Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

27Likes
47Kommentarer
114318Visninger
AA

21. 19.

 


 

Jeg var eddertosset og mit humør blev ikke bedre med tiden, efter jeg havde fået nyheden for 1 uge siden. For 1 uge siden havde det ikke været 100% sikkert og der var blevet arbejdet meget på sagen, men nu var det stensikkert og jeg kunne ikke acceptere det! Efter 20 minutters kørsel var jeg endelig nået frem og jeg kunne mærke min puls i nakken af raseri. Hvad fanden bildte han sig egentlig ind?! Jeg så hen på den lukket port og vidste, at han ville være hjemme på dette tidspunkt af morgen. Jeg så ned på uret på instrumentbrættet i bilen, som viste 9.17 og bed mig i kinden, mens jeg prøvede at tage en dyb indånding, som ikke nåede mine lunger. Han ville stensikkert ligge med tømmermænd lige nu og egentlig var jeg pisse ligeglad med det! Han skulle have at vide, hvor skuffet over ham jeg var og han skulle føle min smerte.

 

Jeg så hen på den lukket port...


 

Jeg stoppede bilen og steg ud. Jeg smækkede hidsigt bildøren efter mig og gik hen til porten og ringede på. Jeg ventede et par sekunder og ringede på igen... Jeg ventede og der skete intet. Jeg ringede på igen og holdte denne gang knappen inde uden at slippe på noget tidspunkt, indtil brummen fra døren lød og jeg kunne gå ind. Det hvide firkantet hus lå øde hen og i indkørslen holdte der 2 store og dyre biler. Jeg gik op af de 5 trin op mod hoveddøren, som stadig var lukket og jeg tvivlede på, om den ville være ulåst. Men til min overraskelse gik den op, da jeg tog fat i håndtaget. Jeg gik ind i hallen, mens jeg lukkede døren efter mig og så mig omkring. Jeg kunne høre en skramlen ude fra køkkenet og fandt min vej dertil gennem huset, som jeg kendte så godt. Huset hvor jeg havde brugt så mange timer og hvor jeg havde fået så mange lykkelige minder.

"Louis...", hørte jeg hans hæse morgenstemme, da jeg trådte ud i det store køkken. Den brød stilheden og jeg kunne straks lugte, at der havde været fest i går. Gammel sprutlugt ramte min næse og jeg så tomme flasker og fyldte askebæger rundt omkring i køkkenet. "Zayn...", sagde jeg tørt tilbage og så ham falde ned i en stol og tænde for en smøg. Han så op på mig og tog et ordentligt sug og tilbød mig en fra pakken. Jeg afslog. Han tog endnu et sug og lænede sig tilbage i stolen og pustede dovent røgen ud i køkkenet, mens ingen af os sagde noget. Han vidste, hvorfor jeg var her og han ventede bare på mit raseri. Han kunne se det på mig og jeg kunne mærke det. Jeg havde gået med det i 1 uge nu og nu kunne jeg ikke holde det tilbage længere. Ikke nu hvor det var endeligt, at han havde forladt bandet. One Direction. Vi ville ikke være 5 medlemmer mere. Nu var vi 4... Jeg følte mig pisset på og at han havde taget afstand fra os alle det sidste halve år og nu dette. Det var et kæmpe skridt for ham, men det var et skridt, som ville ramme os alle sammen og som jeg følte var et svigt. Jeg mistede ikke kun et bandmedlem og en arbejdskollega.

Jeg følte, at jeg mistede en bror. Vi havde brugt så mange timer sammen, som var blevet til år. Vi havde været hele verden rundt sammen flere gange og vores minder var stærke, men det sidste halve år, havde han forandret sig. Han ville løsrive sig og ikke være bundet af The Management. Han ville ikke være deres marionette dukke længere, selvom det var deres skyld, at bandet havde den store succes, som det havde. Han følte ikke, at han skyldte dem noget og han havde derfor ikke fornyet sin kontrakt, selvom dette var en klar aftale mellem os alle 5. Vi ville det her og vi ville det, indtil vi ikke kunne længere sammen. Min bror forlod mig og det eneste jeg så foran mig nu, var ikke min bror men en fremmede fyr, som jeg ikke kendte mere. En fremmede som jeg væmmedes ved og som jeg følte, havde svigtet mig. Som havde svigtet bandet!

"Kom med det Louis...", hørte jeg hans hæse stemme og jeg så hen på ham. Hans blik udviste en ligegyldighed, som jeg ikke var vant til og som gik ind i mit bryst og lagde sig om mit hjerte. Det gjorde ondt at se hans øjne sådan. Det var ikke den Zayn, som jeg kendte. Det var den Zayn, som han havde udviklet sig til at være indenfor de sidste 6 måneder og jeg afskyede ham. "Dig!", vrissede jeg højt og pegede hårdt på ham, mens jeg stillede mig overfor ham på den anden side af spisebordet. Hans blik ændrede sig ikke. "Du har bare at lette din røv lige nu og tage ned til kontoret og forny den kontrakt lige nu! Høre du mig Zayn?! Lige nu!". Han sagde ingenting og tog endnu et sug af sin smøg og så ned, mens han vippede noget aske ned i askebægeret foran sig. "Louis...", sagde han og hans øjne fandt mine igen. Jeg kunne fornemme en smerte bag hans øjne, som jeg ikke kunne forstå og som jeg ikke kunne acceptere. En smerte som han ikke havde lov til at have, når det var ham, som smuttede og forlod sine 4 brødre for hvad? Ingenting?

"Det kommer ikke til at ske...". Jeg knyttede mine næver og kørte dem op i håret og slog derefter ned i bordet. "Det kan jeg love dig for, at du gør!", hvæsede jeg højt. Han sad i samme stilling og med det samme drag om øjnene og jeg fandt det provokerende, at han var så rolig. "De har gjort så meget for dig Zayn og det her er din fucking tak! Du lader os i stikken! OS! Dine brødre!". Han rystede på hovedet og slukkede sin halve smøg og rejste sig roligt. Han stod kun i et par jeans, bar overkrop og bare tær, mens han hår sad rodet rundt på toppen. Det havde vist været noget af en fest i går... "Louis...", sagde han roligt og gik udenom bordet og hen til mig. Han lagde en hånd på min skulder og sagde blidt. "Jeg vil altid være din bror... Vi har oplevet så meget sammen og vi har støttet hinanden i alt de sidste par år. Jeg vil altid være her for dig og Angel...". Jeg skubbede hidsigt hans hånd væk og skubbede ham hårdt mod hans bryst, så han fik overbalance og gik et par skridt tilbage. Jeg skubbede ham hårdt igen mod brystet, indtil ham ramte væggen bag sig med ryggen. "Hvis du forlader bandet, forlader du os Zayn! Fatter du det!?", råbte jeg af ham og så ham hårdt ind i øjnene.

Han virkede upåvirket og stod bare og tog imod min vrede. Jeg skubbede ham igen hårdt mod brystet og han tog bare imod uden at gøre modstand. "Din fucking tøs!", råbte jeg og så hårdt på ham. "Kom nu! Jeg ved, at du gerne vil din fucking stodder! Kom så!". Jeg skubbede ham hårdt igen og vi stod ansigt til ansigt med et par cm afstand. "Du er ussel Zayn. Bøsserøv! Din fucking luder! Kom nu!". Zayn rystede bare stille på hovedet og tog bare stadig imod, mens han fastholdte mit blik. Jeg vendte mig hidsigt om og kørte vildt en hånd gennem håret og jeg kunne høre ham sige roligt. "Jeg ved godt, hvad du er ude på Louis... Og det kommer ikke til at ske. Jeg har ikke tænkt mig at slås mod min bror". Jeg kunne mærke et stik af dårlig samvittighed, da han netop havde sagt det og alt min fornuft dukkede op til overfladen. En hel masse minder farede igennem mit hoved omkring Zayn og mig. De dukkede op for mit indre og jeg kunne mærke, hvordan disse minder havde været med til at forme mig til den, som jeg var i dag.

 

 En hel masse minder farede igennem mit hoved...


 

Vi vidste begge 2, at jeg ikke var en slagsbror og at jeg kun reagerede på denne måde, fordi jeg var sønderknust. Jeg rystede på hovedet for at få min fornuft til at forsvinde og vendte mig om igen og så vredt på ham. Jeg skubbede ham igen hårdt mod brystet, så jeg kunne høre hans ryg hårdt ramme væggen bag ham. "Du min bror... Er død for mig...", hvæsede jeg mellem tænderne og skubbede ham hårdt en sidste gang, inden jeg vendte mig om og gik med målrettet skridt mod hallen og smækkede døren efter mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...