Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

27Likes
47Kommentarer
116275Visninger
AA

20. 18.

 


 

Jeg lå nøgen tæt op af Louis. Der var helt stille i lejligheden og en lille lampe ved sengebordet var tændt, mens jeg lå og så på ham. Han var optaget af nogen mails fra The Management på sin IPhone, mens han kun lå i et par boksershorts under dynen. Jeg strakte mig dovent tæt op af ham og lagde mig om på ryggen og så op i det høje lyse loft. Jeg satte mig op af sengegærdet, mens Louis ikke registrerede det. Han tastede hurtigt og lydløst videre på sin telefon og rømmede sig kort et øjeblik.

Siden vi var kommet hjem til London, havde han virket lidt distræt og når jeg tænkte over det, havde han allerede været distræt i flyveren fra Thailand til Danmark. Som om der var noget i gærde, som han ikke fortalte mig. Jeg havde ikke spurgt ham, for jeg regnede med, at det var pga. hans sangskrivning. Men jeg syntes ikke, at han plejede at være så distræt. Jeg så hen på ham og kunne se, at hans hår strittede frækt i højre side. Jeg grinede lydløst og lagde en hånd over hans hår og prøvede at glatte det. Han slog hovedet væk uden at se på mig og læste en mail igennem. Jeg grinede lidt igen og prøvede igen, men han tog straks et fast greb om mit håndled og så alvorligt på mig med irriteret øjne. "Stop Angel!", sagde han kort og slap hårdt mit håndled. Jeg sad helt tavst og så, hvordan han fortsatte med at læse uden at fortryde hans handling.

Jeg kunne mærke, hvor nervøs jeg blev men mest af alt, blev jeg ked af det. Jeg kunne tydelig mærke, hvor hans greb havde været om håndleddet og gned mod den med den anden hånd. Jeg satte mig tilbage mod sengegærdet igen og ventede på, at han skulle se på mig med sine smukke øjne og undskylde, men der skete ingenting. Jeg rettede mig op igen og tog ikke mine øjne fra ham, da jeg hviskende sagde hans navn. "Louis?". Han reagerede ikke på min stemme. Jeg lagde forsigtigt en hånd mod hans bare arm og satte mig tættere op af ham. "Lad være Angel...", hørte jeg hans stemme, uden han stadig så på mig og tog sin arm til sig, så vi ikke havde kropskontakt. "Men Louis...", forsøgte jeg igen og jeg blev helt forskrækket, da jeg hørte hans stemme. "Angel for helvede!", sagde han hårdt og så på mig. Han slukkede sin telefon og viste med opgivende arme, at han ikke havde lyst til at snakke med mig lige nu. "Lad vær!". Jeg rystede lettere forvirret på hovedet og så på ham med store øjne. "Men...", forsøgte jeg og rykkede uroligt på mig. Han skubbede hidsigt sin dyne til side og satte sig op, mens han stadig så på mig. "Hvad er det, du ikke fatter Angel?! Lad nu vær for helvede! Jeg har ikke brug for, at du hænger over mig lige nu, så kan du ikke bare...". Han afsluttede ikke sætningen og lod resten hænge i luften.

Hele min krop var stivnet og jeg kunne mærke, hvordan alt blodet forsvandt fra mit ansigt. Jeg blev urolig og rykkede forsigtigt rundt under dynen. Jeg vidste, at Louis havde et temperament, men jeg vidste også, at han ALDRIG ville ligge en hånd på mig eller gøre noget for at skade mig eller andre. Men han havde aldrig snakket sådan til mig og jeg var overrasket! Meget overrasket! Han stønnede højt og steg ud af sengen og gik henover den bløde gulvtæppe og hen til sit lille arbejdshjørne og satte sig med et støn. Jeg havde fulgt ham med øjnene og så ham hidsigt tænde for sin bærbar. Måske lidt for hidsigt endda. Jeg sad helt stille og så på hans bare ryg et par minutter, mens jeg kunne høre ham taste og åbne for sin iPhone igen. Der måtte være noget i gærde, som jeg ikke kendte til... Jeg rejste mig langsomt og tog hurtigt og lydløst et par sweatpants og en stor bluse på og gik trist ud i køkkenet.

Jeg tænkte grundigt efter, om der havde været sket noget, som jeg ikke kendte til. Havde der været nogen tegn, som jeg havde overset? Han havde ikke virket sur eller ked af det siden vores ferie i Thailand, men jeg havde da lagt mærke til, at han havde siddet med sin mobil meget i flyet til Danmark og i Danmark og også efter, at vi var kommet hjem til London. Og jeg regnede jo med, at han havde skrevet sange. Eller havde han...? Jeg åbnede køleskabet og tog noget juice og pålæg ud og stillede det på en bakke. Jeg gjorde klar til morgenmad og ville servere det for ham inde på sengen og lade ham tø op imens. En sulten mand var ligesom en sulten bjørn og det var aldrig rart at have en sulten bjørn i hjemmet.

En dum tanke ramte mig og jeg slog den hurtigt ud af mit hoved. Jeg rystede på hovedet og fandt brødet frem og 2 glas. Tanken kom op igen og jeg kunne allerede mærke, hvordan min mave vendte sig. Jeg stoppede op i en bevægelse og lukkede øjnene og tog en dyb indånding. Jeg pustede langsomt ud og tog endnu en dyb indånding og pustede ud igen. Jeg kunne mærke koldsveden nedover min ryg og tanken kom op igen og blev siddende. Jeg slog øjnene op og stirrede ud i det store køkken. "Det ville give mening", hørte jeg en stemme, som jeg ikke havde hørt i flere år hviske ind i mit øre. Min usikkerhed...

 

"Det ville give mening" 


 

Jeg rystede hårdt på hovedet, så min knold sad løst og tog frustreret fat om bakken og gik gennem stuen og ind i soveværelset, hvor Louis sad lydløst foran sin bærbar og arbejdede med ryggen til sengen. Jeg stillede bakken på sengen og så hen på ham uden at sige noget og satte mig forsigtigt op, så bakken ikke ville tilte for meget. Jeg tog en bolle og nippede lidt i den uden at smøre noget pålæg på først, mens jeg så hen på Louis. Han havde ikke reageret på, at jeg var kommet ind i soveværelset igen. Jeg sank og følte, at bollen var tør og for stor i munden, så jeg lagde den fra mig igen. Jeg smurte en bolle og lagde den på en tallerken og fyldte et glas med kold appelsinjuice og rejste mig. Jeg gik hen til Louis og satte det langsomt ved siden af ham på skrivebordet uden at få en reaktion fra ham. Jeg rettede mig op og så afventende på ham, mens han læste på endnu en mail og klikkede videre til den næste og den næste og den næste. Jeg tog en hånd op og tøvede med at ligge den på hans bare skulder. Jeg bed mig i underlæben og kunne mærke, hvordan jeg havde lyst til at give ham min kærlighed og hans støtte. Jeg lagde min hånd på hans skulder... Jeg kunne mærke roen vælte indover mig, da jeg kunne mærke hans varme hud mod min og med ét vendte følelsen i mig igen.

Han rejste sig hurtigt og rystede hånden af sig. "Lad nu vær Angel...", hviskede han og så kort på mig. Jeg kunne se en smerte i hans øjne, som jeg ikke havde set før og som var ukendt for mig. En stor smerte som virkede uoverskuelig for ham. Hvad skete der? Han gik forbi mig og så ikke maden, som jeg havde stillet frem til ham. Han stillede sig med ryggen til mig og satte begge hænder i siden, mens han så ned i gulvtæppet. Min usikkerhed krøb langsomt over min ryg ligesom et kryb, der listede ind på sit bytte og satte sig på min skulder og hviskede. "Han vil ikke have dig...". Jeg rystede på hovedet og kunne mærke mine knæ ryste. "Han har fundet en ny...", blev min usikkerhed ved med at hviske. Jeg troede ikke på den og tog et skridt mod Louis og skubbede den ned af skulderen og ville gøre alt for at mærke Louis's kærlighed netop nu.

Jeg ville have hans arme om mig og høre hans stemme fortælle mig, hvor meget han elskede mig og kun ville have mig. Min usikkerhed steg op fra sin dvale og lagde sig om mig som et spindelvæv lagde sig om sit offer. Og jeg var det nemmeste offer! Jeg lagde mine arme om Louis bagfra og bad til, at han ikke afviste mig, men inden mine hænder ramte hinanden på hans bare mave, havde han fat om begge hænder og snoede sig ud af dem.

Jeg kunne allerede mærke tårer i mine øjne, da han vendte sig om og så vildt på mig. "Hvad er det, du ikke fatter Angel?!", vrissede han og gik hen til skrivebordet igen. "Lad mig nu for helvede være lige nu! Fat det dog! FUCK MAND!", skreg han ud i soveværelset og så ned på tallerkenen og slog til den, så den ramte glasset og dermed væggen og det hele splintrede i flere dele omkring os. Jeg drejede hovedet for ikke at få de splintrede dele i ansigtet og kunne se mad og juice flyve gennem luften og ramme gulvtæppet under os. Jeg hørte en høj lyd og derefter lyden af tøj, som blev revet på. Jeg så hen på Louis, som havde trukket i et par jeans og var i gang med at tage en t-shirt på. Han så hidsig ud, mens han så væk og tog sin mobil fra skrivebordet og gik forbi mig og ud af soveværelset. Jeg gik hurtigt efter ham med små skridt med tårer løbende ned af kinderne og kaldte på ham. "Louis?! Louis?!". Han reagerede ikke. "Louis?!", prøvede jeg igen. Han vendte sig pludselig hurtigt om og råbte. "Lad nu vær for helvede Angel! Lad mig for helvede fucking være!". Jeg stoppede op, da han vendte sig om og gik ud i hallen.

Jeg kunne høre hoveddøren smække efter sig og jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte fysisk gjorde ondt. Jeg lod mig falde ned på gulvet og sad på hoften og kunne høre en hulken fra min hals. Jeg lod alt min frustration komme ud og græd højt. Jeg kunne høre mit ekko forstumme sig i den store ensomme lejlighed, som omsluttede mig og kunne fornemme, hvordan alle væggene omkring mig, kom tættere på mig og kvalte mig. Min usikkerhed kunne jeg se stå i døren ind til soveværelset med et smil om læben. Den var forklædt som et lille barn med mørke øjne, mens den stod lænet op af døren. Den hvæsede af mig og jeg kunne høre den hviske med en uhyggelig stemme. "Du er intet Angel... Hvorfor skulle han ville have dig?! Du er intet!". 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...