Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

29Likes
37Kommentarer
123822Visninger
AA

24. 22.

 


 

Jeg smækkede hurtigt bildøren efter mig og kunne mærke den tomme fornemmelse i maven. Jeg så op på Zayns´s hus igen og følte mig splittet. Hvorfor skulle have blive i bandet, hvis han ikke kunne mere? Jeg kunne tydeligt se på ham, at han ikke havde det godt. Han var brugt og han havde det psykisk dårligt. Han havde brug for os mere end noget andet og jeg kunne ikke give ham det. Ikke nu...

"Zayn for helvede...". hviskede jeg og lænede mig tilbage i sædet med lukket øjne og kørte en hånd gennem håret. Jeg elskede ham som min egen bror og jeg savnede ham allerede sindssygt meget. Jeg savnede den person, som han var, men jeg brød mig ikke om den person, som han var blevet. Han havde altid været den mest rolige af os og observeret meget fra baggrunden. Dette gjorde han stadig, men han var blevet arrogant og lystrede ikke, når han blev bedt om at rette ind. Han var den af os 5, som havde haft det sværest med at indordne sig under The Managements regler og hvordan de styrede bandet. Han var vokset fra os og ville gerne være fri og have løsere tøjler, men dette var de ikke interesseret i. Vi var for værdifulde til, at de ville give lidt slip på os. Han havde strittet imod det sidste år og havde skændtes højlydt med næsten alle inde på kontoret og under sidste turné, var han begyndt at skændtes med os andre 4. Det var noget nyt og vi anede ikke, hvad vi skulle stille op med ham. Så vi lod ham være og håbede og bedte til, at det blev bedre. Men nu var det endt ud med, at han var stoppet.

Jeg snøftede højt og så op på hans hus igen og bed mig i kinden. Jeg havde allerede hånden på bilhåndtaget for at gå ind til ham igen, men jeg fortrød og startede bilen i stedet for. Jeg så op på vinduet til hans soveværelset og kunne se, at gardinet bevægede sig, som hvis der var en, som åbnede for det for at se ud. Jeg vidste, at han stod og se ned på mig, som jeg sad og så op på ham. Jeg kunne mærke vreden igen og trykkede på speederen og var hurtigt væk fra hans hus. Jeg kørte ned af vejen og ud i den tætte morgentrafik, hvor folk var på vej til arbejde. Jeg sukkede højt og trykkede igen speederen hurtigt i bund, da en latterlig bilist holdte for gult lys i stedet for at køre over, så jeg kunne komme videre. Jeg bandede højt af ham og slog hårdt på rattet.

Min mobil ringede og jeg trykkede på knappen på rattet, så opkaldet kom ud i bilen. "Louis!", snerede jeg. "Det er mig", hørte jeg Harrys stemme og jeg slappede lidt mere af. "Hvad så? Hvordan klare du den?". Jeg rystede på hovedet og satte bilen i gang, da det blev grønt igen. "Det er noget fucking pis!", snerrede jeg og trak hurtigt udenom den langsomme billist. Jeg kunne tydeligt høre, at Harry havde det på samme måde som mig og han sagde: "Jeg kan kun give dig ret Louis. Jeg er spændt på at se, hvad der kommer til at ske til mødet". Jeg drejede af mod motorvejen og gassede op og lagde mig i overhalingsbanen. "Der er intet, der kommer til at ændre sig Harry", beroligede jeg ham. "Det er jeg næsten sikker på! Vi skal bare have fundet ud af, hvem der skal synge hans tekster til koncerterne. Vi skal nok finde ud af det". Jeg kunne tydeligt høre, at Harry rumsterede med et eller andet. Han var stille og jeg vidste, at han var sønderknust. Vi viste det bare på hver sin måde... "Hey...", sagde jeg blidt og fjernede foden fra speederen og lagde mig i inderbanen. "Hyg dig nu i Spanien med Lisa, så ordner Liam og jeg det med The Management imens. Du og Niall skal bare nyde jeres ferie, så ringer vi senere og fortæller jer, hvad de har sagt til mødet okay?". Han sukkede højt og jeg vidste, at han ville ønske, at han kunne være her. "Er du sikker?", spurgte han og jeg nikkede hurtigt, selvom han ikke kunne se det.  "Selvfølgelig!", svarede jeg med et lille smil på læben. "Hvordan skulle du kunne nå fra Spanien til England på 30 minutter...".

Vi lagde på og jeg gassede op igen og tænkte på Angel, som var derhjemme. Jeg sukkede og bed mig i underlæben og vidste, at jeg ikke havde været særlig sød overfor hende og at jeg desværre havde ladet min frustration gå udover hende. Det havde slet ikke været meningen... Jeg tog min telefon frem fra lommen og så, at hun havde prøvet at ringe og havde skrevet en SMS. Jeg kunne mærke mine dårlige samvittighed kravle over mig og den var velfortjent. Jeg åbnede for beskeden og læste den korte besked, mens jeg samtidig holdte øje med vejen. Jeg rynkede panden og kunne ikke finde hoved og hale i beskeden. "Jg tat å sadesten. Rng te mg". What!? Jeg kunne forstå, at jeg skulle ringe til hende, men jeg kunne slet ikke forstå den første sætning. Hvorfor havde hun skrevet sådan en mærkelig besked til mig? Det plejede slet ikke at ligne hende. Bandet var blevet indkaldt til et hastemøde i vores ferie og da det kun var Liam og mig, som var i landet, ville det kun være os 2, som ville kunne dukke op fra bandet. Jeg var 10 minutter fra kontoret, inden mødet startede, så jeg kunne lige nå at ringe til Angel og sige undskyld. Jeg kunne se hendes kønne smilende ansigt for mig og jeg kunne samtidig høre, hvordan mit hjerte gik i 1000 stykker over min opførelse. Hun var fantastisk og jeg havde ikke været særlig sød overfor hende... Hun af alle mennesker fortjente ikke, at jeg havde reageret på den måde, som jeg havde gjort. Hun var den, som kendte mig bedst og hun var min nærmeste og det skulle ikke gå udover hende.

 

Jeg kunne se hendes kønne smilende ansigt for mig...   


 

Jeg havde mest lyst til at rive hovedet af migselv og kunne nu mærke, hvordan nervøsiteten ramte mig. Alt min vrede mod Zayn havde fyldt så meget i mig, at jeg ikke havde tænkt på min behandling af Angel her til morgen. At jeg havde været en kæmpe idiot! Jeg trykkede på hendes navn og kunne mærke, hvordan jeg havde brug for at sige undskyld og fortælle hende, at jeg ville invitere hende ud og spise i aften. Opkaldet gik direkte på telefonsvare. Jeg rynkede brynene og så ned på min mobil og så, at der var masser af dækning. Jeg trykkede på hendes nummer igen og ventede, da jeg hørte, at den igen gik direkte på telefonsvaren. Måske hun snakkede i telefon... Jeg prøvede igen og det samme skete. Jeg tog en dyb indånding og vidste, at jeg ikke havde tid til at tage hjem til hende først. Jeg var nødsaget til at tage til dette møde først og derefter tage mig af Angel. Jeg vidste, at hun ville forstå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...