Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

30Likes
47Kommentarer
119148Visninger
AA

77. 75.

 


 

Jeg lå halvt mellem Louis´s ben i sofaen, mens vi så en film. Den sidste 1,5 måneds tid havde vi brugt på at slappe af og bare stene. Forældre og venner havde været forbi, da vi havde valgt at holde os hjemme, da jeg var begyndt at få plukveer, som kunne vare fra et par minutter til flere dage. Så for en sikkerheds skyld valgte vi at blive hjemme, så jeg ikke skulle anstrenge mig for meget. Jeg bevægede mig mellem hans ben og puttede tæppet mere om mig og ventede på, at han skulle nusse mig videre på skulderen, men intet skete. Jeg så op på Louis og så, at han var faldet i søvn. Hans hånd lå blidt over min skulder, mens han trak vejret lydløs. Jeg lagde mig bedre til rette og så bare på hans sovende ansigt, mens jeg ikke kunne lade være med at smile. Han havde været så træt, da han var kommet hjem og havde nærmest sovet i 3 dage i streg. Jeg mistænkte, at han havde været mere syg end bare overanstrengelse i halsen, så jeg havde ladet ham sovet og havde lavet mad og hygget om ham, når han tillod det. Han var ikke meget for at lade mig bære noget, men jeg var jo hverken syg eller døende. Jeg var jo bare gravid og da vi havde diskuteret dette flere gange, havde han overgivet sig og ladet mig hygge om ham, som jeg kunne gøre på bedste vis. Og vi havde hygget os og bare fået slappet af og nydt hinanden.

Jeg så stadig på ham med et smil og satte mig langsomt op for ikke at vække ham og gik lydløst og på bare tær ud i køkkenet for at hente noget mere vand, da vi havde drukket det hele. Jeg tog den kolde kande med vand fra køleskabet og lukkede døren efter mig, da jeg kunne mærke en smerte over maven. Jeg bukkede hurtigt sammen og stønnede lavt og tog mig til maven og rettede mig langsomt op. Smerten var hurtigt forsvundet igen og den panik, som hurtigt var kommet op i min krop, var forsvundet igen. Jeg stillede kanden på kogeøen og skubbede mig bagud med hænderne mod bordkanten og pustede ud. Jeg rettede mig op igen og tog en dyb indånding og ventede på smerten igen, men den kom ikke igen. Jeg tog kanden igen og gik hen mod døren til stuen, da smerten igen kom som lynet fra en klar himmel og jeg bukkede sammen igen og ikke kunne holde om kanden og tabte den hårdt mod marmorgulvet under mig. Kanden som var lavet af porcelæn splintrerede over hele gulvet og vandet ramte gulvet og skabe i flere meters afstand. Jeg sank sammen, mens jeg stønnende tog mig til maven. Jeg kneb øjnene hårdt sammen og faldt på knæ og stønnede igen, da jeg kunne mærke smerten fra faldet gå op i maven. Jeg kunne høre en fumlen indefra stuen og Louis kalde på mig. Jeg stønnede igen og denne gang højere og jeg kunne nu høre ham løbe efter lyden af min smerte. Han kom hurtigt frem i køkkendøren og han så mig sidde på knæ med hænderne mod det kolde gulv. "Angel...?", sagde han hurtigt og løb hen til mig og faldt på knæ ved siden af mig. Han lagde en hånd over min ryg og jeg rystede den hurtigt af mig, mens jeg hårdt kneb øjnene sammen og pustede ud og derefter tog en dyb indånding. Jeg var helt stakåndet og lagde panden mod marmoret og gav et højt støn for mig, da smerten gik som et gav over maven og over lænden. Min stønnen gik over i et højt skrig, da smerten skar dybt og jeg vidste, at det ikke var plukveer. Hun var på vej... "Louis...?", hviskede jeg forpustet og jeg viste med en udstrakt hånd, at han skulle tage den og det gjorde han hurtigt. Jeg lå stadig med panden mod gulvet og fortsatte hviskende: "Ring til Dr. Harris...".

Louis kom hurtigt på benene og løb ind i stuen og fandt sin telefon i sofaen og ringede, mens han hurtigt kom løbende tilbage til mig. Jeg fik sat mig op og lænede mig op af det ene køkkenskab på kogeøen og støttede med de bare fødder mod gulvet, så jeg ikke skulle glide. "Dr. Harris", kunne jeg høre Louis stemme sige hurtigt, mens jeg ikke havde haft mine øjne åbnet, siden smerterne var begyndt. "Jeg tror, at Angel har fået veer...". Louis blev stille og jeg kunne høre en mumlen fra telefonen. Jeg vidste, at han bed Louis om at få mig ud i bilen og få mig kørt hen på hans klinik, som lå 10 minutter fra vores lejlighed. Jeg kunne slet ikke overskue det og bare tanken om det, gjorde mig svimmel. Jeg skreg igen og tog mig til maven, da smerten igen kom og føltes som 1000 knive gennem min hud. "Louis...?", sagde jeg stakåndet og han tog igen min hånd og endelig mødte mine øjne hans. De virkede bange og lykkelige på én og samme tid og jeg kunne ikke lade være med at sende ham et lille smil, inden jeg igen skar en grimasse i smerte. "Vi ses om lidt!", sagde han og slukkede for opkaldet. Louis bed sig i overlæben og så bare på mig og spurgte så hviskende: "Er du klar til at tage afsted?" og jeg rystede på hovedet. Han så smilende ned på mig og vi tog sammen en dyb indånding og fik mig langsomt rejst op, mens jeg stønnede flere gange og pustede ud. Louis tog min arm og lagde den over hans skuldre og vi fik mig ud i hallen, hvor hospitalstasken stod klar med alle tingene, som man åbenbart skulle bruge, når man havde født. Louis hjalp mig med at sidde på en skammel i hallen og fandt nogen ballerinaer frem til mig og hjalp mig på med dem, mens jeg selv prøvede at få en hættetrøje over hovedet men forgæves, da smerten igen føltes som et stramt bælte henover maven.

Louis så op på mig med et vildt udtryk, da jeg sad med blusen halvt over hovedet og jeg hev den hurtigt af for at få luft ned i lungerne. Louis tog blusen og smed den på gulvet og tog begge mine hænder i sine og så op på mig, mens han sad på hug foran mig. "Træk vejret ned i lungerne og pust ud igen Angel...", sagde han blidt og vi så på hinanden, mens vi gjorde det samme. Efter et par minutter forsvandt de værste smerter og jeg kunne nu få blusen over hovedet uden de store problemer og Louis kunne få et par sko på. Han hjalp mig op fra skamlen og jeg bukkede sammen igen og skreg et hæst skrig, da smerten skød ud fra lænden og henover maven igen og Louis gjorde alt for at holde mig på benene med tasken i hånden. Jeg kunne mærke, hvordan varm væske gled nedover mine inderlår og jeg hviskede panisk hans navn og så ned mellem mine ben. "Louis...?", sagde jeg panisk igen, da han havde haft travlt med at holde mig oppe, have en taske i hånden og åbne hoveddøren. Han reagerede denne gang og han så den klare væske med blod mellem mine fødder blive til en hel pøl under os og Louis øjne blev store. Vandet var gået... PIS! Det gik alt for stærkt det her! Smerten forsvandt igen og jeg rettede mig op i hans arm og tog en dyb indånding, inden jeg gik ud af døren og støttede mig til væggen hele vejen hen til elevatoren. Louis støttede mig på den anden side og sørgede for, at vi kom ind i elevatoren. Vi kom ned i parkeringskælderen uden de helt store problemer og jeg blev stående, mens Louis hurtigt hentede bilen. Smerterne kom oftere og oftere og de blev værre og værre... Væsken var stoppet med at glide nedover mine inderlår, men jeg var drivende våd, men Louis var ligeglad med lædersæderne, da han hjalp mig ind i bilen og stoppede ikke for rødt lys på vejen hen mod klinikken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...