Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

27Likes
47Kommentarer
116267Visninger
AA

28. 26.

 


 

Angel havde klaret det smadder godt. Hun havde fået 8 sting og jeg havde lavet dem så flotte, som jeg kunne. Selvom sting ikke var min stærkeste side, syntes jeg, at jeg havde overgået migselv og var ret godt tilfreds med resultatet. Hun så smilende ned på sin hånd og prøvede at bevæge den lidt. Jeg kunne se på det smil i flere timer, uden at jeg på noget tidspunkt ville blive træt af det. Jeg lagde en hånd over hendes arm og sagde blidt. "Brug den ikke for meget de næste par dage Angel og prøv at undgå at få vand direkte på de næste 2 uger. Stingene skal du have taget ud hos egen læge om ca 4 - 6 uger". Hun nikkede og tog langsomt hånden til sig og smilede taknemmeligt til mig. Min hånd føltes kold og tom, når den ikke lå om hendes og jeg fik lyst til at spørge hende, om hun ikke havde lyst til at gå på en date med mig.

Jeg måtte ikke gå ud med mine patienter, men lige om lidt ville hun jo heller ikke være det mere. Jeg bemærkede, at hun var ved at få farve i kinderne igen og hun smilede lidt mere, end da jeg kom ind til hende. Hun havde slet ikke behøvet at være urolig... Jeg var glad for, at jeg havde fået hende til at være rolig og at hendes tårer var forsvundet. Hendes øjne var så meget smukkere, når de ikke var blanke af tårer og jeg ville ønske, at jeg kunne se hendes smil hver dag. Jeg så hen på hende henover bordet, mens hun så ned på sin hånd og bevægede den lidt med bandagen omkring og så smilende hen på mig igen. Jeg måtte spørge hende, inden hun forsvandt ud af døren og ud af mit liv. Jeg havde chancen og jeg turde ikke gribe den. Jeg vidste, at jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke inviterede hende ud på en date. Jeg ville overøse hende med blomster, chokolade og kærlighed...

Hun rejste sig op og tog sin taske og jeg rejste mig lidt for hurtigt til at det virkede normalt og hun så hen på mig med et lille smil. Åh nej! Hun kunne se og mærke det på mig. Skulle jeg spørge hende nu? Hun rakte sin venstre hånd ud mod mig og jeg tog imod den. Åh Gud hvor var den dog blød. Hendes berøring var som stød gennem hele min krop og jeg kunne dufte hendes duft. Var det æbler, hun duftede af? "Tak for hjælpen Casper. Det har været en sand fornøjelse at få hjælp af en i London, som faktisk også er fra København". Hendes stemme var lys og dejlig at lytte til og jeg ville kunne falde i søvn til den, hvis hun ville lade mig. Jeg nikkede og sagde blidt tilbage. "Fornøjelsen var på min side Angel". Hun nikkede, mens jeg prøvede at fastholde hendes grønne øjne og hun gik hen mod døren.

Jeg småløb efter hende og åbnede den forsigtigt for hende med et lille smil og hun forsvandt ud af den. Jeg lukkede den efter hende og lænede mig op af den, mens jeg kneb øjnene hårdt i og kastede min kuglepen over i hjørnet af lokalet og lagde en hånd over mine øjne. "Fucking kylling...", hviskede jeg og gik rundt om migselv med begge hænder på hofterne. Jeg vidste, at jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke tog chancen og her stod jeg og gemte mig som en lille tøs! Jeg havde ikke haft en kæreste de sidste 3 år og havde koncentreret mig 100% om mit arbejde. Selvfølgelig gik jeg da i byen med mine venner her i London og scorede et par piger i løbet af måneden, som jeg tog med hjem, men de var alle sammen bare et engangsknald. Og nu stod jeg her med bankende hjerte over en pige, som jeg kun havde snakket med i 2 timer og som jeg havde behandlet. Hun havde allerede haft mit hjerte, da jeg havde lagt mine øjne på hende, inden vi overhoved havde snakket sammen. Hun var valset direkte ind i mit hjerte, uden at hun selv vidste det! Det var aldrig sket før! Og jeg plejede aldrig at være genert og nu gjorde hun mig genert. En pige på 23 år! Og jeg var selv 28 år! Hvad fanden skete der? Jeg rettede mig op og tog en dyb indånding og dermed en beslutning og åbnede hurtigt døren og så hende gå langsomt med en hånd ned i sin taske, som om hun ledte efter noget.

"Angel?", kaldte jeg blidt og gik ned mod hende, da hun vendte sig om med et undrende blik. Et blik som fik mine knæ til at ryste under mig. Jeg stillede mig lige foran hende og så ned på hende. Hun var ikke særlig høj og når jeg stod i min fulde højde, var jeg et helt hoved højere end hende. Hendes læber var let adskilte og hendes øjne så spørgende på mig og jeg blev stående som en eller anden dum idiot foran hende. Hun rettede på sin taske over skulderen og blev ved med at se op på mig. Jeg kørte en hånd gennem håret og tog en dyb vejrtrækning og åbnede munden, men det eneste der kom ud, var: "Husk at hente de smertestillende piller på  apoteket og tage 3 i døgnet". Hun smilede det dejligste smil til mig og blinkede, mens hun sagde sødt: "Det har du sagt til mig Casper, men tak for referatet". Hun blev ved med at smile og vendte sig om og vinkede, da hun gik ned af gangen og forsvandt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...