Braveheart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2015
  • Opdateret: 2 sep. 2015
  • Status: Igang
Katie kommer til Dauntless og kæmper for at falde til der. Hvad der skulle have været et ophold der, hvor hun ikke kom i ballade, ender som det modsatte, da et sammenstød med træneren Four ændrer hendes liv og hun finder beskyttelse i den ellers hårde Eric.

6Likes
1Kommentarer
578Visninger

5. 5

“Igen”, kommanderede Eric og jeg slog til dukken så hårdt jeg nu kunne. Den gav efter for mit slag og jeg rettede mig op. “Spark lidt også”, bad Eric og jeg slog til dukken et par gange, inden jeg sparkede til den og så slog igen. “Det er flot”, påpegede han og jeg stoppede op, for at få vejret og for at se på ham. Vi fik øjenkontakt og han sendte mig et smil. “Skal du prøve at se om du kan vinde over mig?”, han løftede spørgende det ene øjenbryn og jeg bed mig selv i læben, mens jeg nikkede. Vi bevægede os hen til bokseringen og jeg så afventende på ham. Han vendte rundt og gjorde tegn til at jeg skulle starte. Jeg trådte frem mod ham og slog ud efter ham. Han undveg og slog ud efter mig, mens jeg var hurtigt og dukkede mig. Det gav mig en chance til at gå efter hans mave. Jeg slog ud efter hans mave og han fik fat i min arm, som han prøvede at tvinge om på min ryg. Jeg sparkede ud efter hans ben og ramte hans skinneben, så han slap mig. Jeg farede frem mod ham og stødte ind i ham, så vi væltede. Jeg sad over ham og vi gispede begge efter vejret, mens vi så på hinanden. Vores ansigter var ikke mere end 10 cm fra hinanden og jeg kunne mærke hvordan min puls fortsatte med at være høj. “Jeg lod dig vinde”, mumlede han kækt og grinede, mens han lagde en hånd på min ryg. Vi så på hinanden og jeg kunne ikke lade være med at rødme. 

“Næste gang skal jeg nok være sød mod dig”, hviskede jeg smilende og han gispede efter luft, mens jeg så ham i øjnene. Vores læber strejfede hinandens og han lagde sin hånd på min kind. Han skulle til at kysse mig, da der lød et brag fordi dørene blev åbnet. Jeg var hurtigt oppe at stå og Eric fulgte hurtigt trop, mens jeg gispede efter vejret. “Går det fremad med træningen?”, spurgte en stemme og jeg så bagud, hvor Four kom gående med hastige skridt. Han kom op til os og så skiftevis på os. “Hun bliver i hvert fald bedre”, konstaterede Eric og så på mig, mens Four forbløffet skød øjenbrynene i vejret. “Måske burde hun slås mod mig, så kan vi se hvor god hun er”, sagde Four og jeg rullede øjne, mens Eric udstødte et fnys. “Hun skal ikke slås mod dig, du skal ikke i nærheden af hende”. Jeg blev overrasket over for overbeskyttende han lod. Det virkede også til at overraske ham selv, hvilket fik Four til at se skiftevis på os. Han smilede lusket og så på mig igen, inden han grinede og gik væk fra os. Jeg så på Eric, der sank en klump og kørte en hånd hen over sit hår. Jeg skulle til at sige noget, da han bevægede sig hastigt væk fra mig og sagde: “vi ses til træning i morgen”. “Eric, vent”, råbte jeg og fulgte efter ham, men han stoppede ikke op. Han forlod træningshallen og jeg skyndte mig efter ham, mens jeg tog mig til hovedet. Da jeg kom ud på gangen, så jeg ham forsvinde ind af døren til trænernes bolig. Døren lukkede og jeg stoppede op, mens jeg så fortabt efter ham og tog mig til hovedet. Vi havde næsten kysset.

••• 

Jeg kunne ikke tænke på andet end min træning med Eric. Jeg var fraværende under aftensmaden, hvilket de andre straks lagde mærke til. “Hvad er der med dig?”, spurgte Christina forvirret og puffede til mig, så jeg kom tilbage til virkeligheden. Jeg så på hende og lavede et kast med hovedet. “Du var ikke til stede”, påpegede hun og grinede, mens hun så hen på Will. “Hvad tænkte du på?”, spurgte hun og så tilbage på mig, mens jeg bed tænderne sammen. “Jeg er bare træt og udkørt”, løj jeg og sukkede, hvilket fik hende til at sende mig et opmuntrende smil. “Er det pga alt det med Tris?”, spurgte Will forsigtigt og jeg så på ham. Jeg havde ikke set Tris hele dagen og var begyndt at blive bekymret. “Ja, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre”, forklarede jeg og så på Christina, der sank en klump. “Du kan lide Eric”, hviskede hun og jeg slog blikket ned, da hun havde ret. “Jeg ved godt at han er led mod jer andre og”, jeg nåede ikke at sige mere, da Will afbrød mig: “hey, vi dømmer dig ikke. Han er sød mod dig og behandler dig godt”. “Og så ser han godt ud”, påpegede Christina kækt og Will så fornærmet på hende, hvilket fik mig til at smile stort. De havde en lille ting kørende og havde haft det længe, da de var kommet til Dauntless sammen. De kendte hinanden i forvejen og havde været venner længe, hvilket så havde udviklet sig. 

“Og Tris af alle burde ikke dømme dig. Hun har selv en lille ting kørende med Four”, mumlede Christina og prikkede til sin mad. Jeg spærrede øjnene op og lænede mig lidt frem mod hende, inden jeg spurgte: “hvad snakker du om?”. “Jeg så dem tidligere. Hun fnes og fjantede og han skulle hele tiden have hænderne på hende”, forklarede hun lavmælt og jeg så overrasket på hende, hvilket Will også gjorde. Mit blik gled hen på trænerne. Four sad med ryggen til os og snakkede med en af de andre trænere. Eric sad et stykke fra ham og prikkede til sin mad. Han hævede hovedet lidt og så herhen. Da vi fik øjenkontakt, sank jeg en klump og så væk. “Eric og jeg var ved at kysse tidligere. Four afbrød os”, indrømmede jeg og de spærrede øjnene op. “Hvad? Så han jer?”, hvinede Christina og vi rykkede os tættere sammen. “Nej heldigvis ikke”, jeg pressede en finger mod min tinding og lukkede øjnene i et par sekunder, mens jeg tog en dyb indånding. Da jeg åbnede dem igen, så de forvirret på mig. “Eric stormede ud af træningshallen efter Four var gået. Vi har ikke snakket sammen siden”, jeg lød nærmest såret og det fik Christina til at tage min hånd, for at give den et klem. “Det skal nok gå, jeg kan se på ham at han kan lide dig”, sagde hun stille og sendte mig et smil, hvilket fik mig til at slappe lidt mere af. Da jeg så hen mod trænerne igen, var Eric væk og det var nu Four som så i min retning. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...