Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

27Likes
47Kommentarer
114209Visninger
AA

43. 41.

 


 

Vi var netop kommet til Frankrig. Landet hvor de spiste baguettes og udtalte vand som aqua. Stedet hvor alt kostede det dobbelte og hvor turisterne var året rundt. Jeg sukkede højt for migselv, da jeg så ud af vinduet fra mit hotelværelse og ud på vejen, som var flere etager under mig. Heldigvis vidste vores fans ikke, hvor vi boede. Ofte fandt de ud af det og vi blev nødt til at snige os ud for at se os omkring med bodyguards omkring os. Men her til aften var der helt stille omkring hotellet og jeg nød det. Jeg vendte mig om og lagde armene over kors. Jeg var raskløs og kunne ikke sove, selvom klokken var ved at være 12 om natten. Jeg vendte mig om mod vinduet igen og så endnu en gang ud. Jeg savnede Angel vanvittigt meget efter 4,5 uges adskillelse og jeg havde svært ved at vente 7 dage til at se hende, når vi landede i Danmark.

Jeg lænede mig op af vindueskarmen og sukkede højt igen, da jeg hørte en lille banken på døren. Jeg drejede hurtigt hovedet og vidste, at det måtte være en, som havde adgang til mig, siden vagterne havde ladet personen komme hen til min dør. Jeg gik gennem suiten og åbnede døren på klem og så Julie, som var vores Tour manager. Den kvinde sov sjældent og havde overraskende meget overskud til alle vores problemer med planlægninger og alle vores turneer. Hun var også den person, som vi snakkede med, hvis vi havde brug for et råd med på vejen. "Hej Louis", sagde hun venligt og ventede på, at jeg lukkede hende ind. Jeg åbnede døren med et lille smil og lukkede den lydløst efter hende. Jeg slog ud med armen mod stuen og hun gik derind. Jeg tog min t-shirt på, som jeg havde smidt over sofaen og kørte en hånd gennem håret, mens jeg så undrende på hende. Jeg havde ikke tilkaldt hende, så jeg var nysgerrig efter at vide, hvorfor hun var her. Hun så sig omkring og nikkede anerkendende. "Er suiten god nok?", spurgte hun og lagde nogen papir på det store spisebord og jeg trak på skuldrene. Jeg følte mig afkræftet og savnede Angel. Jeg savnede min kone... "Louis?", spurgte hun venligt og jeg så hen på hende, efter at jeg havde set ud af vinduet igen. "Vil du ikke være sød at sidde ned?". Jeg rynkede panden og var overrasket over, at hun bad mig sidde ned i min egen suite og lavede store øjne til hende samtidig. Hun så bare på mig med blide øjne og nikkede hen mod den store sofa og jeg gik langsomt hen og satte mig i hjørnet af den. Hun satte sig et stykke fra mig og havde taget sine papir fra spisebordet og sad nu med dem i skødet og så på mig.

 

Hun så bare på mig med blide øjne...


 

Jeg så ned på mine jeans og vrikkede med mine bare tær, mens jeg bed mig i kinden. Jeg kørte igen en hånd gennem håret og sukkede lavt for migselv og undgik hendes blik, da jeg hørte hende spørge: "Er der noget, som du vil snakke om Louis?". Jeg reagerede på hendes spørgsmål ved at trække på skuldrene uden at se på hende. Hun begyndte at bladre rundt i sine papir og stoppede på en af siderne og rakte mig det. "Vil du ikke være sød at se på dette?". Jeg løftede blikket og så på hendes hånd, hvor hun havde papiret og tog imod det. Jeg læste det langsomt igennem og kunne se, hvordan jeg blev haglet ned af anmeldere til vores koncerter. Harry, Niall og Liam blev rost til skyerne, mens jeg som den eneste blev kaldt for "ikke til stede", "opgivende", "ligeglad" osv osv... Jeg kastede papiret på stuebordet foran mig og lænede mig igen tilbage i sofaen og lagde begge hænder om på nakken og så ud i den store stuen. Den var stor og tom. Den var flot dekoreret med flotte møbler. Men den var tom... Sengen var stor og blød... Men den var tom... Jeg var tom! Jeg savnede min kone...

"Louis... Snak med mig", sagde Julie og jeg så hurtigt hen på hende ud af øjenkrogen og sukkede bare igen for migselv. Julie var smadder god at have, men hun var også hård og gjorde alt for The Management. Hun gjorde alt for, at de kunne tjene deres penge, men hun var også fair overfor os drenge. Hun kendte os bedre end nogen anden, når vi var på turne og når vi manglede vores nærmeste omkring os. Og det var netop derfor, hun var her, da hun sagde: "Jeg sender dig hjem Louis...". Jeg reagerede straks og så hurtigt hen på hende med store øjne. Jeg rystede hurtigt på hovedet og rettede mig op. "Jeg... Jeg skal ikke... Men bandet... Jeg... Hvorfor? Nej!". Jeg rejste mig hurtigt op og så ned på hende med vilde øjne, mens hun rejste sig langsomt og svarede blidt: "Louis...". Jeg afbrød hende: "Jeg har ikke tænkt mig at stikke halen mellem benene pga. nogen fucking anmeldere Julie. Glem det!". Jeg gik udenom stuebordet og væk fra hende, mens jeg kunne høre hende trisse efter mig. "Louis... Hør lige på mig...", sagde hun blidt og jeg vendte mig om og sagde hårdt: "Glem det Julie!". Jeg gik ud i køkkenet og åbnede for køleskabet og tog en vandflaske ud og åbnede arrigt for den, så noget vand faldt ned på gulvet og udover køkkenbordet. Jeg ignorerede det og gik ind i stuen igen, mens hun blev ved med at gå efter mig, mens hun kaldte på mig. "Du kommer ikke til at gå glip af nogen af koncerterne Louis...", sagde hun pludselig bestemt og jeg stoppede op. Jeg rynkede panden og rystede forvirret på hovedet og vendte mig om mod hende. Hun kunne se, hvor forvirret, jeg var og fortsatte, nu hvor hun havde min opmærksomhed. "The Management og jeg har besluttet at give dig fri de næste 2 dage, så du kan komme hjem, så du slipper for interviews og møder. Du præstere ikke særlig godt og det går udover bandet og folk vil stille spørgsmål, hvis dette fortsætter". Jeg rykkede på skuldrene og stillede vandflasken på spisebordet og stønnede: "Hvorfor skulle jeg tage hjem og slappe af, når lejligheden er tom Julie".

Hun smilede et lille smil og sagde: "Hvorfor tage hjem til en tom lejlighed, når Angel er i Danmark". Jeg så hurtigt hen på hende igen og kunne mærke, hvordan mine kræfter på ny kom frem i hele min krop. Hvordan den begyndte at blive lykkelig og varm indeni. Hun kunne se mit lys i øjnene og hendes smil blev større ved synet af det og pegede på mit ansigt og fortsatte: "Det er netop det blik, jeg vil se Louis. Du har brug for at slappe af og samle kræfter til de sidste  2,5 uge af turneen og det får du ikke ved at slappe af her. Du finder dine kræfter hos Angel...". Angels navn var som englemusik for mine ører og jeg kunne ikke holde et kæmpe smil tilbage. Jeg kunne ikke modstå at gå hen og give hende et kæmpe kram og hun grinede og krammede mig varmt tilbage. Jeg kørte en hånd gennem håret og så mig om efter nogen ting, som jeg skulle have med. "Hvornår kan jeg tage afsted?", spurgte jeg og var allerede psykisk i Danmark. Hun trak smilende på skuldrene og svarede: "Hvornår vil du afsted?". Hun kendte allerede mit svar og fortsatte: "Jeg ringer til piloten med det samme Louis".

Jeg kastede noget tøj, strømper og undertøj ned i en weekendtaske og fandt min tandbørste og sked hul i alt det andet. Jeg skulle bare til Danmark så hurtigt, som jeg kunne komme afsted. Jeg kastede tasken over skulderen og så mig om i soveværelset, inden jeg vendte mig om og gik gennem den tomme suite og lukkede døren efter mig med et smæld. Julie stod allerede med 2 bodyguards på størrelse med en bus hver og ventede på mig, da døren var smækket efter mig. Jeg trak en hue over håret, da vi stod i elevatoren og ventede på, at vi kom ned til hotellets lounge, som jeg skulle igennem for at komme ud til bilen. Vi var alle 4 stille, mens vi gik. Vi vidste alle, hvordan det skulle gøres og det skulle gøres hurtigt og ubemærket. Loungen var næsten helt mennesketom bortset fra en ældre ægtepar, som var vendt tilbage efter en aftentur i Paris.

Jeg gik med bukket hoved ud til en stor SUV, som holdte i tomgang, inden jeg hoppede og kunne høre døren blive lukket lige efter mig. Julie satte sig ind på passagersædet med de 2 bodyguards. Jeg faldt lydløst ned i det store sæde og lænede mig op af den modsatte dør og så ud, mens bilen satte i gang og fortsatte ud i mørket. Lyset fra gadelygterne trængte svagt bilens mærke ruder. Jeg havde valgt ikke at fortælle Angel, at jeg ville komme. Det skulle være en overraskelse. Heldigvis vidste jeg, hvor de gemte deres ekstranøgle til huset, så jeg kunne komme ind, ellers måtte jeg jo ringe til hende og bede hende om at lukke mig ind. Jeg håbede sådan, at jeg kunne overraske hende. Jeg smilede for migselv i mørket, når jeg tænkte på hendes ansigtsudtryk, når hun så mig. Jeg kløede mig under huen og kunne ikke stoppe med at smile.

 

Jeg gik med bukket hoved ud til en stor SUV...


 

Vi nåede lufthavnen og jeg så ud af ruden og så efter fans, som ikke var til at se på dette tidspunkt af døgnet. Der stod en ung kvinde, som Julie nu stod og snakkede med og viste nogen dokumenter og kvinden nikkede og slog ud med en hånd ned til højre for sig. Hun forsvandt hurtigt og en lufthavnsbil, som lignede en golfbil uden tag, kom kørende og stoppede ved bilen. Døren blev åbnet og jeg hoppede hurtigt ud med tasken i hånden og Julie kaldte mig hen til sig. "Dit pas Louis", sagde hun og smilede til mig. Jeg fandt det frem fra min taske og gav det til kvinde, som checkede det sammen med de papir, som Julie havde givet hende og gav mig det tilbage. "Bilen her vil køre dig til en den private hangar, hvor vi kan lave dit check in". Jeg nikkede lydløst og tog mit pas i munden, mens jeg roede i min taske efter min mobil, for at se om jeg havde husket den. Det havde jeg. Jeg lagde min pas i tasken og lukkede den, mens jeg blev henvist til bilen. Jeg sad på bagsædet med Julie ved siden af mig og så hen på hende med et smil. Et oprigtigt smil som viste hende, at jeg var allerede var lykkelig og glædet mig til at se Angel. Hun nikkede anerkendende og blinkede venligt til mig og så den anden vej...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...