Den Sidste Dans (Teaterstykke)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2015
  • Opdateret: 30 aug. 2015
  • Status: Færdig
En kvinde rammes af sygdom og dør for sin doktors hånd. En dreng hopper ud foran et tog. Døden henter dem begge, og de opdager, at de har noget til fælles. De to mennesker kastes hurtigt ud i en længe igangværende konflikt mellem Døden og Livet i en verden, de næppe havde forestillet sig ville fortsætte den første.
En teater-komedie om efterlivet og forståelsen af døden. En komedie spørger du? Ja en komedie. Deal with it.







Jeg udlægger historien med en såkaldt 'Creative Commons'-licens.

1Likes
0Kommentarer
1545Visninger
AA

8. \\ Scene 2 //

(Det Hinsidige)

(Rosa løber forvildet ind, mens baggrundsmusik spilles af band, cirka 3 min.)

 

Thomas:

Vent!

 

Rosa(sukker aggressivt):

Ugh. Hvad vil du?

 

Thomas:

Du kan ikke bare løbe væk sådan der. Vi bliver nødt til at holde sammen.

 

Rosa:

Hvorfor? Hvad har sådan en lille møgunge at fortælle mig?

 

Thomas:

Fordi … Fordi … Fordi vi er helt alene hernede, okay?

 

Rosa:

Vi kender jo ikke engang hinanden.

 

Thomas(rækker hånden frem):

Mit navn er Thomas

 

Rosa:

(fniser aggressivt, men efter en pause) Rosa…

 

Thomas:

Rosa? Jeg synes, jeg kan huske noget om en Rosa. Hmmm. Hvad synes du så om det her?

 

Rosa:

Jeg hader det. Jeg holder åbenlyst mig selv for nar.

 

Thomas:

Hvad mener du?

 

Rosa:

Det er så tomt. Intet hænger sammen, har du slet ikke lagt mærke til det? Alting, der gav mening, er væk. Der er ingen sol på himlen, ingen lugte, jeg kan ikke mærke noget eller føle smerte og jeg tror ikke mit hjerte slår længere. Der mangler så mange detaljer, kan du slet ikke forstå, hvad alt det her er, dreng?

 

Thomas:

Måske er det fordi, at alle de ting hørte til i de levendes verden.

 

Rosa:
Levendes verden? Thomas, fat det nu i dit uudviklede sind. Det er bare en drøm. Lige om lidt så vågner jeg, og så siger doktoren til mig, at jeg er fuldkommen rask. Alt det her (slår ud med armene) er bare et produkt af min feberhede fantasi. Jeg er ikke død, forstår du. Doktoren lovede mig, at alt nok skulle–

Thomas:
Doktoren, siger du? Du mener vel ikke doktor Tauersen, vel?

 

Rosa(overrasket)

Øhh … Jo det tror jeg faktisk.

 

Thomas:

Oh god. Du er den Rosa! Min f… Min stedfar, han talte nat og dag om en patient. En Rosa …

 

(Lilly stormer ind.)

 

Lilly:

ROSA! Er det virkelig dig? Jeg har savnet dig, SÅ meget!

 

Rosa:

Lilly?

 

Thomas:
Hvem er det?

 

(Random #1+ #2 ind)

 

Lilly:

Endelig døde du! Jeg har ventet på dig i evigheder! Efterlivet er skønt, synes du ik’?

 

Random #1:

WOW, det jo Willy Lilly!

 

Random #2:

WILLY LILLY?! Er det virkelig dig? Vil du ikke nok skrive din autograf på min dosmerseddel?

 

Rosa:

Lilly? Willy Lilly?

 

Lilly:

Nå ja, glemte jeg at fortælle dig, at jeg er blevet berømt hernede, Rosa? Nu er det mig, der får al opmærksomheden. Jeg ... er blevet en hyper-berømt teen-pop-sangstjerne.

 

Random #1:

Giver du ikke et nummer?

 

Lilly(synger skingert og falskt):

Selvfølgelig: And we danced all night, to the best song ever ...
Baby, baby, baby yeaahhhhh and
You hit me like a wrecking-ball
Gangnam-style …

 

Thomas:

Nej! Syng ikke den sang! Gangnam Style var så meget 2012!

 

Lilly:

Jeg DØDE jo også i 2012

... fjols

 

Rosa:

Jamen Lilly. Du kan jo ikke synge, og du har jo ikke skrevet de sange.

 

Lilly:

Shhh, selvfølgelig kan jeg da synge, og de ved sgu da ik’, hvem der har skrevet hvad, de har ikke hørt et musikalsk nummer i en million år!

 

Rosa:

Og så præsenterer du dem for One Direction?

 

Lilly:

Blandt andet!

 

Rosa:

Nå, men nok om det. Lilly, ved du, hvordan man kommer ud herfra?

 

Lilly:

Ud herfra?

 

Rosa:

Ja, du er jo 100% bare en afbildning af min fantasi ligesom resten af det her lort. Hvordan vækker jeg mig selv? Er det en slags koma eller sådan noget?

 

Lilly:

Rosa for helvede. Fat det, du er død! Død, accepter det! Og acceptér at alt ikke altid skal handle om dig. Jeg har ventet på dig. Bare rolig, du behøver ikke sove på gaden ligesom alle de andre hjemløse. Du kan slå dig ned hos mig, jeg blev stinkende rig, efter jeg udgav min egen plade.

 

Thomas:

Hvad hed den så? ‘What makes you beauti-dead’?

 

Lilly:

Seriøst, jeg kan ikke lide din ven. Kom nu, så finder vi ud af noget. Vi tager hjem til mig. Og hør lige her. Det kan godt være, at du nåede at vokse op og få grå hår og alt muligt, men jeg er altså stadig din storesøster; så ikke nogen næsvished. Farvel øhm … hvad du nu hed. (sarkastisk) Ha’ et godt efterliv.

 

Rosa:

Han skal altså med, Lilly.

 

(Thomas kigger håbefuldt mod Rosa)

 

Lilly(vrænger):

Hvorfor dog det? Kender du den ulækre stodder? Altså bare fordi du dør på samme dag som ham, behøver du sgu da ikke være over ham som en orangutang på LSD. Åh nej vel, fortæl mig ikke, at du er blevet pædofil?

 

Rosa(hvisker):

Nej nej. Det fordi; Jeg skal bruge ham, okay? Jeg er ret sikker på, at det er min doktors stedsøn. Hvis jeg skal væk herfra, så skal han være der, det er jeg sikker på.

 

(Thomas bliver lettet, hans skuldre falder ned)

 

Lilly:
Okay, Rosa. Men så skal du heller ikke surmule. Så kom da, tjep tjep. Hvad var det du hed?

 

Thomas:
Thomas

 

Lilly:
Thomas… (De går ud)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...