Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

30Likes
47Kommentarer
119291Visninger
AA

42. 40.


 

Jeg stod og bed mig i tommelfingerneglen og gik nervøst et par skridt, drejede om migselv og gik et par skridt, drejede om migselv og gik et par skridt igen. Og sådan fortsatte jeg... Der var helt stille på gangen og jeg kunne mærke nervøsiteten i hele min krop. Jeg så op og ned af gangen, hvor der flere meter fra mig kom en elev grinende ud fra et klasselokale med et smil og fik en studenterhue på hovedet af et familiemedlem. Jeg sukkede og lagde hovedet tilbage og så op i loftet, inden jeg fortsatte min vandring frem og tilbage. Mine sommersandaler var lydløse med betongulvet under mig og jeg bed mig stadig i neglen. "Angel...", hørte jeg min fars rolige stemme og jeg så hen på ham et par meter fra mig. Mine forældre, min farmor, farfar og mormor og morfar sad alle urolige ved et rundt bord med champagnen og jordbær klar, til når Jewel kom ud og skulle have huen på. Min far rejste sig og rakte hånden ud mod mig og jeg gik hen og lagde min i den. Hans hånd virkede lidt ekstra varm i dagens anledning som et tegn på, at han ligesom mig var nervøs. "Kom...", fortsatte han roligt og vi gik hen og satte os. "Hun har kun været inde i 5 minutter...". Jeg sad uroligt med mine ben og så henover skulder og hen mod døren til klasselokalet. hvor hun sad.

Jeg så hen på min mormor, som sad og snakkede lavt med min farmor, mens min morfar og farfar sad og så videoer på min morfars Iphone. Selvom de alle 4 var over 70 år og for længst pensionister, var de alle 4 meget friske og meget aktive. Min mormor og morfar var nok de mest aktive af de 4. Min morfar helt vild med gadgets og havde helt styr på alt det nye elektronik og min mormor var meget kreativ med sine hænder. Min mormor og morfar var begge pensioneret lærer og boede på fuldtid i deres sommerhus nede ved Møns Klint, efter de for nogen år siden solgte min mors og onkels barndomshjem. På Møn kunne min mormor male, som hun elskede og min morfar kunne tage billeder af naturen og det vilde dyreliv. De elskede deres liv dernede og slappede af med deres venner, spillede tennis og dyrkede deres fritidsinteresser. Jeg så dem desværre ikke så meget, men både Jewel og jeg var meget tætte med dem, da de jo tidligere havde boet meget tættere på os og vi havde brugt mange timer i deres gamle hjem. De var meget elskelige mennesker og de var nogen mennesker, som altid grinede sammen og havde en masse historier at fortælle. Jeg elskede dem meget højt...

 

Jeg elskede dem meget højt...


 

Jeg kunne høre min morfar grine med min farfar over en video, mens de begge klappede sig på knæene af grin. Min farmor tyssede smilende på dem og de gamle herrer prøvede at kvæle et lille grin. Min far og mig så på hinanden og vi rystede smilende på hovedet og jeg så hen mod klasseværelset igen. Jeg så hen på uret på den anden side af det store åbne rum og sukkede, da der stadig var 15 minutter tilbage af hendes fremlægning. Hun var oppe i religion og jeg var ikke i tvivl om, at hun nok skulle klare det. Jewel stilede efter det bedste og ville blive skuffet over sigselv, hvis hun ikke fik mere end 10. Hun havde kun fået gode karaktere under alle sine eksamener, men hun havde også knoklet hårdt for dem alle sammen. Jeg sad stadig uroligt med benene og lagde armene over kors mens jeg lænede mig tilbage i den hårde træstol og sukkede på ny.

Hun ville være færdig omkring kl 11:40 og tiden sneglede sig afsted. Døren til klasseværelset gik pludselig op og jeg rejste mig hurtigt og gik derhen, da Jewel kom ud. Hun lukkede forsigtigt døren efter sig og hun så opkogt og nervøs ud. "Hvordan gik det?" hviskede jeg uroligt og lagde mine hænder om hendes skuldre. Hun tog en dyb indånding og pustede langsomt og hviskede tilbage: "Jeg tror, at det gik godt". Hun nikkede på hovedet og begge mine forældre kom frem ved siden af os. Min mor krammede hende varmt og smilede stort, mens min far kyssede hendes hår og så stolt ud. Snart var det hans yngste datter, som ville stå med en hue på hovedet og han var stolt med STOLT på! Begge hans piger havde nu gennemført gymnasiet og begge havde en lys fremtid foran sig, som han vidste, at de ville udnytte godt. Alle vores bedsteforældre kom listende og kyssede og krammede hende, mens vi alle var spændte på resultatet. Døren fik hurtigt op og der stod min gamle lærer Lasse. Han nikkende genkendende til både mine forældre og mig og sagde venligt: "Jewel... Kom du med mig herind...". Jeg gav hende et hurtigt kys på kinden, mens alle de andre gav hende et skulderklap med på vejen. Hun forsvandt bag døren og vi stod alle 7 ude foran med bankende hjerter, mens vi holdte vejret og ventede. Jeg lagde hånden over ansigtet og kunne ikke være i migselv og gik hen og lænede mig op af væggen lige foran døren. Jeg så ned på mine fødder og stønnede og rettede mig hurtigt op igen, da døren gik op og Jewel kom frem. Lasse kom bagefter og hendes studenterhue klar i hænderne med et smil på læberne. "Så er dagens første 12 tal givet", sagde han smilende til os alle og jeg kunne ikke holde et kæmpe grin tilbage og kastede mig i armene på hende. Hun grinede højt og lod mig give alt min kærlighed, mens vi begge kunne mærke vores forældres arme om os og hvordan de grinede højt og ønskede hende tillykke. Jeg slap hende og så på hende, mens alle vores bedsteforældre sagde tillykke. Jeg så hen på min mor, som tørrede sine øjne for tårer, mens hun smilende så hen på Jewel. Min far var allerede i gang med at poppe champagnen henne ved bordet, mens han grinede og havde røde kinder. Han var kamp stolt!

"Hvem skal have æren?", spurgte Lasse og så hen på Jewel, mens hun blev krammet af vores farfar. Hun snøftede og så hen på ham, mens min farfar lagde armen om hende. Hun smilede stort og svarede: "Det skal Angel". Lasse så smilende hen på mig og gav mig hendes hue, som jeg tog imod med ærbødighed. Den var kridhvid med rødt bånd, ligesom min havde været og den så så smuk og ny ud. Min morfar havde allerede kameraet parat og alle stillede sig rundt om os og jeg gav hende den langsomt på. Hun fulgte mine hænder med øjnene, mens hun smilede og et lys blev tændt i hendes øjne, da huen endelig sad der. Jeg krammede hende varmt igen . "Tillykke søs...", hviskede jeg og blev ved med at kramme hende. "Jeg er SÅ stolt af dig!". Vi krammede længe, mens tårer begyndte at glide nedover mine kinder og vi så endelig på hinanden. Hendes øjne var ligesom mine fyldt med tårer og vi grinede af hinanden, da vi så det og tørrede dem grinende væk.

Humøret var højt, champagnen var drukket og jordbærerne var spist. Vi sad ved et af bordene i kantinen og så flere og flere elever, som havde fået deres fine studenterhuer på. Det var et fantastisk syn. Jeg så mig omkring og mindes dagen, hvor jeg selv havde været i hendes sko og bare havde nydt den kommende tid, som stod på at køre i vogn, feste, drikke og kysse på en hulens masse drikke. Og nu sad jeg her 4 år efter og var gift med den mest fantastiske mand og drømte mig på ingen måde tilbage til tiden med fester og drenge. Jeg havde min mand og jeg var både stolt og glad for ham! Min mobil ringede og jeg tog den fra bordet foran mig og smilede straks, da jeg så, at det var Louis, som Facetimede mig. Han havde siddet i møde med The Management, da Jewel havde fået sin hue på, inden de skulle give deres 3 og sidste koncert i Belgien her til aften. Han var oprigtig ked af det over, at han ikke kunne være her, men han ville ringe, ligeså snart, at han havde mulighed for det. Jeg åbnede smilende for opkaldet og rejste mig, mens opkaldet gik igennem. Jeg gik hen til Jewel og stillede mig bag hende, mens hun sad på stolen og holdte telefonen foran os begge. Hun hvinede allerede, da hun kunne se, at det var Louis, som ringede og klappede i hænderne. Forbindelsen gik igennem og hun grinede højt, da hun så hele bandet stå og vinke til hende. "Tillykke Jewel...!", skreg de alle sammen og vinkede og storsmilede til hende.

 

"Tillykke Jewel...!"


 

Hun hvinede højt og vinkede ivrigt tilbage til dem alle og jeg vinkede med. ""Tillykke...", blev de ved med at sige i munden på hinanden og dansede rundt i skærmen, mens Louis vippede med mobilen, så hele billedet hoppede fra side til side. De hoppede rundt og sang "tillykke" i munden på hinanden og grinende, mens de så ind i skærmen. De grinede lidt og stillede sig endelig i en lille klump og så på os. De kunne næsten ikke være der alle sammen, så Liam lagde hagen mod Nialls skulder, mens Harry trådte lidt i baggrunden og så alle ind i telefonen. De grinede alle sammen, da Jewel stolt pegede på huen og fik helt røde kinder af deres opkald. Hun var også den eneste pige i hele verden, som fik et privat opkald af One Direction, fordi hun blev student. Dette var et øjeblik, som hun ville huske for evigt. Jeg tog hurtigt et screenshot til hende og hun hvinede igen. "Fik du en god karakter?", spurgte Louis hurtigt og kastede med håret. Han nikkende overbevisende til, at hun selvfølgelig havde. "Ja", sagde hun smilende og nikkede. "Hun fik den højeste karakter", sagde jeg hurtigt med et grin og de løftede alle 4 øjenbryn og var overrasket over, at SÅ køn en pige, kunne få SÅ god en karakter. De så alle 4 rundt på hinanden med store øjne og Liam fløjtede.

De så på os igen. Louis nikkede stolt og gav hende en "Thumbs Up" og sagde: "Det er min svigerinde det der!". Han var piv stolt! "Du er pisse god Jewel!" sagde Niall og rettede på sine solbriller. "Hvad er det, som du har på hovedet?", spurgte Liam sødt og kom tættere på skærmen, for at kunne se bedre. Jewel grinede og så op på den med et kæmpe smil og forklarede: "Det er mit tegn på, at man har taget gymnasieuddannelse". Niall rykkede solbrillerne nedover næsen og kom nysgerrigt tæt på skærmen, så hele hans ansigt fyldte hele skærmen. Vi grinede begge 2 af ham og kunne ikke stå for hans søde irske ansigt.  og så nysgerrigt på hende. "Så man får sådan en hat for at gå 3 år i skole?". Han pegede på os og blev ved med at se på hende. Liam skubbede ham blidt væk og hele hans ansigt kom frem på skærmen med nysgerrige øjne. "Får alle sådan en?", spurgte han og drejede hovedet for bedre at kunne se den. Jewel nikkede og svarede: "Ja, hvis man består selvfølgelig. De fås i forskellige farver afhængig af, hvilken uddannelse man tager". Harry skubbede Liams ansigt væk og han kom overraskende tæt på med undrende øjne. Hans dybe stemme brød igennem. "Er den rød og hvid, fordi den er dansk", spurgte han seriøst. Jewel og jeg anede ikke, hvad vi skulle svare, for vi vidste det faktisk ikke. Vi så på hinanden og håbede, at den anden vidste det, men da vi kunne se, at ingen af os vidste det, trak vi på skuldrene og grinede. "Aner det ikke!", skreg Jewel af grin og Harry grinede med. "Tillykke med den Jewel", sagde han varmt og smilede sit hjerteknuser smil. Louis skubbede dem alle væk og kom frem, mens han for sjov skældte dem ud, mens de prøvede at komme ind foran ham. Vi grinede begge 2 af dem og Louis kunne endelig få sin mobil for sigselv.

"Tillykke med huen Jewel", sagde han blidt og smilede lykkeligt. "Vi glæder os, til du kommer til London". Jeg lagde en hånd på hendes ene skulder og gav den et lille klem. Jewel smilede genert tilbage og sagde grinende: "Det er slet ikke sikkert Louis!". Han trak på skuldrene og sagde selvsikkert: "Selvfølgelig kommer du ind Jewel!". Hun smilede skævt til ham og det var tydeligt, at hun var taknemmelig over, at han støttede hende i hendes valg. Han så hen på mig og hans øjne ændrede sig med det samme og blev fyldt med kærlighed. Vi behøvede ikke at sige noget, når vi så på hinanden, for vi vidste det. Vi vidste, at vi elskede hinanden og det behøvede vi ikke ord for at fortælle...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...