Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

27Likes
47Kommentarer
116268Visninger
AA

63. 61.

 


 

Jeg sad på marmorgulvet med kroppen indover toilettet og følte mig afkræftet og sørgelig. Jeg kunne høre, hvordan min mave rumlede højt og jeg kunne mærke hvordan den vendte sig. Jeg satte mig bedre til rette og vendte på, at jeg skulle kaste op endnu en gang, men der kom intet. Jeg stønnede højt og lagde hovedet mod toiletbrættet og pustede ud og tog derefter en dyb indånding. Jeg havde haft kvalme, siden jeg havde fortalt Louis om graviditeten for 3 dage siden, men den var rigtig slem nu. Min mave vendte sig igen og jeg satte mig hurtigt på knæ og ventede bare på at se min morgenmad i kummen. Aftensmaden og frokosten var for længst kommet op... Jeg hostede voldsomt ned i kummen og kunne mærke min hals trække sig sammen, da jeg kastede op. Smagen var sur og det gjorde ondt op gennem hele spiserøret og op i min hals, da min mave på ny tømte sig. Morgenmaden og mavesyren der kom op, var et tegn på, at jeg snart havde tømt hele min mave for mad og jeg stønnede, så det gav et ekko i hele kummen. Jeg tørrede mig om munden med noget toiletpapir og sank sammen med ryggen mod væggen siden af mig. Jeg rakte armen op og trak ud, så jeg ikke skulle lugte til mit eget opkast. Jeg snøftede og tørrede min kinder for tårer. Jeg var ikke ked af det, men hele min krop reagerede så voldsomt, at jeg ikke kunne holde mine tårer tilbage. Jeg stønnede igen og lukkede øjnene i, mens jeg prøvede at få styr på min vejrtrækning og min kvalme. Kvalmen var slet ikke overstået endnu og jeg kunne mærke, at den var på vej op igen, da min mave endnu en gang vendte sig. Hvornår ville den stoppe? Jeg lagde hovedet på kummen igen og stønnede svagt: "Stop nu... Stop nu...". Jeg rystede langsomt på hovedet med panden mod toiletbrættet og satte mig hurtigt op på knæene og kastede op igen.

Mine øjne var hårdt lukket i, mens min pande var våd af sved. Mit hår hang løst i en rodet knold på siden af hovedet med hårtotter hængende nedover ryggen og skulderen, mens min hvide t-shirt hang over den ene skulder. Jeg var et ynkeligt syn og jeg ønskede ikke, at Louis skulle se mig på denne måde. Jeg kunne gennem min opkast netop skimte noget lys blive tændt på badeværelset og mærke et par forsigtige hænder over min ryg. Jeg blev ved med at kaste op og prøvede at skubbe hænderne væk for at være alene om min elendighed. Jeg vidste, at det var Louis og jeg ønskede ham langt væk lige nu. Jeg spyttede kort ned i kummen og tørrede hurtigt mine læber med toiletpapiret og stønnede afkræftet: "Lad vær Louis..." Jeg prøvede at ryste hans hænder af mig, men han lod sig ikke skræmme så let. Jeg prøvede at ryste hans hænder væk igen, men jeg var for afkræftet og lagde min kind mod toiletbrættet og sukkede lavt. Louis´s hænder kærtegnede stille min ryg. Op og ned over mine skulderblade og ned over min lænd og det var faktisk ret rart. Jeg sukkede igen og hans hænder om mig forsvandt og jeg kunne høre ham rumstere omkring mig, mens jeg bare havde lukket mine øjne. Hans hånd kom frem over mine skuldre, da jeg hørte ham sig blidt: "Her Angel... Du skal drikke lidt...". Jeg brummede og åbnede langsomt øjnene og så ham sidde på hug med et glas vand. Jeg blev helt dårlig bare ved tanken og rystede næsten usynligt på hovedet. "Prøv...", sagde han bedende og jeg åbnede igen mine øjne og så hen på ham. Han virkede en smule urolig, som han sad der og så på mig med store øjne. Jeg rørte lidt på mig, da Louis lagde en arm omkring mig og hjalp mig med at sidde op af væggen.

Han tørrede mig langsomt over min svedige pande og kinden med hånden og så på mig med blide øjne, da jeg så hen på ham. Jeg rystede afkræftet på hovedet og hviskede hæst: "Lad vær med at se på mig Louis... Jeg ser frygtelig ud...". Han smilede et lille smil og satte forsigtigt glasset mod mine læber, så jeg kunne drikke lidt af det. Vandet var ikke for koldt og det gled overraskende let ned. Han tørrede mig igen over panden med hånden og skubbede mit hår tilbage, mens jeg langsomt tog om glasset og drak lidt selv. Jeg sank lidt og Louis tog glasset og stillede det ned ved siden af sig og så på mig og sagde blidt: "Du ser dejlig ud Angel...". Jeg smilede et lille træt smil og lagde baghovedet mod væggen bag mig, mens jeg lukkede øjnene i. Louis lagde en hånd over min pande, som hvis han checkede min temperatur uden at sige noget. Han rejste sig og jeg åbnede sløvt øjnene og så på ham, mens han fandt en vaskeklud frem fra skabet og gjorde den våd og satte sig på hug foran mig igen. Jeg sukkede af velbehag, da han duppede den forsigtigt over min pande og over mit ansigt, hvor han fjernede min tårer og mine svedperler. Han rejste sig igen og gjorde den på våd på ny og lagde den derefter over min nakke. Den var dejlig kølig og jeg lukkede igen mine øjne i. Louis´s hånd skubbede igen blidt mit hår væk fra panden og jeg mærkede derefter et lille varmt kys på den, inden han lagde en arm under mine ben og ryg og løftede mig op. Min kind var mod hans bryst, mens jeg havde lukket øjne. Jeg kunne høre ham slukke lyset efter sig ud til badeværelset og gulvet knirkede let under os, da han langsomt gik hen mod sengen. Der var helt mørkt i værelset, så det måtte stadig være nat. Han lagde mig forsigtigt ned på madrassen og skubbede dynen lidt til side, mens jeg prøvede at ligge mig bedre til rette, men jeg var for afkræftet. Louis løftede langsomt min t-shirt over hovedet, så jeg kun lå i trusser og lagde dynen over mig. Inden jeg faldt i søvn, hørte jeg ham hviske: "Sov Angel...".

Min mave rumlede af sult, da jeg havde ligget i sengen i snart 1 time uden at bevæge mig. Åh Gud hvor var jeg sulten, men bare tanken om mad fik min mave til at vende sig. Jeg lå helt stille for ikke at vække Louis. Vi lå i ske, mens hans arm var let over min hofte, mens den strejfede min bare mave. Jeg tog mig til hovedet og havde en bragende hovedpine pga. væskemangel og sikkert også pga. en tom mave. Jeg blev nødt til at få lidt mad i mig, da hele min krop skreg efter ernæring og noget energi. Jeg satte mig langsomt op uden at vende mig om og se på Louis. Jeg kunne ikke overskue at skulle være forsigtig lige nu og håbede bare på, at jeg kunne rejse mig og gå ned af trappen og ned til køleskabet for at se, hvad der gemte sig i det. Louis brummede med det samme: "Hvordan har du det?". Jeg rystede bare på hovedet uden at svare eller vende mig om. Jeg havde det skidt! Meget skidt! Jeg kunne mærke, at han bevægede sig bag mig og jeg stønnede over, at sengen gyngede en smule og tog mig til hovedet. Kvalmen var tilbage... Jeg kunne høre Louis tage noget tøj på og han kom frem på hug foran mig, mens jeg bare sad med benene udover sengen og lod dem dingle over gulvet. Dynen var faldet halv nedover mig og min rodet knold sad endnu mere rodet ind i elastikken ved mit øre. Jeg så hen på ham med sløve øjne og jeg kunne se et lille smil på hans læber. Han skubbede noget at mit rodet hår væk fra panden og spurgte blidt: "Skal jeg hente noget mad til dig?". Jeg rystede bare på hovedet igen og kunne mærke trætheden i hele min krop ligger sig over mig som et tæppe. "Nej...", svarede jeg med en hvisken. "Jeg vil gerne op og gå lidt selv, hvis jeg kan...".

30 minutter senere og en masse støtten og hjælp til at komme ned af trappen, sad jeg endelig i køkkenet, mens Louis søgte hele køleskabet igennem for madvarer, som jeg ville kunne holde i mig. Frugt og vand... Han hakkede det fint ud til mig, mens jeg sad og nippede til glasset med vand og mens Louis holdte øje med mig. "Prøv at drikke lidt mere", sagde han venligt og pegede hurtigt hen på mig med en pegefinger og løftet øjenbryn, inden han hakkede videre. Jeg lukkede hårdt øjnene i og tog en lille slurk af vandet og lød forpustet, da jeg tog glasset fra mine læber igen. Jeg stillede det fra mig på bordet foran mig og skubbede det ind mod midten. Kvalmen sad i halsen og hele min krop føltes træt. Jeg satte mig bedre til rette og lagde mit ansigt i mine hænder og stønnede blidt. Jeg var dårlig og følte ikke, at jeg ville overleve dette helvede, hvis det skulle stå på i 9 måneder. Jeg havde ikke hørt, at Louis havde lagt kniven fra sig og hurtigt var gået hen til mig. Han lagde en arm over mine skuldre og satte sig på hug ved siden af mig og så på mig med milde øjne. "Er du stadig skidt?", spurgte han og kørte en hånd over min ryg. Jeg nikkede bare uden at se på ham. Han tog en dyb indånding og var stille et par sekunder, inden han spurgte: "Skal jeg skaffe dig en læge?". Jeg så endelig hen på ham og et lille smil kom frem på mine læber, da jeg rystede på hovedet. "Jeg tror ikke, at en læge kan stoppe kvalmen Louis...". Jeg lod en hånd glide varmt over hans ene kind, mens jeg fastholdte vores øjenkontakt. "Men tak...". Han smilede et lille smil tilbage, rejste sig og kyssede mig på håret, inden han gik hen og hakkede videre.

Min mor kom halvt sovende frem i døren i sin morgenkåbe og blev overrasket over at se os så tidlig oppe denne søndag morgen. "Godmorgen", sagde hun venligt og så hen på Louis, som smilende hakkede videre. "Godmorgen", sagde han venligt. "Der er kaffe på kanden...". Han pegede med kniven hen mod kaffemaskinen og jeg kunne se, hvor taknemmelig hun var. Hun gik lydløst over og tog en kop og så derefter smilende hen på mig, da hun rynkede på panden og sagde blidt: "Der er en lille mus, som sker ud til at være skidt skat". Hun gik over køkkengulvet i i sine sutsko og lagde en hånd over mit hår. Hånden gled over min pande og hun fortsatte: "Du har ikke feber skat. Er du okay?". Jeg prøvede at nikke men total forgæves og trak derfor bare på skuldrene. "Er du dårlig?". Jeg brummede lidt. "Jeg er vildt dårlig...", svarede jeg lavt uden at rykke på mig. Min mor nikkede og spurgte igen: "Er det noget med maven eller hovedet?". Jeg rykkede hurtigt blikket hen mod Louis, som straks fangede mine øjne. Han rykkede blidt på skuldrene uden at sige noget, mens han smilede et lille smil. Vi skulle jo sige det til dem, vi havde bare ikke aftalt hvordan og hvorledes. Eller hvornår...

Jeg skulle til at fortælle hende, at hun skulle være mormor for første gang, da Jewel kom zombieagtigt ud i køkkenet. "Godmorgen skat", sagde min mor og lænede sig op af køkkenbordet ved siden af mig, mens hun tog en tår af den varme kaffe. Jewel brummede som svar og lod sig falde ned på en spisebordsstol overfor mig. Hun så træt ud og lagde hænderne på bordet og lagde derefter panden ovenpå. Jeg følte mig bleg og stadig dårlig, mens jeg følte, at jeg kunne mærke hvert et stød fra skridt over gulvet og hver en bevægelse fra køkkenet i hele min krop. Jeg sank lidt, da Jewels øjne ramte mine. "Du ligner en, som har det ret dårligt", sagde hun hæst og rettede på hovedet, så hun bedre kunne se mig. Jeg trak på skuldrene og sagde ligeså hæst tilbage: "Jeg har det også ret skidt Jewel". Louis satte en skål med frugt foran mig og bare lugten af det, fik det til at vende sig i mig igen. Jeg tog mit glas på midten af bordet og tog en lille tår for ikke at kaste op. Jeg lukkede øjnene i, da jeg nærmest kastede glasset fra mig på bordet igen. Jeg kunne mærke, Louis sætte sig ved siden af mig og jeg åbnede langsomt øjnene og så hen på ham. Han havde sin hage i hånden, hvor albuen støttede mod spisebordet, mens han observerede mig. "Prøv at spise lidt Angel", sagde han venligt og skubbede gaflen hen til mig. "Har du kastet op, siden du er så dårlig?", spurgte Jewel og satte sig op i stolen og bukkede det ene knæ, så hun kunne støtte sin hage på det. Bare vibrationerne fra hendes stemme gik igennem min mave og jeg sank endnu en gang. "Hun har kastet op hele natten", svarede Louis for mig. Han skubbede igen gaflen hen til mig og jeg tog kraftesløst om den. Han kørte kærligt en hånd over mit hår, mens han samtidig forsigtigt skubbede frugtskålen over bordet mod mig. Jeg havde absolut ingen appetit og jeg bed mig i underlæben for ikke at kaste op. Jeg rykkede hurtigt på mig og sagde: "Jeg bliver nødt til...". Jeg afsluttede ikke sætningen, men stormede hurtigt gennem køkkenet og ud på gangen for at nå toilettet, inden det var for sent. Jeg nåede kun lige akkurat at løfte toiletbrættet, inden jeg kastede op. Toiletdøren stod stadig vidt åben bag mig, da det en smule vand og det sidste mavesyre tømte sig ud af min mave.

Jeg kunne høre hurtige skridt i gangen og vidste, at det var Louis. Han lukkede døren bag os og tog hurtigt det nærmeste håndklæde og gjorde det vådt, inden han lagde det over min nakke. Han fjernede mine hårtotter fra kinderne, da min krop lavede opkastningsbevægelser, men min mave var helt tom nu. Jeg lagde kinden mod toiletbrættet og stønnede hviskende: "Jeg klare ikke det her i 9 måneder Louis...". Han sagde ingenting, men jeg vidste, at han kunne høre mig. Jeg vidste, at han vidste, at jeg ikke var stærk nok til dette og at jeg ikke ville kunne gå igennem et helvede i 9 måneder. Jeg ville være for svag til det og det bekymrede os begge 2. Han satte sig med et bump ved siden af mig, mens hans hånd gled monotont over min ryg, da han sagde: "Jeg kontakter The Manegement Angel...". Jeg så hen på ham med trætte øjne uden at bevæge mig og lyttede til hans stemme: "De kontakter de rigtige mennesker, så du kan få den rette behandling...". Jeg nikkede næsten usynligt og han smilede til mig. Afkræftet lagde jeg min hånd over hans og jeg kunne se, at han var lykkelig over det. Over at jeg i min mest elendige situation stadig huskede ham.

Der blev svagt banket på døren bag os og vi kunne begge høre min mors mumlen fra gangen. Louis fastholdte mit blik, mens han stadig smilede et lille smil. "Skal vi få det overstået Angel?", spurgte han og trak glad på skuldrene. Jeg løftede mit hoved fra toiletbrættet og pustede opgivende ud, for jeg havde på fornemmelsen, at hun ville reagere stærkt og positivt. Jeg bed mig i underlæben og nikkede så, mens et lille smil fandt sin vej til mine læber. Louis smilede et kæmpe smil og det var tydeligt at se, at han glædet sig til at fortælle hende det. Han rejste sig og åbnede døren for hende og hun så uroligt ud op mig, mens jeg havde lagt kinden på toiletbrættet igen med et lille smil. Louis slog ud med armen mod mig og hun gik straks hen til mig og bukkede sig ned, mens hun lagde en hånd over min varme pande. Hun rettede let på håndklædet over min nakke og hendes blik var uroligt. "Lille skat...2, sagde hun bekymret og aede mit hår. Hun vendte sig om og så på Louis med bekymret øjne og sagde venligt: "Vil du ikke være sød at gå ud i køkkenet og bede Jewel om at finde nogen piller mod kvalme? De ligger i skuffen ved opvaskemaskinen". Jeg så hen på Louis, som bare smilede et lille hemmelighedsfuldt smil til mig og forsvandt. Min mor vendte sig om mod mig igen og tog håndklædet over min nakke, skyllede det igen og lagde det over nakken igen. "Skal vi få en læge ud til dig skat?". Jeg rystede meget langsomt på hovedet og lukkede mine øjne og åbnede dem straks igen, da jeg kunne høre Louis komme ud på badeværelset igen. "Er det dem her?", spurgte han og gav min mor den grønne pakke. "Tak Louis", sagde hun og åbnede pakken og tog 2 piller ud af staniolen. "Vil du ikke tage et glas fra vasken og komme noget vand i?", spurgte hun igen Louis og han adlød uden at indvende, at pillerne nok ikke ville virke. Vi så igen på hinanden og jeg kunne se, at hans smil blev en smule bredere, da min mor havde ryggen til ham. Min mor hjalp mig med at sidde op mod væggen ved siden af toilettet og hun viste mig, ay jeg skulle tage pillerne. "Mor...", sagde jeg sløvt og skubbede blidt hendes hænder væk og hun så uroligt på mig. "Det der vil ikke hjælpe mig...". Hun så på mig med urolige øjne og sagde venligt: "De har altid virket på dig og din søster fra i var helt små". Hun viste igen, at jeg skulle tage dem og jeg skubbede dem blidt væk igen og pustede ud, mens jeg fjernede nogen hårtotterne fra panden.

"Mor...", sagde jeg igen og så på hende med trætte øjne. Hun forstod stadig ikke og sad der på gulvet ved siden af mig med store troskyldige øjne og ville gøre alt for, at hendes datter havde det godt. Jeg tog en dyb indånding og sagde blidt: "Jeg er gravid...". Min mor tabte straks pillerne og glasset ned mellem os og hvinede med tårer i øjnene og kastede armene om mig. Jeg lagde sløvt armene om hende og kunne ikke lade være med at smile over hende iver. "Åh Gud!", sagde hun hurtigt og stoppede hurtigt med at kramme mig og holdte mig ud foran sig. "Nu sidder jeg bare her og krammer dig, når du er skidt. Undskyld...". Hun tørrede hurtigt sine øjne og så hen på Louis med et kæmpe smil. Hun rejste sig hurtigt og gik hen og krammede ham varmt ind til sig, mens hun snøftede videre. Louis smilede stort i hendes arme og så hen på mig med smilende øjne. Hun krammede ham længe og lagde sine hænder om hans kinder og så på mig ham, mens hun sagde: "Du er så fantastisk Louis!". Hun slap hans ansigt og gik hen og kyssede mig på hovedet og ildede ud af badeværelset og sagde: "George George! Vi skal være bedsteforældre!". Vi kunne høre hende løbe op af trapperne til første sal for at vække min stakkels far. Louis stod stadig storsmilende henne ved døren og gik langsomt hen til mig og satte sig tæt op af mig og tog mig i sine arme. Han vuggede os langsomt til side og side, mens han kyssede mit hår varmt og hviskede til mig: "Du bliver en fantastisk mor...".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...