Den Sidste Dans (Teaterstykke)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2015
  • Opdateret: 30 aug. 2015
  • Status: Færdig
En kvinde rammes af sygdom og dør for sin doktors hånd. En dreng hopper ud foran et tog. Døden henter dem begge, og de opdager, at de har noget til fælles. De to mennesker kastes hurtigt ud i en længe igangværende konflikt mellem Døden og Livet i en verden, de næppe havde forestillet sig ville fortsætte den første.
En teater-komedie om efterlivet og forståelsen af døden. En komedie spørger du? Ja en komedie. Deal with it.







Jeg udlægger historien med en såkaldt 'Creative Commons'-licens.

1Likes
0Kommentarer
1591Visninger
AA

19. \\ Scene 12 //

(Libitinas hjem. Thomas sidder i en sofa og kigger på timeglasset.. Jesper står og vasker op)

(Lilly ind)

Lilly

Hvor er min søster?

 

Thomas

Hun er blevet levende.

 

Lilly

HVAD?

 

Thomas

Døden tog hende tilbage.

 

Lilly

Den fucking nar!

 

Jesper

Det er altså kun hendes arbejde, Libitina er altså–

 

Lilly

(afbryder Jesper med et teenage-skrig, og derefter;)
Hvorfor er det hele så uretfærdigt?

 

Thomas

Hvad mener du?

 

Lilly

Hun kan da ikke bare sådan smutte fra mig? Jeg har ventet og ventet og ventet på hende i årevis, og så når hun endelig dukker op, så skrider hun igen. Det er næsten værre, end at hun slet ikke var kommet! Jeg havde allerede kontaktet Jyllandsposten, så hun kunne blive interviewet. Tænk over hvor stor en nyhed, det ville have været blevet [Indsæt Thomas-skuespillerens rigtige navn her, fordi hun ikke husker hans rigtige navn].

 

Thomas

Er der Jyllandsposten i efterlivet?

 

Lilly

Selvfølgelig; det er da det eneste sted, hvor man læser den.

 

Thomas

Hvad med i Jylland?

 

Lilly(vender det hvide ud af øjnene):

Oh god. Nå men, nu er jeg så her, helt alene. Altid ventende. I det mindste kan jeg fordrive tiden med at skrive på min næste sang.

 

Thomas:

Du er da ikke helt alene. Jeg er her jo og–

 

Lilly:

Dig? Ja, hvis jeg nu skulle få lyst til at tilbringe min tid med et æsel med arme, så skal jeg nok give dig et kald.

 

(Libitina + Rosa ind)

 

Libitina:

Se hvem jeg har med hjem.

 

Thomas:

Rosa?

 

Lilly

(hviner) Rosa! Du kom tilbage.

 

(Lilly løber hen og krammer Rosa)

 

Thomas:

 Hvad laver du her?

 

Rosa:

Jeg er død.

 

Thomas:

Jamen, ville du ikke leve?

 

Rosa:

Jeg fik det, jeg kom efter. En sidste dans, et sidste kys, et farvel. Det ville aldrig have virket Thomas. Jeg var dødsens syg i flere måneder, inden jeg døde, hvis jeg blev bragt til live igen ville jeg bare krepere endnu hurtigere. Tro mig, det er bedst sådan. Jeg kan give slip nu.

 

Libitina:

Hvor er jeg dog glad for, at vi har fået bragt det hele i orden, ikke Jesper?

 

Jesper:

Jo, skat. Jeg har endda sendt sådan en undskyldningsgavekurv til Vita for dig, så håber vi bare at din næste arbejdsdag ikke bliver alt for slem.

 

Libitina:

Nu mangler vi bare at få timeglasset tilbage til Tiden (griner).

 Men det har altid undret mig, hvorfor hun lod jer tage det så nemt.

 

Rosa:

Jah … Det tænkte jeg også over. Hun sagde noget med, noget med at dit tog ankom for sent. Noget med at det var muligt for doktoren nu at … Thomas. (spærrer langsomt øjnene op, kigger mod Thomas) Oh shit. (Hun løber mod Thomas og tager timeglasset).

 

Libitina:

Rosa? Stop dog. Rollo! Rosa, læg det timeglas!

 

Rosa:

Forstår I det ikke? Nej, selvfølgelig forstår I det ikke! Jeg kan ændre det hele.

 

Lilly

Rosa, jeg tror ikke du skal gøre det der.

 

Libitina:

Forstår du ikke, at det vil få fatale konsekvenser.

 

Rosa:

JA DET VIL! Thomas, jeg ødelagde dit liv ved at dukke op hos din far. Jeg må redde det igen.

 

(Vender timeglasset)

 

(Sang; In-medias res version af ‘Time’ af Pink Floyd blandet med poesi)

 

(Poesi; ‘Koma’ af Marcus Uhre)

(Fungerer som dans + sceneskift og derfor forkortet. Sceneskiftet er derfor ikke usynligt men foretages gennem dans. Digtet læses op i pausesekvensen mellem de to hoveddele af sangen.)

 

Kor/Band

Ticking away the moments that make up a dull day

You fritter and waste the hours in an offhand way.

Kicking around on a piece of ground in your home town

Waiting for someone or something to show you the way.

 

Tiden

Vågn op. Vågn op. Vågn op. Vågn op. Vågn op, Rosa.

 

Kor/Band

Tired of lying in the sunshine staying home to watch the rain.

You are young and life is long and there is time to kill today.

And then one day you find ten years have got behind you.

No one told you when to run, you missed the starting gun.

 

Tiden

Rosa Rosa;
Har du lært din lektie, har du levet dit liv,

Har du spist dit kys, har du set dit motiv

 

Du snød

din død.

Du nød din

sidste dans.

Så blød, så blød

Af kød og blod.

Vær god, ha’ mod

Rod bod

Kæmp imod

Din tid er forbi

Tid til at befri

Glem din glans

Vågn op

Vågn op

 

Har du fået nok af din fantasi?

Husket at der ikke findes magi?

Mærket den besynderlige aroma?

Afsløre at du ligger i koma?
 

Rosa, Vågn op, min ven. Har du begrebet, realiseret? Har du anerkendt?

Rosen Rosa, har den bøjet sig for naturen, efter hver en sten er vendt? 

Vågn op, Vågn op, vågn op, Vågn op.

 

Du vil vågne og du vil skrige. Du leve for første gang.

Du er rede, du vil redde, det der satte det igang!

 

Se drengen stå og hvine

Befri ham for denne pine

Lad ham atter grine

Lad doktor kaste line

 

Kor/Band

So you run and you run to catch up with the sun but it's sinking

Racing around to come up behind you again.

The sun is the same in a relative way but you're older,

Shorter of breath and one day closer to death.

 

Tiden

Vågn op, Vågn op, vågn op, Vågn op!

 

Kor/Band

Every year is getting shorter; never seem to find the time.

Plans that either come to naught or half a page of scribbled lines

Hanging on in quiet desperation is the English way

The time is gone, the song is over,

Thought I'd something more to say.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...