Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

27Likes
47Kommentarer
114223Visninger
AA

35. 33.

 


 

Jeg så ned i Angel's grønne øjne, mens jeg kunne mærke hendes varme kinder mod mine hænder. Hvad havde jeg dog gjort i livet for at fortjene denne pige? Intet! Hun lagde sine hænder om mine og fjernede dem fra hendes kinder. "Tænk ikke over det Louis...", hviskede hun blidt og så ned på vores hænder mellem os. Jeg kunne mærke hendes forbinding og tog om hendes håndled og nærstuderede den igen. Det var en let hvid forbinding om hendes fine lille hånd, som så ud til at have været lavet af en dygtig læge. Jeg tog hendes hånd op til læberne og kyssede blidt hendes fingre. Hun sagde ingenting og det virkede ikke til, at det fjorde ondt. "Hvor mange sting fik du?", spurgte jeg forsigtigt. "8", svarede hun kort og hendes øjne fandt mine igen. Hun virkede ikke skuffet eller sur på mig. Heldigvis... Det gav et lille stik i mit hjerte, da jeg tænkte på, at hun havde siddet der alene med en læge og sygeplejerske uden mig ved sin side og fået syet sin hånd. Hendes øjne mod mine prøvede på ikke at vise medlidenhed overfor mig over, at jeg havde dårlig samvittighed. "Se ikke sådan på mig Angel...", hviskede jeg blidt og rynkede panden. "Det hele er gået udover dig i dag, så vær sød at lade være...".

Hun sagde ikke noget og lod mig stå og se ned på hendes lille hånd. "Var lægen sød?", spurgte jeg for at få flere informationer ud af hende og hun nikkede. "Det var ham som...", svarede hun uden at afslutte sætningen og pegede over skulderen med en tommelfinger hen mod hoveddøren. Hun smilede et lille smil og jeg kunne ikke lade være med at gengælde det. Jeg rystede smilende på hovedet og kunne ikke lade være med at grine lidt af hele situationen lige nu. "Se bare Angel...", sagde jeg smilende og let grinende. Hun så på mig med sit dejlige smil og jeg fortsatte: "Jeg er kun væk i et par timer og der bliver allerede kurtiseret til dig...". Hun grinede lidt og gav min hånd et lille klem. "Du ville klare dig fint ude i verden uden mig". Jeg sagde det sidste med et smil og jeg kunne se, at hendes smil ændrede sig drastisk og hun kastede hurtigt armene om mig og jeg kunne netop kun høre hende hviske: "Aldrig Louis". Jeg lagde mine arme om hende med et stramt greb og hviskede: "Selvfølgelig ville du det Angel...". Hun så op på mig og smilede, mens hun rystede langsomt på hovedet. Jeg kyssede hende varmt og længe og hun lod villigt sin tunge blive indfanget af min. De legede varmt og længe med hinanden og vores vejrtrækningen afslørede, at vi blev påvirket af hinanden.

Jeg tog om hendes hånd og trak mig langsomt tilbage og trak hende med mig ind i stuen. "Kom...", sagde jeg blidt og hun lod sig villigt trække afsted. "Sæt dig her", sagde jeg blidt og satte hende i den store sofa og kom et tæppe om hende og puttede hende godt. "Du er patienten og du skal slappe af med din hånd". Jeg tog om hendes hånd og kyssede den blidt og gik ud mod køkkenet. Jeg ville lave lidt sen frokost til os og lave noget juice til hende i juicepresseren, som jeg vidste, at hun elskede. Jeg ville forkæle hende resten af dagen med en god film og MAX hygge. Jeg nåede netop lige at træde ud i køkkenet, da jeg hørte hende panisk kalde mit navn, da synet ramte mig. Køkkenbordet og håndvasken sejlede i blod. Jeg kunne mærke panikken ramme mig og omslutte mit hjerte i et fast greb. Hvad var der sket her? Jeg kunne hurtigt mærke Angel ved siden af mig, da hun pilede forbi mig og derud og hurtigt fandt en ren klud i skuffen. Hun begyndte hurtigt at tørre af bordet, mens hun undgik at se hen på mig. "Jeg skal lige...". Hun afsluttede aldrig sætningen og tørrede bare hurtigt rundt på bordet med kluden. Jeg gik langsomt hen til hende, mens hun gjorde kluden våd og tørrede videre.

Jeg så henover køkkenbordet, som sejlede i vand, hvor der lå blod i. Såret måtte have været dybt, siden der var så meget blod. Jeg så ned på Angel ved siden af mig og kunne se, hvor bleg hun så ud ved synet af køkkenet og jeg kunne ikke lide, at hun gemte sig for mig. Slet ikke når det ikke var hendes skyld. Hendes hånd tørrede hurtigt og med små strøg over bordet, da jeg lagde min hånd ovenpå hendes og stoppede den. Hun så op på mig med store øjne og jeg smilede et lille smil. Jeg bed migselv i kinden og fastholdte hendes øjne og tog fat om kluden og nikkede ind mod stuen. "Gå ind og slap af i stuen...", sagde jeg blidt og så på hende, mens hun bed sig i underlæben og tavst forsvandt ud af køkkenet. Jeg så over køkkenetbordet igen og sukkede... Hvorfor var jeg dog gået i vrede? Det var frygteligt at vide, at hun havde stået med en blødende hånd alene også med alt det blod. Jeg skyllede kluden op og kunne se blodet forsvinde i afløbet og forsvinde for evigt. Der skulle aldrig nogensinde ske igen! ALDRIG! Jeg tørrede bordet over flere gange og så hendes vielsesring ligge et stykke fra vasken. Jeg tog den op og så, at den var helt våd og en smule blod sad omkring de fleste af de små diamanter. Selvom den var indsmurt i en smule blod, glimtede diamanterne stadig og den var stadig smuk! Jeg tog den helt op til ansigtet og nærstuderede den og kom den under det lunkne vand under hanen.

 

Og den var stadig smuk...


 

Jeg vaskede den forsigtigt og blev ved med at nærstudere den og vaske den, indtil alt blodet var væk og kom den i lommen på min jeans. Jeg tørrede resten af bordet af og så mig omkring i køkkenet. Jeg rynkede brynene og bukkede mig ned og samlede et æble op fra gulvet og så på det. Jeg så, at der lå endnu et længere henne ved døren og gik derhen, satte mig på hug og samlede også det op og så på det, mens jeg drejede det mellem mine fingre. Hvorfor lå de der? Jeg sad på hug og så udover gulvet og så en stribe med blodpletter komme inde fra stuen. Jeg rejste mig op og lagde æblerne fra mig på køkkenbordet og fulgte striben. Den gik ligeså fint gennem hjørnet af stuen og op af de 2 trin og ind gennem døren til soveværelset. Jeg skubbede døren op ind til soveværelset og så alt det rod, som jeg havde forårsaget. Jeg lagde en hånd over panden og skyggede for mine øjne for at lukke alt ude i dette øjeblik. Hvad fanden havde jeg dog tænkt?! Hvad havde jeg haft gang i?! Jeg fjernede hånden og så igen udover mit rod og hvad mit arrigskab havde lavet. Jeg så hen på Angel fra døren til soveværelset. Hun så TV og havde ikke hørt mig trisse rundt halvt inde i stuen. Jeg lukkede forsigtigt døren i og så udover værelset igen. Der lå skår splintrede i flere stykker over halvdelen af gulvet, hvor der samtidig lå juice smurt ind. Dele fra morgenmad lå spredt i hele værelset og min bærbar stod stadig på bordet henne i hjørnet.

Jeg gik over tæppet og prøvede at undgå at ramme skårene omkring mig, mens jeg gik hen til mit skrivebord og satte mig tungt på stolen med et bump. Jeg sukkede højt og så udover rummet og fulgte de små blodpletter hen til en lille pøl på det lyse gulvtæppe. Jeg rejste mig og gik langsomt hen til stedet og kunne tydeligt se, hvilket skær hun havde skæret sig på. Jeg satte mig på hug og tog skåret op og så på det. Det var et porcelænsskår fra tallerkenen og det var sylespidst. Jeg stønnede, mens jeg stadig sad på hug og lagde ansigtet i den ene hånd. Mit hjerte gjorde ondt af at vide, at hun havde stået med dette alene og at hun havde haft ondt. Og jeg havde ikke været der... Jeg havde været egoistisk og vred over, at det var gået udover hende. Angel... Min kone... Mit livs lys... Jeg rystede skuffet på hovedet af migselv ned i hånden og havde mest lyst til at slå migselv hårdt i ansigtet. Jeg så udover værelset igen og bed mig i kinden. Jeg ville gøre alt for, at dette ikke var sket eller gået udover Angel. Selvom hun havde givet mig sin tilgivelse, syntes jeg ikke selv, at en undskyldning var på sin plads. Jeg rejste mig op og så på den lille sti af små blodpletter og tog ringen frem fra lommen og så ned på den. Den var smukkest på hendes finger og der skulle den være og forblive til evig tid.

Jeg havde taget en beslutning, som jeg ville sætte i gang med det samme. Jeg gik ud af soveværelset og lukkede stille døren i efter mig og så hen på Angel, som sad og grinede over "How I met your mother", som blev vist på TV. Jeg stod længe og bare så på hende og vidste, at jeg var en heldig mand. Jeg gik langsomt henover gulvet, forbi fladskærmen og satte mig ved siden af hende i sofaen og hun så straks hen på mig med et lille smil. Hun bed sig lidt i sin tommelfingernegl og hun var drønlækker, som hun sad der. "Var det meget slemt?", spurgte hun usikkert og henviste til køkkenet. Hun vidste endnu ikke, at jeg havde været i soveværelset. Jeg rystede på hovedet. "Nej", løj jeg og trak på skuldrene. Jeg kunne se lettelsen i hendes øjne og vi smilede til hinanden. "Men du tabte den her...", sagde jeg blidt med et lille smil og åbnede min hånd mellem os. Der lå hendes ring... Hun hvinede et fantastisk lille hvin og klappede i sine små hænder, som gik lige ind i mit hjerte. Jeg kunne ikke lade være med at smile et smil til hende og viste hende, at hun skulle give mig sin hånd. Hun lagde den i min og jeg fik et flashback til vores bryllupsdag. Hun sad der ligeså smuk med smukt bølgede hår og med det samme smil, da jeg langsomt gav hende ringen på.

Jeg kunne tydeligt se på hende, at hun ligesom mig var forsvundet flere måneder tilbage i tiden. Jeg kyssede varmt hendes hånd, da ringen var på og vi smilede stort til hinanden. Jeg lagde varmt mine læber om hendes og hun tog straks imod mig. Hun slog hurtigt armene om mig og trak mig ind til sig. Hun lagde sig ned på ryggen i sofaen og hev mig med ned over sig og vi grinede mod hinandens læber. Hun stønnede mellem mine læber, da jeg lagde min hånd over hendes hofte og trykkede hende længere ned mod sofaen. Hun kyssede mig varmt og stoppede kysset. Vi så bare kærligt på hinanden, mens jeg lod en hånd glide over hendes kind. Jeg kyssede hende hurtigt og spurgte: "For resten... Hvorfor lå der æbler ude på gulvet ude i køkkenet?". Hun grinede bare højt og trak mig ned til sig og kyssede mig varmt igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...