Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

27Likes
47Kommentarer
116252Visninger
AA

72. 70.

 


 

Her stod jeg overfor Louis's største kærlighed, inden han havde mødt mig. Pigen som havde været der for ham fra starten af hans succes og som havde støttet ham gennem tykt og tyndt. Pigen som havde elsket ham højt og dybt og som sikkert ville have gået igennem ligeså meget for ham, som jeg var villig til at gøre. Pigen som ville være i mit sted, hvis de ikke var fået fra hinanden. Hun havde været mig i næsten 4 år og alligevel havde hun ikke været det. Hun var alt, hvad jeg ikke var. Hendes mørkebrune bambi øjne havde en feminin form med tykke sorte øjenvipper omkring. Farven ville kunne omslutte mine grønne øjne, fordi de var så smukke og dybe at se ind i. Hendes smukke nøddebrune hår faldt elegant nedover hendes skuldre, mens jeg selv havde sat mit honningfarvet hår op i en rodet knold. Hendes læber var perfekt optegnet og hendes tøjstil skreg, at hun havde styr på den nyeste af den nyeste mode.

Jeg havde lyst til at vende mig om og spole tiden tilbage, så hun ikke havde set mig. At jeg ikke havde set hende... Hun gjorde mig ikke usikker og jeg vidste, at Louis havde været ovre hende i alt den tid, vi havde været sammen. Men hun gav mig en følelse af... Af irritation... Hun var smuk og så smadder sød ud! Hun lignede den type pige, som jeg ville finde sammen med på gymnasiet og som jeg ville blive fortrolig med. Hun lignede typen, som var elsket af alle omkring sig og som var hadet af ingen. Hun så intelligent og fair ud. Hun lignede en, som var genert på den sødeste måde og hun havde med garanti det sidste grin, som selv kunne gøre mine knæ bløde op under mig. Vi stod begge helt fastfrosne til fortorvet 2 meter fra hinanden med front mod hinanden og bare stirrede på hinanden. Hun så ud til at være ligeså ubehagelig til mode som mig og vidste heller ikke rigtig, hvad hun skulle gøre af sigselv. Lisa ved siden af mig var stille, ligesom Eleanors veninder også var. Alle veninderne stod tavse og så på Eleanor og mig se på hinanden. Jeg prøvede at komme mig frakke mere om min mave, selvom den var lukket, så meget som den kunne. Hendes øjne gled nedover min mave og op til mine øjne igen. Hendes øjne viste ikke had eller tristhed. De viste bare stadig en overraskelse over at se mig... "Hej Angel...", hørte jeg hendes søde stemme. Et lille genert smil kom frem på hendes søde læber og de skiltes, så jeg kunne se et lige fint tandsæt. Jeg smilede et skævt smil og sagde blidt tilbage: "Hej Eleanor...".

 

"Hej Angel...", hørte jeg hendes søde stemme... 


 

Vi kunne ikke mere være uens. Vi var hinanden modsætninger. Hun var ligeså mørk, som jeg var lys... Hendes smukke øjne var smukke og mørke og de havde en smuk feminin form. ´Hendes øjenbryn for små og mørke og hendes kindben trådte flot frem. Hendes mørke hår indrammede hendes smukke ansigt på en dragende måde, at selv jeg blev påvirket af hendes skønhed. Jeg kunne sagtens forstå, at Louis havde været stormfuld forelsket i hende. Hun var smuk! Jeg bed mig i underlæben og følte mig utilpas og grim i min krop og så ned foran mig. Det eneste vi havde tilfælles var, at vi begge var smadder generte. Vi sagde ikke meget mere og stod bare og smilede til hinanden med en gensidig respekt, da jeg hørte en bildør smække tæt på os og Louis kom frem på fortorvet. Mellem os... Lige præcist mellem os... De hvide snefnug fra den mørke aftenhimmel lagde sig smukt i hans mørke hår, som han havde sat henover panden. Det var mørkt omkring os og de eneste lys, var gadelampernes skær. Hans kinder blev røde ved synet af Eleanor og så hen på mig med et uroligt udtryk og derefter hen til højre, hvor hans blik igen mødtes Eleanors. Jeg kunne se en lille gnist i hendes øjne blive tændt. Bare en lille gnist... En gnist som mindede hende om hendes første rigtige kærlighed, som havde været dyb og ægte. En gnist som altid ville komme op i hendes øjne, når hun tænkte tilbage på deres tid samme, eller når hun så ham. Hun var ikke forelsket i ham, men hun elskede ham for den tid, som de havde haft sammen og for alle de gode minder, som de havde skabt sammen. Hun elskede ham, som man elskede sin første kærlighed... Hun smilede et lille smil til ham, mens hendes brune øjenfarve blev en smule mere gyldne. Louis drejede langsomt sit ansigt og så hen på mig.

Vores øjne mødtes blidt og jeg kunne mærke, hvordan et sug gik gennem hele min krop, da han endelig smilede sit lille charmerende smil til mig, som han kun smilede, når han så mig og ingen andre. Hans øjne blev fyldt med kærlighed og smilet ramte hans øjne. Han rakte langsomt en hånd ud mod mig og jeg gik straks hen op tog om den og lod mig frivilligt glide ind i hans arme. Jeg kunne mærke hans læber mod mit hår og hans arme var over mine skuldre og nakke, så jeg stod med kinden mod hans bryst. Jeg var hjemme i hans arme og ubevidst følte jeg en sejr over Eleanor. At han havde valgt mig og ikke hende. Jeg skammede mig allerede over det og strammede mit greb om hans ryg. Hans greb om mig blev løsere og han lagde forsigtigt sine hænder om mit ansigt og kyssede mig varmt og længe. Hans tommelfingre kærtegnede mine kinder, mens han langsomt stoppede vores kys og lagde sin pande mod min. Jeg smilede et lille smil, da vores øjne mødtes igen og han kyssede mig hurtigt og varmt igen, inden han bukkede sig langsomt ned og kyssede blidt min mave, mens han havde lagt en hånd under min navle. Jeg kunne mærke det varme kys gennem min frakke og tøjet. Det var fyldt med ubetinget kærlighed...

Han rejste sig op igen og lagde en arm om min lænd og vi så hen på Eleanor, som stod og smilede en smule akavet. "Hej Eleanor", sagde han blidt og gav hende et varmt kram, mens han stadig havde en arm om mig. Mine øjne mødte kort hendes, indtil de fandt Louis's igen. Han så ned på mig og slog pænt ud med en hånd mod mig og præsenterede mig kærligt. "Dette er Angel...". Han lød stolt, da han sagde mit navn og jeg rakte min hånd frem mod hende og viste mig fra min bedste side. Hun tog straks imod den og vi smilede oprigtigt pænt til hinanden. "Og Lisa...". Lisa og Eleanor gav hinanden hånden og hilste pænt på hinanden. "Tillykke med maven", sagde hun blidt og nikkede stille ned mod min gravide mave. "Tak...", sagde jeg og sendte hende et kæmpe smil. "Må jeg spørge, hvad det bliver?", spurgte hun og så på Louis. "Ja selvfølgelig", sagde jeg blidt og hun så hen på mig igen med et smil. "Der bliver en pige...". Hun sendte os begge et stort smil. "Hvor dejligt!", sagde hun oprigtig lykkeligt og så hen på Louis igen. "Vi glæder os smadder meget", sagde han glad og lagde igen en hånd over min mave og kærtegnede den blidt. De begyndte at snakke lidt frem og tilbage, om hvordan de havde det. Jeg stod og lyttede til dem, mens jeg kunne se, hvordan de smilede og havde det godt sammen. Jeg var ikke i tvivl om, at de holdte utroligt meget af hinanden, men jeg vidste også, at jeg ikke havde noget at frygte. For Louis elskede mig... Ikke hende... Ikke mere... Men mig...

De grinede sammen og jeg kunne ikke lade være med at smile af dem og så hen på Lisa, som stod ved siden af mig og lyttede med i deres samtale. Jeg skar en lille grimasse og tog en dyb og rolig indånding, da jeg kunne mærke en smerte i min lænd. Den typiske smerte som fortalte mig, at jeg snart skulle ned at sidde igen. Jeg måtte have overanstrengt mig her til aften. Smerten kom overraskende igen og jeg prøvede på at se upåvirket ud. Louis og Lisa grinede af noget, som Eleanor havde sagt og jeg smilede et anstrengt smil, for ikke at virke uinteresseret i samtalen. Men jeg havde slet ikke fulgt med... Endnu en smerte meldte sin ankomst og lagde sig brændende over min mave som et varmt og bredt bælte. Den smerte havde jeg ikke haft før. Jeg så mig hurtigt rundt for at være sikker på, at der ikke var nogen, som havde lagt mærke til, at jeg var begyndt at blive utilpas. Jeg stønnede så lavt, så Louis ikke hørte det og begyndte at blive lidt urolig... Jeg bed mig i kinden for at ikke stønne højere, mens jeg prøvede at stille mig anderledes for at få smerten til at gå væk. Jeg kunne mærke en smule koldsved ligge sig henover min pande og nedover min nakke, da smerten meget pludseligt over maven tog til. Det føltes som om, at maven trak sig sammen, som hvis jeg fik krampe henover maven og mine knæ gav efter under mig.

Louis's arm over min lænd holdte mig oppe og han så hurtigt ned på mig med smilende øjne, som straks blev urolige, da han så mit svedige ansigt. "Angel?!", sagde han uroligt og alt samtale omkring os forstummede. Mine ben føltes som bly og krampen over maven og ned i lænden blev hurtigt værre og værre. Louis så på mig med store bange øjne og holdte mig oppe. "Angel?!". Smerten tog til og jeg stønnede lavt og lagde en hånd over maven, mens jeg lavede et ansigt i smerte. Jeg var bange og lagde mit ansigt ind mod hans bryst for at skærme mig for omverdenen. Jeg ville bare væk herfra... Jeg kunne mærke tårer presse sig på bag mine øjenlåg og kneb øjnene hårdt sammen. Louis's arme var om mig, mens hans læber var i mit hår. "Hvad sker der Angel? Fortæl mig det", hviskede han uroligt til mig og lagde sine hænder om mit ansigt og tvang det roligt op, så han kunne ligge sin kind mod min. "Fortæl mig det...". Mit greb om hans skuldre var panisk, mens jeg tog endnu en dyb indånding. "Jeg har det ikke så godt Louis...", hviskede jeg afkræftet. Han lagde forsigtigt en hånd over min mave og så ned på mig med urolige øjne. Han så hurtigt ned på min mave og op i mine øjne igen. Uroligheden blev større i hans ansigt, da han kunne se i mine øjne,  at det var min mave, som den var gal med. Lisa havde fundet en havestol ude foran cafeen, som de fik mig sat ned i.

Louis satte sig hurtigt på hug foran mig med hænderne på stolen og så på mig med store blå øjne. Han ville gerne hjælpe mig, men han kunne ikke. Han ville gerne ligge sine hænder over min mave, men han turde ikke. Uroen stod malet i hans smukke ansigt og jeg havde aldrig set ham så urolig før. Heller ikke en gang da jeg var blevet skubbet i gulvet af Megan for 2 år siden. Jeg lukkede mine øjne hårdt i af smerte og stønnede lydløst igen og tog en dyb indånding gennem næsen, mens jeg stadig havde en hånd over maven. Jeg kunne mærke, hvordan musklerne trak sig sammen og skubbede nedad. Jeg rystede på hovedet, mens jeg stadig havde lukket øjne og rystede over hele kroppen. "Louis...", hviskede jeg bedende og han tog straks om min hånd og kyssede mig varmt og længe på panden, inden han lagde sin egen pande mod min igen. "Jeg er lige her Angel...", hørte jeg hans blide stemme. "Lige her...". Jeg kunne høre Lisas stemme i det fjerne, hvor hun tilkaldte en ambulance med en skinger stemme. Hvad skete der? Havde jeg fået veer? Men hun skulle jo først komme om 2 måneder! Ikke nu! "Det er for tidligt Louis...", stønnede jeg hviskende og holdte et anstrengt støn tilbage. Jeg pustede hurtigt ud og tog endnu en dyb indånding, mens jeg kunne høre og mærke, hvordan jeg begyndte at hyperventilere.

Smerterne over maven tog til og jeg stønnede lidt højere uden at åbne øjnene. Jeg ville væk fra dette sted og bare hjem i seng og få alt dette overstået. Jeg var ikke klar til hende... Ikke nu... Jeg kunne mærke Louis's hænder om mit ansigt og min pande blev kold, da han trak sit ansigt væk fra mig. Hans stemme var varm og blid, da han sagde: "Åben dine øjne Angel..." Og jeg lyttede til ham og åbnede dem. Hans ansigt var få centimeter fra mit og hans hænder på mine kinder var varme. Tårer løb pludselig over mine kinder, mens han bare fastholdte mit blik og hviskede: "Træk vejret dybt... Ligesom vi har lært til fødselsforberedelse... Ind gennem næsen og ud gennem munden. Langsomt og dybt... Kom så...". Han trak vejret dybt gennem næsen og pustede ud gennem munden. Jeg prøvede, men hikkede i stedet og hev efter vejret, mens jeg kunne mærke panikken brede sig. Jeg så væk fra hans øjne og hen på den lille folk af piger, som var ude med Eleanor, som stod og så uroligt på mig. Jeg følte mig ilde til mode og skidt tilpas. Jeg ville væk...

"Se på mig Angel", hørte jeg Louis sige blidt og jeg så ind i hans øjne igen. "Jeg er bange...", hviskede jeg med rystende stemme og havde aldrig sluppet hans skuldre med mit paniske greb. Han nikkede roligt og hviskede: "Det ved jeg godt, men jeg er her... Sammen med dig... Træk vejret med mig Angel... Du kan godt...". Jeg prøvede at fylde mine lunger med luft, men pustede hurtigt ud, fordi jeg følte mig så forpustet. "Prøv igen...", hørte jeg Louis blide og rolige stemme og jeg prøvede igen og igen og igen, indtil mine lunger endelig fik luft ned og pustede ud gennem munden. Sammen trak vi begge vejret dybt og roligt, mens Louis fastholdte mit blik. Han kærtegnede mine kinder med sine tommelfingre og fjernede langsomt mine tårer imens. "Du ved godt, at jeg elsker dig ikk?", hviskede han pludselig roligt og jeg blinkede hurtigt for at fjerne et par tårer. Jeg nikkede langsomt og snøftede lidt, da smerten igen tog til og jeg lagde en hånd over maven og lagde hovedet tilbage. Jeg pressede hårdt øjnene sammen og stønnede endnu højere og prøvede at trække vejret gennem næsen. Jeg kunne mærke hans hånd over min på maven og jeg så hen på ham med smerten malet i ansigtet. "For evigt...", hviskede jeg stakåndet. Han smilede sit fantastiske lille smil og hviskede tilbage: "For evigt Angel...".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...