Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

27Likes
47Kommentarer
116252Visninger
AA

73. 71.

 


 

Jeg kunne ikke lade være med at se på monitoren, hvor biplyden kom fra. Stregen på skærmen gik op og ned og op og ned og op og ned og op og ned og op og ned og op og ned... Sådan fortsatte den i en uendelighed. Jeg var bange for, at den skulle stoppe og vise en lige flad streg og at lyden ville blive en ensformig uden afbrydelse. Jeg holdte Angel's ene lille hånd mellem mine og lagde mine læber mod hendes fingre med de halvlange velplejede negle. Hendes hånd var varm og slap, mens jeg så ned på den og kyssede den varmt og roligt igen. Mine øjne fulgte hendes arm, op til hendes skuldre og ned til hendes bryst, som jeg kunne se bevægede sig langsomt og roligt pga. hendes vejrtrækning. Hendes enkle hvide stropbluse havde et rundt snit over brystet og hendes hals var bar og smuk.

Jeg lagde hovedet på skrå stadig med hendes fingre mod mine læber, mens jeg undrede mig over, hvorfor jeg egentlig aldrig havde givet hende en halskæde? En enkelt tynd guldhalskæde ville pryde hendes hals så smukt... Mine øjne gled ned til hendes runde mave, som blusen var trukket over, så hendes hud var bar og hendes navle struttede halvt ud. Rundt om maven på midten var der et slags bælte. Et bælte som målte vores barns hjerteslag, som endelig var roligt og monotont efter 3 timer med smerter og vild hjerterytme. Det havde været 3 lange timer med uro og tårer. 3 lange timer hvor jeg ikke kunne gøre andet end at se til og prøve at lindre Angel's smerter ved at holde hende i hånden, kysse hendes varme pande og snakke beroligende til hende. Jeg havde haft en klump i halsen og tårer i øjnene, da intet havde virket og jeg kunne ikke fordrage at se hende i smerter. Jeg havde kun kunne se til og vente på, at den beroligende medicin, kunne virke på hendes smerter. Her stod jeg som medlem af verdens største boyband på et privathospital med en privat læge og privat jordmoder og med alverdens millioner og jeg kunne intet gøre. INTET!

Mine øjne gled fra bælte over hendes mave og nedover hendes arm og ned på hendes hånd. Mine læber forsvandt fra hendes knoer og jeg så droppet i hendes hånd. Det havde gjort ondt på mig, da hun havde fået det lagt, selvom hun ikke havde sagt noget imens. Jeg kunne allerede ane et lille blåt mærke, hvor det gik ind og forsvandt under hendes hud. Hun havde et lille net om hånden for at holde det på plads. Droppet gik op til et stativ, hvor der hang en pose med væske, så hverken hun eller vores datter ville blive dehydreret. Det skar i mit hjerte pga. hele denne situation og jeg ville bare have den overstået hurtigt og smertefrit.

Jeg så hen på Angel's ansigt. Hun var endelig faldet i søvn, efter hun havde vredet sig rundt i sengen i de 3 timer, det havde stået på. Hun havde fået lagt et drop og havde fået noget beroligende, så vores datters hjerterytme kunne falde igen og risikoen for at hun ville blive født 2 måneder for tidligt, var faldet igen. Jeg tog en dyb indånding og rejste mig langsomt fra stolen ved siden af sengen og slap forsigtigt Angel's hånd, så hun ikke skulle vågne. Lægen havde givet os strenge ordre på ro og ingen overanstrengelse, inden fødslen de næste 2 måneder. Hun måtte ikke flyve eller køre i for lang tid af gangen. Det passede dårligt ind i mit skema med bandet, da vi skulle til New York igen om et par dage og indspille et par sange til vores nyeste album, inden jeg gik på barsel og bandet dermed kunne holde en velfortjent pause. Jeg fandt min iPhone frem fra lommen i mine jeans og åbnede den og læste et par Sms'er igennem og nogen mails. Jeg roede mig håret og tænkte igennem, hvordan jeg skulle kunne få tingene til at hænge sammen med herhjemme og med New York.

Jeg hørte Angel stønne blidt henne fra sengen og jeg slukkede straks for telefonen og gik hen til sengen med hastige skridt, mens hun slog øjnene op. Jeg kunne høre hende hviske mit navn og jeg stillede mig hurtigt ved siden af sengen og lagde en hånd over hendes kind og hviskede: "Shh...". Hendes øjne virkede sløve og urolige på samme tid og de så forvirret rundt, da hun for en stund havde glemt, hvor hun var. De blev rolige, da de så mig og hendes hånd lagde sig hurtigt om min arm. "Hej skat...", hviskede jeg og tog om hendes hånd igen og kyssede den varmt og længe. Jeg lænede mig indover hende og kyssede varmt hendes pande og hendes hænder kom op i mit hår og jeg så ned på hende. Hun lagde hurtigt en hånd over sin mave og satte sig halvt op og så ned på den. "Hun har det helt fint", sagde jeg blidt og lagde en hånd over hendes. Jeg ventede på, at hun skulle tro på mig og hendes grønne øjne mødte mine. De virkede urolige igen og jeg sagde roligt igen: "Hun har det fint Angel... Helt fint...". Hun lagde sig forsigtigt tilbage i sengen igen og åndede lettet op.

Hun drejede ansigtet på puden og så hen på mig igen. Hun så træt ud og hendes øjne var stadig røde og hævet, efter at hun havde grædt næsten uafbrudt i 3 timer. Jeg så hen på uret over døren og jeg havde håbet, at hun ville have sovet mere end 15 minutter. Jeg satte mig ned i stolen igen og lagde den anden arm over gelænderet til sengen og stødte min hage på armen og så ned på hende med kærlige øjne. Jeg fjernede noget af hendes hår, som klistrerede let til hendes pande og spurgte blidt: "Hvordan har du det?". Hun tog en dyb indånding, mens hun bevægede sig i sengen og svarede hæst: "Jeg har det okay Louis...". Jeg smilede et lille smil, som hun straks gengældte. Hun så op på monitoren med den bippende lyd og fulgte stregen et par sekunder, inden hendes øjne mødte mine igen. Jeg kørte uroligt en hånd gennem håret, mens hun fastholdte mit blik. Jeg var træt og brugt og det eneste jeg ville, var at få min kone med hjem og ligge mig tæt op af hende i sengen og se hende falde i søvn i mine arme. Jeg havde brug for at have hende tæt på mig og mærke hendes varme mod mit bare bryst og mod mit hjerte. Jeg havde brug for at falde i søvn tæt op hende og snuse hendes duft ned i lungerne, mens jeg kunne høre hendes vejrtrækning, der ville få mig til at falde i søvn.

Min tommelfinger fulgte hendes negle og jeg så ned på dem og smilede usynligt for migselv, da jeg igen så på hendes vielsesring. Gud, hvor jeg dog elskede denne kvinde... Jeg så på hendes ansigt igen og hun sendte mig et lille smil og mit hjerte begyndte straks at slå hurtigere ved synet af det. Selv når hun lå med hævet røde øjne og sin make up halvt tværet ud på kinderne, var hun det smukkeste væsen for mig. Hun var min kone og jeg kunne stadig ikke forstå det... Jeg tog en dyb indånding og bed mig i læben. Jeg skulle ud af den aftale omkring New York NU! Jeg skulle! Jeg havde tidligere sendt The Manegement en mail omkring min situation og ventede på svar. Jeg kunne og ville ikke tage afsted en hel måned, når Angel var SÅ skidt! Jeg vidste, at de og bandet ville forstå det, men jeg havde det stadig skidt med det.

Angel kunne se uroen i mine øjne, selvom jeg prøvede at gemme den for hende, men hun kunne se direkte ind i min sjæl. Hun kendte mig alt for godt og hun vidste, hvad jeg tænkte i netop dette øjeblik. Jeg kendte hende også nok til at vide, at hun ville modsætte sig det, som jeg ville fortælle hende nu. "Angående New York...", sagde jeg roligt og kunne mærke, hvordan min mave vendte sig bare ved tanken. Jeg prøvede at trække vejret roligt og rykkede unaturligt på mig. "Så forlader jeg dig ikke... Min plads er her hos dig Angel...". Hendes grønne øjne virkede triste, da vi sad i stilhed og bare så på hinanden. Hun vidste, at jeg valgte hende fremfor bandet og altid ville vælge hende og ganske rigtigt, så modsatte hun sig. "Du tager afsted...", sagde hun blidt og jeg kunne mærke en blid hånd mod min kind. Jeg rynkede panden og rystede hurtigt på hovedet og skulle til at protestere. "Du tager afsted Louis", sagde hun igen. Hun lød bestemt, da hun sagde det. Jeg rystede igen på hovedet og sagde hurtigt: "Jeg kan ikke forlade dig i denne tilstand Angel". Jeg slog ud med hånden mod hende i sengen og rejste mig op fra stolen. "Jeg vil ikke kunne tænke rationelt, hvis jeg er i New York og du er her", sagde jeg og gik rundt om migselv en enkelt gang. Jeg vendte mig om og så hen på hende i sengen. Hun så så lille ud i den og hele min krop modsatte sig turen til New York. "Og jeg vil ikke have det godt, hvis I skal udskyde albummet pga. mig", sagde Angel blidt og så på mig med rolige øjne. Jeg rystede hurtigt på hovedet og vendte mig om og gik et par skridt væk fra hende og bed mig i kinden. Jeg satte hænderne i hofterne og snøftede kort og så op i loftet. "I medgang og i modgang...", hviskede jeg for migselv og så op på det gråhvide loft . "I medgang og i modgang...".

Jeg vendte mig om og gik hurtigt hen til hende og så på hende med bedende øjne. "Du ved ikke, hvad dette gør ved mig...", sagde jeg panisk. "Jeg kan ikke forlade dig!". Angel tog om min hånd og hviskede hurtigt: "Og du ved ikke, hvad dette gør ved mig Louis...". Hun så kærligt på mig og fortsatte: "Men du har et ansvar overfor mig og dit arbejde og det er kun dig, som kan opfylde de krav, som det indebærer. Ikke mig... Men dig! Så vær sød at tage afsted Louis. For min skyld...". Jeg rystede på hovedet og panikken havde allerede meldt sin ankomst. "Sig ikke sådan Angel...", sagde jeg bedende og så væk. "Bed mig ikke om at forlade dig... Please lad vær...". Jeg satte mig med et bump på stolen ved siden af hende igen og lagde mine ansigt i hænderne og stønnede blidt ned i håndfladerne. Jeg var spillet! Splittet mellem min kone og mine brødre og jeg ville til enhver tid vælge hende, men hun tvang mig til at vælge andre end hende. Det var hårdt! Benhårdt! Jeg kunne mærke hendes hånd i mit hår og høre hende hviske: "I medgang og i modgang...". PIS! Hun havde hørt mig og jeg kunne ikke være i migselv af dårlig samvittighed og kunne mærke hele min krop ryste. "Please lad vær Angel...", hviskede jeg ned i hænderne. Jeg kunne allerede mærke tårerne i mine øjne. Jeg havde ikke lyst til at forlade min gravide kone i 1 måned og jeg skulle allerede afsted om 3 dage. Det havde hele tiden været planen, men der havde der ikke været komplikationer med graviditeten før nu. Jeg rystede langsomt på hovedet og jeg kunne ikke holde er hulk tilbage og lod mine følelser tage over og jeg græd. Jeg græd for alle de gange, hvor jeg ikke havde været der for hende og for alle de gange, hvor jeg havde været væk på arbejde i andre lande. For alle de gange hvor hun havde været alene hjemme, når jeg havde været på turne. Jeg græd for alle de gange, hvor hun var taget til fødselsdage alene og for alle de gange, hun havde spist aftensmad alene. Jeg var gået glip af så meget og jeg var skrækslagen for at gå glip af mere. Skrækslagen for at gå glip af fødslen af vores datter. Skrækslagen for at Angel skulle være alene om endnu en ting og endda det største i vores liv. Uden mig...

Jeg kunne mærke hendes hånd i mit hår og hendes blide stemme: "Louis... Se på mig...". Jeg snøftede lidt og tørrede hurtigt mine øjne og så hen på hende i sengen. Hun så stadig træt ud, men hun virkede også stærk, da hun fortsatte blidt: "Jeg er okay Louis... Jeg får min mor til at komme og hjælpe den næste måneds tid. Tag afsted". Jeg snøftede igen og tog om hendes lille hånd og kyssede den varmt. Jeg så ned på den og dermed hendes vielsesring. Den betød så meget for hende. "Jeg stoler på dig...", hviskede hun varmt og mit blik fandt hendes igen. Hun smilede sit fantastiske lille smil til mig og jeg kyssede hendes hånd endnu en gang og mumlede derefter ned i den: "Jeg skynder mig hjem Angel". Hun lagde hovedet på skrå uden at tage øjnene fra mig og hviskede: "Det ved jeg, at du gør Louis...".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...