 

“Mere Harry” stønnede hun og jeg satte tempoet op og hun stønnede mere og mere. Vi kom begge og det var rigtig dejligt. “Jeg elsker dig Harry” sagde Amanda forpustede og rejste sig fra sengen. “Jeg elsker også dig” sagde jeg og hun tog sin morgenkåbe på. “Kommer du” spurgte hun og gik hen til døren “Ja lige om lidt” svarede jeg og lagde mine hænder om bag nakken. “Okay” sagde hun og gik ud. 

Ej hvor var det dejligt at være sammen med hende igen, jeg havde virkelig savnet hende. tænkte jeg og og sukkede. Jeg rejste mig op og tog mine bukser og trøje på igen. 

Da jeg gik ud kunne jeg høre at Amanda var i bad. Det bankede på døren og tiden passede med at det var Emily. Så jeg gik hen og åbnede døren og rigtig nok var det Emily. “Kom bare inden for” sagde jeg og hun smilte og gik ind. Vi gik ind i stuen. 

“Hvor vil du tage Amanda hen og give hende den store overraskelse” spurgte Emily og gav Dublin et kram, “Jeg har fået kokken fra De La Car, som er Amanda’s yndlings restaurant i Sverige” svarede jeg og det bankede på døren igen, så jeg gik ud og åbnede. “En pakke til Hr. Styles” sagde en mand i fint tøj der arbejde på hotellet. “Ja” svarede jeg og jeg skrev under på et stykke papir. Jeg fik et lidt stor pakke i hånden. 

“Nu er den kommet” sagde jeg og gik ind til Emily igen. “Er den stor” spurgte hun og jeg satte mig ned “Ja og jeg tror hun synes den er flot” svarede jeg og hun smilte over hele ansigtet. “Jeg går lige ind og gemmer den” sagde jeg og rejste mig op og gik ind på værelset og gemte den mellem mit tøj. 

“Hej Emily” hørte jeg Amanda’s stemme sige og ik mere. 

“Skat gør du dig ikke klar” spurgte jeg og krammede hende bag fra. “Jo” svarede hun og gik ind på værelset. Emily og jeg sad lidt uden at sige noget. “Harry kommer du ikke lige her ind” spurgte Amanda inde fra værelset, så jeg rejste mig op og gik ind til hende. “Hvad sker der skat” spurgte jeg og hun havde kun bh og g-streng på. “Sophia har lige skreven at de kommer i dag” sagde hun og viste mig beskeden og det var rigtig nok at det stod der. “Men jeg aftalte at de skulle komme i morgen” sagde jeg “Hvorfor er det så vigtigt at de skal komme i morgen, må de ikke komme i dag eller hvad” “Nej, men jo, men vi skal du og spise og der kan de alså ikke komme med” sagde jeg og hun så underligt på mig “Hvorfor kan de ikke det” spurgte hun og smed sin mobil på sengen “For det skal kun være os to i aften” sagde jeg og satte mig på sengen. “Okay, men så kan de blive her” sagde hun og vente sig om og gik hen til hendes skab hvor hendes kjole hang. “Skal jeg tage den her på” spurgte hun og holdte kjolen foran sig. “Ja, den er rigtig flot” svarede jeg og sukkede, “Du skal ik suk” grinede hun og smed sin trøje der lå på gulvet på mig. “Nå så du kaster med ting nu” sagde jeg og rejste mig op og gik hurtigt hen til hende og pressede hende let op af vægen. “Harry jeg…” sagde hun, men jeg afbrød hende ved at kyssede hende og hun kyssede med. “Jeg skal blive færdig hvis vi skal ud og spise” sagde hun og trak sig fra kyssede. “Men jeg vil have dig” sagde jeg og skubbede til hende så hun langede i sengen. Jeg lagde mig stille på hende og kyssede hende på halsen. “Oo…Kay” stønnede hun og jeg begyndte at kyssede ned på hende mave og længer ned…

“Harry” stønnede hun og fjernede mit hovede fra hende f****. “Du er så dejligt” sagde hun og kyssede mig. “Nu vil jeg gøre mig færdig” sagde hun bestemt og rejste sig op og gik hen og samlede hendes kjole op der lå på gulvet. “Vil du ik være sød af gå ud” spurgte hun, så jeg gik ud igen. “Jeg går lige i bad” sagde jeg til Emily som sad på gulvet og leget med Dublin og Milan. “Okay, men Harry vis i skal gøre det igen så vær sød at gøre det et andet sted for det er meget højt” sagde Emily og grinte lidt, “Jo, undskyld” sagde jeg og gik ind på badeværelset. “Ding” sagde min mobil så jeg tog den op fra bordpladen. 

 

Til: Harry

Fra: Liam

“Hey, vi er der nu kommer du ikke ned”

 

Til: Liam

Fra: Harry

“Jo, men tager i ikke over til restaurant med det samme”

 

“Sophia ved det ikke så vi kommer lige op, men vi køre med det samme igen” 

 

“Okay jeg henter jer nu”

 

Jeg gik ud af badeværelset og ud. “Hey der er i” sagde jeg og krammede Sophia og bagefter Liam.

“Sophia der er nogle ændringer i planen” sagde Liam på vej op til vores værelse. “Hvad nu” spurgte hun og vi nåde døren. “Kan du ikke fortælle det til hende sener” spurgte jeg og åbnede døren “Fortælle mig hvad” spurgte Sophia forvirret, men vi svarede hende ikke. “Jeg går lige i bad så i kan bare tage afsted” sagde jeg og Amanda kom ud i hendes kjole. “Hej med jer” sagde hun…

Nede i bilen, klokken 18:47…

“Hvor er det vi skal hen” spurgte Amanda og så på mig “Jeg har fået kokken fra Da La Car til at lave mad til os” “Har du gjordt det for mig” spurgte hun “Ja selvfølgelig vil jeg det” svarede jeg og bilen stoppede op. “Så er vi her” sagde jeg og min dør gik op og jeg gik ud og skyndte mig om til Amanda’s dør så jeg kunne åbne den. 

Det var dækket op ved et enkelt bord udenfor hvor der var den flotteste udsigt over byens lys.

“Hvor er det flot Harry” sagde hun og og vi kyssede, lidt længe. 

Vi satte os hen til bordet og der kom en tjener med vores mad. 

“Hvor er det sødt af dig Harry” sagde Amanda og vi fik vin i vores glas. “Jeg synes bare vi skulle have lidt tid alene” sagde jeg og hun smilte meget.

Efter vi fik spist…

“Skal vi gå en tur” spurgte jeg og rejste mig op. “Ja” svarede hun og rejste sig op og tog min hånd. Vi nåede hen til et sted hvor der var fakler med ild i og rosen blade på jorden. “Ej hvor er det flot Harry” sagde Amanda og vi kyssede hinanden. Vi gik ind i midten af det hele.

“Amanda der er noget jeg vil spørge dig om” sagde jeg og hun så lidt undeligt på mig. Mit hjerte begyndt at banke meget hurtigt. “Amanda du har gjordt mit live tusinde gang beder og du er den bedste person over for mig og vores børn og alle mennesker” jeg tog min hånd ned i lommen og tog den op igen. Jeg gik ned på den ene knæ. “Amanda jeg elsker dig så højt og jeg vil gerne leve resten af mit liv sammen med dig. Amanda Vil du gifte dig med mig” spurgte jeg og åbnede æsken…

Det var så kapitel 16…Ik rettede…

Håber i kunne lide det…. Mange kys her fra...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...