Den Sidste Dans (Teaterstykke)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2015
  • Opdateret: 30 aug. 2015
  • Status: Færdig
En kvinde rammes af sygdom og dør for sin doktors hånd. En dreng hopper ud foran et tog. Døden henter dem begge, og de opdager, at de har noget til fælles. De to mennesker kastes hurtigt ud i en længe igangværende konflikt mellem Døden og Livet i en verden, de næppe havde forestillet sig ville fortsætte den første.
En teater-komedie om efterlivet og forståelsen af døden. En komedie spørger du? Ja en komedie. Deal with it.







Jeg udlægger historien med en såkaldt 'Creative Commons'-licens.

1Likes
0Kommentarer
1434Visninger
AA

6. \\ Prolog //

(Scenen er delt i tre dele; I højre side befinder Doktoren sig i front bag skrivebord og skrivemaskine og Rosa i midtgrund sengeliggende. I scenens midte findes togskinner og i venstre side står dansere + Libitina. Spot på højre og venstre side, hvor sang synges (venstre) + dans danses (højre))

 

(Sang; ‘The doctors Wife (Del 1)’ af The Clockwork Quartet)

 

Doktoren:

Monday, the twenty-sixt of March
The patients passing seizures are becoming more pronounced by the day
The underlying cause
Seems to be a slow progressive decay

If I dont find a cure
I fear that my patient must surely fade away
But I swear
Ill apply my science
To the cause
Brooking no defiance
Ill deliver her
from this malady
Shell dance again

 

And Ill never forget  when we first were courting
And she faced me, and her eyes were gleaming

In the moonlight and she spoke so sweetly

 

Rosa:

Don't let me go, my darling

Hold me safely 'til the morning

Promise, when the lights are fading

You'll save me

 

Doktoren:

Tuesday the seventeenth of May

A worrying symptom has reared its head this week

She's been bedbound for a month

And now the patient is no longer able to speak

She tries to utter sounds

But the grip of the illness is strong and the patient is weak

On the bed, in a cold sweat

Like a corpse, but she'll live yet

When I find the cure, I can surely promise

She'll laugh again

Som dengang, på vor bryllupsnat

Da vi lo, hun kyssede mig godnat

Og selv nu, kan jeg høre hende hviske

 

Rosa:

Don't let me go, my darling

Hold me safely 'til the morning

Promise, when the lights are fading

You'll save me

 

(Sluk højre+venstre spot, istedet spot på midten. Musikken/Rytmen fra sangen videreføres; Thomas står på togskinnerne med lukkede øjne, han ånder tungt. Langsomt træder to piger ind, stille)

 

Thomas:

Nej. Gå jeres vej.

 

Jasmin:

Thomas, kom nu tilbage. Vi mente det jo ik’.

 

Anna:

Thomas for helvede.

 

Thomas:

Er det ikke utroligt? At jeg skal stille mig op på de her skinner, før I trækker jeres ord tilbage? I mener jo ikke en skid af det! Og nu står I her; Kan I høre toget? I vil bare ikke have ballade, når Far finder mig.

 

Jasmin:

Det var ikke meningen, at det skulle komme så vidt, Thomas. Hvordan kan du sige sådan noget? Kom nu ned fra de skinner!

 

Anna:

Det er farligt Thomas. Kom nu ned, så snakker vi om det!

 

Thomas:

Snart …

 

(Spot slukkes, men skærm tændes, hvor et tog nærmer sig langsomt mod kamera. Spot tændes i højre+venstre side)

 

Doktoren:

Sunday the twenty-third of June

The patient no longer responds to stimuli of any kind

She's now my only charge

I clothe her and feed her, and nightly I read by her side

For though she's paralyzed

I know that inside there must still be a functioning mind

Neatly laid on the bedsheet

I can still hear her fading heart-beat

I'll keep her stable and continue my research

She'll smile again

And I must bring her back to me

In her eyes I can see the gleam

In my mind I can hear her pleading

 

Rosa:

Don't let me go, my darling

Hold me safely 'til the morning

Promise, when the lights are fading

You'll save me

 

Jasmin:

Toget? Thomas toget?

 

Thomas:

Fuck jer. Fuck jer alle sammen.

 

(Toget rammer, og der lyder et kæmpe brag)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...