Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

27Likes
47Kommentarer
114318Visninger
AA

34. 32.

 


 

Louis blev ved med at holde om min hånd, da han lukkede døren efter os. Jeg var lettere forpustet, efter min lille småløben hen til Louis fra Casper. Louis vendte sig langsomt om i hallen og så undersøgende på mig, mens vi begge var tavse. Jeg kunne se på hans øjne, at de forandrede sig, da vi var alene. De blev rolige, men også samtidige så de også meget undersøgende på mig. Vi havde været fra hinanden i snart 6 timer og det føltes for mig som et helt liv. Louis's vejrtrækning blev hurtigere, da han lagde begge hænder om mit ansigt og kom lydløst tættere på mig, så vi stod helt tæt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige og stod bare og stirrede tilbage på ham. Han bukkede sig ned og lagde sin pande mod min og vi lukkede begge vores øjne. Jeg lagde mine arme om hans nakke og lod ham komme nær og kunne mærke, at vi begge nød hinanden. Vi nød stilheden og vores kærlighed sammensmeltede stærkt sammen igen.

Jeg kunne høre ham sukke, da han hviskede: "Undskyld Angel...". Mine arme om hans nakke strammede deres greb endnu mere og jeg kunne mærke, hvordan tårer pressede sig på og hurtigt gled nedover mine kinder. Han lagde sine arme stramt om mig og lagde sit ansigt mellem min kæbe og skulder og sukkede igen. Jeg krammede ham hårdt ind til mig og kunne mærke, hvor dårligt han havde det. Han løftede mig let op, så mine fødder ikke ramte gulvet og hviskede: "Hvordan kan jeg være sådan et dumt svin overfor dig?! Du er jo fantastisk". Han så op på mig og hans øjne blev triste, da han så mine tårer og satte mig langsomt på gulvet igen. Han tørrede hurtigt mine kinder med sine tommelfingre, mens jeg studerede hans ansigt. Han så træt ud og smerten stod malet i hans ansigt. Jeg lagde mine hænder om hans ansigt og lagde igen min pande mod hans og lukkede mine øjne, mens jeg langsomt lagde mine læber om hans. Han kyssede mig straks og varmt tilbage, mens han stønnede blidt mellem mine læber. Mine hænder gled langsomt op i hans hår, mens vores kys var blidt og langsomt. "Undskyld...", hviskede han mellem mine læber og trak sit ansigt lidt væk fra mit og så mig igen i øjnene. "Du er så dejlig...". Han lod blidt en hånd køre over min pande og over mit hår, mens han igen nærstuderede mit ansigt. Jeg aede blidt hans kinder med mine fingre og kunne høre mit hjerte slog hurtigt men lykkeligt.

Han lagde sine arme om min lænd, mens hans øjne blev ved med at fastholde mine. "Tilgiv mig...", hviskede han blidt og jeg nikkede hurtigt op til ham. Jeg vidste stadig ikke, hvor han havde været eller hvad han havde lavet, men selvfølgelig ville jeg da tilgive ham! Kunne jeg andet? Han var min mand og min elsker. Han var min sol og han var min måne... Jeg ville opgive mit liv og min sjæl for ham, så selvfølgelig ville jeg tilgive ham. Jeg lagde igen mine arme om hans nakke og vi så på hinanden, mens han tog en dyb indånding. Han virkede forpint og jeg sagde forsigtigt: "Snak med mig Louis...". Han tog endnu en dyb indånding og lukkede kort sine øjne og åbnede dem efter et par sekunder. "Zayn er stoppet i bandet...", sagde han træt og jeg kunne mærke, hvor overrasket jeg blev. Jeg kunne se på ham, at det krævede meget af ham at fortælle mig det og hans øjne virkede pludselig blanke. "Åh Louis...", hviskede jeg med gråd i stemmen, stillede mig op på tær og lagde hurtigt mine arme stramt om hans nakke og krammede ham hårdt ind til mig. Han tog imod min kærlighed og vi stod længe og bare holdte om hinanden, mens vi stadig stod ude i hallen. Hans arme om min lænd strammede sit greb og jeg kunne mærke, hvordan hele hans krop begyndte at slappe mere og mere af.

Jeg lod mine tårer få frit løb og vi snøftede begge flere gange, mens vi lod den dårlige nyhed synke ind. Der var helt stille i lejligheden, mens vi blev stående sådan i flere minutter. Jeg omsluttede hele min kærlighed om Louis og lod ham mærke den. Hans greb om mig blev efter et stykke tid løsere og jeg så op på ham. Hans øjne var stadig blanke og han snøftede lidt og så den anden vej, for at jeg ikke skulle se hans tårer. Jeg lagde en hånd om hans kind og drejede hans ansigt langsomt mod mit og så ham ind i øjnene.  "Gem dig ikke for mig...", hviskede jeg og prøvede at smile et lille smil til ham og rystede forsigtigt på hovedet. "Det gør jeg heller ikke...", sagde han stille og snøftede igen. Hans blå øjne virkede mørke... "Det har bare været en fucked up dag Angel... Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dig. Jeg fortjener slet ikke din kærlighed efter i morges. Det er mig, som burde trøste dig...". Jeg rystede på hovedet og lagde begge mine hænder om hans ansigt og hviskede: "Jeg er okay Louis! Du er hjemme hos mig igen, så er jeg lykkelig. Så er alt det i morges glemt!". Han smilede endelig et lille smil, som ramte hans øjne og jeg smilede tilbage. "Du er fantastisk Angel...", hviskede han og jeg kunne se, at han skulle til at ligge sin pande mod min, da han pludselig rynkede på panden og tog langsomt og blidt om mit venstre håndled og så min forbinding.

Han så på mig igen og jeg kunne se, at han ventede på, at jeg skulle fortælle ham, hvad der var sket. "Jeg havde et uheld...", hviskede jeg og trak let på skuldrene og smilede et stift smil. "Gør det ondt?", spurgte han hurtigt og vendte og drejede forsigtigt min hånd og jeg rystede på hovedet og svarede: "Slet ikke Louis... De bedøvede mig, da de syede". "Har du været på skadestuen?!", spurgte Louis hurtigt og jeg kunne se, hvor meget det pinte ham, da jeg så i hans øjne og jeg nikkede bare. "Jamen hva hva...", stammede han og så på mig med store blå øjne. "Uheld?". Jeg bed mig i underlæben og det gik op for mig, at han ikke havde været inde i soveværelset eller i køkkenet endnu. Jeg håbede ikke, at det så for slemt ud derude, efter at jeg havde stået ved vasken. "Jeg skar mig på...", startede jeg og pegede ind i soveværelset og stoppede med det samme. "Jeg ville bare... jeg...". Jeg kunne tydeligt se på Louis's øjne, at han vidste, hvad jeg havde prøvet på at sige og det pinte ham meget. Han vidste, at jeg havde prøvet at rydde op efter ham, da ham havde slået til sin morgenmad. Han lukkede hurtigt øjnene og trak mig hårdt ind mod sit bryst og lagde læberne mod mit hår. "Jeg fortjener dig ikke... Hvorfor elsker du mig?". Spørgsmålet var ikke henvendt til mig men ham selv, men jeg svarede ham alligevel. "Fordi du fuldender mig...", hviskede jeg mod hans bryst og lukkede mine øjne og nød lyden af hans hjerte tæt mod min kind.  Han lagde sine hænder om mine kinder og så ned på mig med blide øjne. "Jeg elsker dig min kone! Jeg elsker dig mere end livet selv...".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...