Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

27Likes
47Kommentarer
116275Visninger
AA

23. 21.

 


 

Jeg snøftede, mens jeg sad i venteværelset på skadestuen og havde mest lyst til at grave mig ned blandt alle disse mennesker. Jeg tørrede igen mine tårer væk fra mine kinder og havde hyperventileret et par gange ved tanken om, at Louis var gået i vrede. Mine tanker havde fået lov til at få fri fantasi og jeg havde forestillet mig en masse dårlige ting og havde flere gange fået kolde fødder og havde mest lyst til at tage hjem, men mit sår blødte kraftigt. En ældre mand ved siden af mig, havde været så venlig at tilbyde mig en kleenex, som jeg taknemmeligt havde taget imod. Jeg ømmede mig og skar ansigt, da jeg endelig hørte mit navn blive kaldt: "Angel Tomlinson". Jeg rejste mig hurtigt og gik hen mod en kvindelig sygeplejerske, som tog imod mig og viste mig vej ned af en lang gang og ind på en stue. Her lugtede af sprit og rent, da jeg trådte ind og hun viste mig, at jeg skulle sætte mig på sengen. Jeg adlød og satte mig langsomt, mens hun gjorde klar til at rense såret, inden lægen skulle se på det og vurdere det. Rensningen gjorde frygteligt ondt og hun havde vurderet, at såret var for dybt til, at det ikke skulle syes. Jeg havde brug for Louis mere end nogensinde lige nu og ønskede, at han var her.

Jeg snøftede igen og tørrede igen mine kinder tørre for tårer og prøvede på ikke at hyperventilere, så jeg ville kunne have en nogenlunde normal samtale med lægen, da sygeplejersken var forsvundet igen. Jeg så op og en ung fyr i slut 20´erne kom ind på min stue i hvid kittel. Han så ned i nogen papirer og stoppede op, mens han læste videre. "Angel Tomlinson...", sagde han venligt og lukkede døren efter sig med foden uden at se op. "En flænge i højre hånd forårsaget af et skår fra en tallerken". Han fandt en kuglepen frem fra lommen i kittelen og noteret lidt, inden han så op. Da han så op og hans øjne mødte mine, ændrede hans drag om øjnene sig drastisk og jeg prøvede at smile til ham for ikke at vise ham, hvor ulykkelig jeg var. Han blinkede hurtigt et par gange og rømmede sig lidt, mens han gik hen mod mig. "Goddag Angel. Mit navn er Casper Agerskov og jeg er reservelæge her på afdelingen. Det er vist noget med et sår i hånden". Selvom han snakkede britisk, havde han en accent, som jeg kendte. Jeg nikkede venligt og smilede og svarede på flydende britisk. "Ja. Jeg havde et uheld med en tallerken, som var gået i stykker". Han tog et par engangshandsker frem fra en kasse ved døren og tog derefter en stol med hjul under og satte sig overfor mig og viste mig, at jeg skulle vise ham min hånd. Han tog handskerne på, mens han prøvede på ikke at se for meget på mig. Når jeg så op på ham, tog han hurtigt øjnene til sig og prøvede at virke optaget med hans arbejde. Jeg ømmede mig, da jeg strakte den ud mod ham og han tog forsigtigt om den og så mig længe ind i øjnene, inden han så ned på hånden. Jeg snøftede og tørrede mine øjne med den frie hånd. Gud, hvor jeg dog savnede Louis. Mine tårer skyldtes ikke mit sår, men udelukkende pga. Louis...

 

"Mit navn er Casper Agerskov og jeg er reservelæge..."


 

Hans hænder var varme og behageligt rolige, da han undersøgte min hånd. Han trykkede lidt og jeg spjættede lidt og vippede lidt for meget med det ene ben, så jeg var ved at sparke ham. "Undskyld...", snøftede jeg og han så smilende op på mig uden at sige noget. Han trykkede lidt igen og jeg jamrede mig lidt igen og kneb øjnene hårdt sammen. "Gør det meget ondt?", spurgte han sødt og så op på mig og jeg skar en grimasse for at vise, at det nok gjorde en del ondt. Han nikkede og undersøgte lidt videre. Jeg så ned på ham og tog chancen og spurgte på dansk. "Er du dansk?". Han så hurtigt op på mig og smilede stort og svarede på flydende dansk. "Ja! Det er du da også, kan jeg høre". For første gang i flere timer, grinede jeg og han grinede med. "Bor du her i London?". Jeg nikkede og svarede. "Ja. Jeg blev færdig på mit studie tidligere i år her i London". Hans øjne lyste mod mine og han havde glemt alt om min hånd og sagde. "Jeg blev færdig på Panum Instituttet i København sidste år og tog min første turnus her i London og syntes så godt om det, at jeg valgte at blive her".

Han kørte lidt tilbage på den lille stol og studerede mig med et smil. "Hvorfra Danmark kommer du så?". Han tog sine handsker af og smed dem ud i en spand henne ved væggen. "Fra Hellerup", svarede jeg hurtigt og tog min hånd til mig. "Østerbro", sagde han og pegede på sigselv. Igen med et kæmpe smil... Vi så smilende på hinanden og jeg kunne mærke, hvor rart det var at snakke med en anden dansk person i London. "Gik du så på gymnasiet ind i byen?", spurgte jeg for at få ham til ikke at stirre sådan på mig. Han rømmede sig igen og vidste, at han bare sad og stirrede på mig. Han så væk og rejste sig, mens han gik hen og vaskede sine hænder. "Nej. Jeg gik faktisk på Hellerup Gymnasium". Han så på mig ind i spejlet og jeg kunne ikke lade være med at smile. "Det gjorde jeg også", sagde jeg smilende. "Blev færdig for lidt over 3 år siden". Han vendte sig om og tog nogen servietter og tørrede sine hænder. "Jeg blev færdig for...", startede han og så op i loftet og jeg kunne se, at han talte. "8 år siden. Puha! Det er godt nok nogen år siden!". Han grinede. "Er det stadig Lasse, som underviser i matematik?". Jeg vendte øjne af ham med et smil og det var svar nok, for han grinede højt og rystede på hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...