Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

30Likes
47Kommentarer
119166Visninger
AA

26. 24.

 


 

Jeg var helt færdig efter en lang nattevagt med en masse akutte sager det meste af tiden. Jeg gabte højt, da jeg endelig havde afsluttet den sidste patient og glædet mig til at komme hjem i seng efter 14 lange timer i akutmodtagelsen. Jeg tastede de sidste notater ind på patientens journal på computeren og kørte en hånd gennem mit hår og lænede mig tilbage i stolen, mens jeg strakte mig ligeså lang, som jeg var. Det blev godt med 3 dages fri, hvor jeg først skulle sove indtil i morgen og derefter skulle jeg ud og cykle på mountain bike med et par venner og muligvis også fiske, hvis der blev tid til det. Sharon som var oversygeplejerske på afdelingen bankede forsigtigt på døren og stak hovedet ind med et tilgivende blik. Åh åh... Jeg kendte det blik. "Svaret er NEJ Sharon", sagde jeg uden at se på hende med et smil på læben.

Jeg rejste mig med ryggen mod hende og pakkede alle mine papir sammen og kom dem i min taske. "Jeg skal hjem og sove... Jeg er træt...". Hun var helt tavs og jeg så endelig hen på hende og da vores blik mødtes, lavede hun en trist mund til mig, som hun vidste, jeg ikke kunne stå for. "Please Casper...", bad hun og satte hænderne op foran sig, som hvis hun bad en bøn til Gud. "Bare den sidste... Please... En stakkels pige har siddet og snøftet den sidste time med hånden bundet ind i et viskestykket, som er helt rødt af blod. Please...". Jeg lagde hovedet tilbage og sukkede højt og vi vidste begge, at hun allerede havde overtalt mig. Jeg så hen på hende og gav hende et træt smil og hun smilede tilbage. "Love ya!", sagde hun glad og rakte mig patientens journal med et stort smil, som jeg tog imod og hun forsvandt ud af døren igen. Jeg var altid forundret over, hvordan Sharon kunne arbejde ligeså meget som mig og aldrig vise tegn på træthed. Der måtte være en vidunderkur, som hun kendte til, som hun skulle indsluse mig i. Jeg gik ned af gangen med trætte trin og læste patientens korte journal igennem, mens jeg prøvede at kvæle et gab, men forgæves totalt. Jeg håbede, at det ville være hurtigt overstået og at det bare var en overfladisk skramme, som bare skulle renses af sygeplejersken. Hvis der skulle syes, ville jeg flytte patienten over til næste lægeskift, så jeg kunne komme hjem og i seng.

Jeg skubbede døren op til patientens stue med skulderen, mens jeg læste det sidste igennem, så jeg kendte hele forløbet. "Angel Tomlinson", sagde jeg træt for at lade patienten vide, at jeg var der. "En flænge i højre hånd forårsaget af et skår fra en tallerken". Jeg kunne høre en snøften komme ovre fra briksen. "Så slemt kan det da heller ikke være", tænkte jeg træt for migselv. Jeg fumlede en kuglepen frem fra min lomme i kittelen og sukkede for migselv over, hvorfor de nye sygeplejerskestuderende ikke brugte de latinske udtryk i stedet for dette. Inkompetente piger! Jeg så op og prøvede at have mit bedste "jeg-er-ikke-træt smil" på, da jeg mødte nogen helt utrolig smukke lysegrønne øjne. De var store som tekopper og sad på den smukkeste pige, som jeg nogensinde havde lagt mine øjne på. Jeg sank og prøvede at komme tilbage til mit professionelle antræk og rømmede mig lidt, for ikke at virke uprofessionel overfor hende. "Goddag Angel. Mit navn er Casper Agerskov og jeg er reservelæge her på afdelingen. Det er vist noget med et sår i hånden". Jeg tog en dyb indånding, da jeg kom tættere på og bedre kunne studere hende og en duft af renhed og sødme ramte mine næsebor. Jeg trak vejret dybt ind og kunne lide den duft med det samme. Hun var smuk og jeg vidste, at hun kunne se på mig, at jeg ikke var upåvirket af hende.

Hun virkede lidt overrasket over mit yngre udseende, ligesom de fleste af mine patienter gjorde, men hun virkede ikke som sådan interesseret. De fleste af mine yngre kvindelige patienter plejede at få røde kinder og sidde og hive sig lidt ekstra i håret, når jeg kom ind og dette havde generet mig til at begynde med, men nu var jeg blevet vant til det. Men med hende kunne jeg mærke, at det gik mig lidt på, at hun ikke viste den samme interesse for mig, som de andre kvindelige patienter. Hendes gunst ville jeg gerne vinde og måske endda lære hende bedre at kende. Jeg kunne mærke, hvordan mine kinder blev varme, da jeg hørte hendes lyse stemme, som var varm og veluddannet. Hun forklarede, at hun havde haft et uheld med en tallerken og imens jeg studerede hele hendes kønne ansigt, som havde de smukkeste elegante træk. Hun var helt make up fri, mens hendes honningfarvet hår var sat op i en knold og hendes øjenbryn var flot formet og ikke for tynde. Hendes naturlige rosa farvet fyldige læber var smukt optegnet og hendes øjne lyste grønne mod mine. Jeg sank et kort øjeblik og følte mig tør i munden ved synet af hende. 

 

Hun var smuk...


 

Jeg vendte mig hurtigt om og lagde hendes journal fra mig på bordet og tog et par engangshandsker, mens jeg hurtigt så på migselv i spejlet. Shit! Mit hår strittede de helt forkerte vegne og jeg havde mørke render under øjnene pga. søvnmangel. Mit hjerte slog hurtigere og jeg kunne mærke min adrenalin pulsere gennem mit blod pga. hendes nærvær. Min træthed var til gengæld helt forsvundet. Jeg så hen på hende gennem spejlet og vendte mig straks om og fandt min stol frem og satte mig foran hende med et smil. Jeg tog forsigtigt om hendes lille hånd og selv gennem handskernes latex kunne jeg mærke hendes varme hud og jeg kunne mærke mine hår i nakken rejse sig. Hun havde en flot gylden farve, som hvis hun netop var hjemmevendt fra en ferie. Jeg vendte undersøgende hendes hånd. "Hmm... Ingen vielsesring", tænkte jeg tilfreds. Hendes hænder var smukke og med meget feminine naturlige negle, som jeg kunne se, var velplejet. Det gav et stød gennem mig ved tanken om, at hun også var smuk de små steder. Det var fantastisk! Jeg prøvede ikke at virke for ivrig og prøvede på ikke at se for meget på hende, men hendes øjne blev ved med at fange mine på fersk gerning.

Hendes tøj var simpelt søndagstøj med posede træningsbukser og en stor bluse udover, hvor jeg tydeligt kunne se, at der gemte sig en flot trænet krop. Blusen var faldet frækt nedover hendes ene skulder og viste en brun muskelløs skulder, som fortalte mig, at hun løb en del.

 

Hendes tøj var simpelt søndagstøj...


 

Jeg undersøgte varsomt hendes hånd og kunne nu godt forstå, at hun snøftede. Det var en overraskende dyb flænge, hun havde fået pådraget sig her. Flængen var frisk og sad i håndfladen under tommelfingeren. Jeg blev nødt til at trykke lidt for at se, om sygeplejersken havde fået renset det helt igennem og for at se, om der var flere skår i. Hun gav et lille spjæt fra sig og jeg nåede netop kun lige at undvige hendes ene fod, som kom farende. Jeg kunne ikke lade være med at smile et lille smil op til hende og hun undskyldte oprigtigt. Jeg trykkede lidt igen og hun jamrede sig endnu en gang og jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte gjorde ondt ved lyden af hendes smerte. "Gør det meget ondt?", spurgte jeg og så endelig igen op på hendes smukke ansigt. Hun skar en grimasse som svar og jeg var ikke i tvivl, at hun havde meget ondt. Jeg kunne se, at såret umiddelbart var blevet renset godt igennem af en sygeplejerskestuderende, men jeg kunne også se, at det var for dybt til, at jeg ville lade hende tage hjem med et plaster på og en meddelelse om, at hun skulle tage nogen Panodiler, inden hun skulle i seng. Hun skulle syes og dette var noget, jeg selv ville gøre og ikke få min kollega på næste skiftehold til at gøre alligevel. Jeg var for fascineret af hende og ville gerne bruge min tid på hende.

"Er du dansk?", hørte jeg hende pludselig spørge på flydende dansk. Jeg så overrasket op på hende og kunne mærke sommerfuglene i maven baske vildt. Jeg nikkede smilende og svarede tilbage. "Ja! Det er du også, kan jeg høre". Hendes smil gik lige i mit hjerte og fik det til at slå et slag over og jeg vidste, at jeg gerne ville lære denne smukke pige meget bedre at kende i dag. Aldrig havde jeg mødt så smuk en pige som hende...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...