Fra Hellerup til One Direction 4

Mist pusten og få sommerfugle i maven...
Så er den 4 og sidste historie om kærligheden mellem Louis Tomlinson og Angel endelig landet.

Kærligheden mellem disse 2 mennesker vokser sig større og større, efter at de er blevet gift. Angel har endelig fået eksamen overstået og Louis turnere hele verden rundt med bandet. Adskillelsen mellem dem er flere 1000 kilometer og det tager hårdt psykisk på dem begge, selvom de begge ønsker, at kærligheden skal sejre. Men et brud i One Direction får Louis udover klippen, som efterlader sig vrede og tårer og Angel får sig en uventet bejler tæt ind på sig. Måske lidt for tæt...

Velkommen til den sidste store kærlighedshistorie i 2015...

27Likes
47Kommentarer
116251Visninger
AA

18. 16.

 


 

Jeg trykkede på fjernbetjeningen til min mors store Volvo, da Louis havde været i bad og var kommet i tøjet. Vi ville smide Jewel af på gymnasiet og derefter ville Louis og jeg køre rundt i København, så han rigtig kunne være turist, også kunne jeg vise ham byen og hvor jeg plejede at bruge min tid, inden jeg mødte ham. I morgen ville vi tage mere nordpå, så vi kunne se Dyrehaven i Klampenborg, Kronborg og se Sverige derfra. Jeg satte mig bag rattet, mens Louis satte sig ind på bagsædet, så Jewel kunne sidde foran sammen med mig. Jeg startede bilen og bakkede den store bil ud af den indendørs garage og kørte ud på villavejen. "Det er ærgerligt, at du skal i skole", sagde Louis. Jewel vendte sig om i sædet og så på ham og spurgte: "Hvorfor det? Skal I da alt muligt hyggeligt i dag?". Louis nikkede og fortalte hende, at vi skulle være turister i København hele dagen. Jewel vendte sig om igen og jeg kunne se på hende, at det irriterede hende, at hun skulle skole. Jeg så på uret i bilen og så, at den nærmede sig 9.30, så der var 30 minutter, til alt åbnede derinde. "Du må gerne tage med", sagde jeg blidt og så hurtigt hen på hende og hendes øjne mødte mine. Hun så ud på vejen igen uden at sige noget, mens hun havde en indre kamp med sigselv. Jeg var sikker på, at hun aldrig havde pjækket fra skole en eneste gang.

Jeg så på Louis i bakspejlet og han kunne mærke ligesom mig, at hun havde svært ved at tage en beslutning. Han lænede sig frem i sædet og sagde roligt: "Hvis du skifter mening midt i det hele, skal vi nok hente dig". Han lænede sig tilbage og så på mig igen i spejlet og blinkede kærligt til mig. Jeg smilede til ham og vi kørte i tavshed de 10 minutter hen til gymnasiet. Parkeringspladsen var fyldt op med parkeret biler og der gik et par enkelte elever foran indgangen. Jewel tog sit taske op fra gulvet og åbnede døren. "Vi ses. I må hygge jer!", sagde hun med et smil og lukkede døren efter sig. Hun svingede tasken over den ene skulder og vi blev begge siddende og så efter hende i tavshed. Louis trykkede på knappen til vinduet og stak hele overkroppen ud og strakte begge arme ud fra siderne og sagde højt: "Du siger bare til Jewel!". Jewel vendte sig om, mens hun gik baglæns og smilede et stort smil og grinede, inden hun gik ind. Louis rullede vinduet op og hoppede om til mig på forsædet. "Hun har sgu ben i næsen!", sagde han og så hen på mig og jeg nikkede stolt. "Bestemt!", sagde jeg og så op på mit gamle gymnasium. Så mange minder gik igennem mit hoved ved synet af denne bygning og jeg smilede lidt for migselv. Louis så det... "Gik du også her?", spurgte han og jeg vendte tilbage til den virkelig verden og nikkede så med et smil. "Så lad os starte med at være turister her", fortsatte han og jeg gik ud af bilen som svar og lukkede døren efter mig. Vi stod foran den store bygning og så op på den i tavshed og jeg kunne mærke Louis hånd om min. Jeg så hen på ham og han smilede så, mens han langsomt trak mig ind af de store døre.

 

"Gik du også her?"



Minderne væltede indover mig. Lugten og minderne fra timerne og lærerne. Eksaminer og lektioner som skulle overståes. Nervøsiteten og den manglende appetit. Fester og veninder. Mange gode timer var brugt her og jeg kunne ikke lade være med at smile, når jeg tænkte på, hvilke planer jeg havde haft, mens jeg havde gået ned af disse gange så mange gange. Og se nu hvor jeg var... Jeg så hen på Louis, mens vi gik ned af gangen og han så nysgerrigt rundt og sugede alle indtrykkene til sig. Jeg smilede igen, da han sagde: "Jeg nåede aldrig på gymnasiet". Jeg nikkede, da jeg vidste det... Han havde fagligt haft det svært i skolen og havde dumpet et par gange, inden han var kommet over på en anden skole, hvor han bestod. Men dog kun lige med røven i vandskorpen. "Fortryder du, at du ikke nåede det?", spurgte jeg, mens vi fortsatte ned af den tomme stille gang og han rystede overrasket på hovedet og så hen på mig. Han smilede til mig og svarede: "Hvis jeg havde gjort det, havde jeg ikke haft bandet eller dig. Så ville mit liv se helt anderledes ud Angel og jeg kan godt lide det, som det er nu". Jeg smilede tilbage og gav hans hånd et klem.

Vi gik rundt i lang tid, mens jeg fortalte og viste os rundt i de tomme gange. Alle minderne væltede over mig igen og jeg var ivrig efter at fortælle Louis om min tid, inden jeg havde mødt ham. Jeg ville have, at han skulle kende alt til mig og han lyttede interesseret på mig og sugede alt til sig. Klokken ringede pludselig for at fortælle, at der var frikvarter. Der kom snakkende elever ud fra deres klasseværelset med tasker på ryggen og bøger i armene. Jeg var overrasket over, hvor unge de så ud og syntes ikke, at jeg havde set så ung ud for bare et par år siden. Jeg kendte ikke nogen og Louis trak huen længere nedover håret for ikke at blive genkendt. Han kom hænderne i lommerne på sine jeans og så lidt ned frem for sig, mens jeg bare sugede stemningen til mig. Jeg tog en dyb indånding os smilede stort og tænkte så... Føj! Har stank af madpakker og indlukkethed. Jeg smilede lidt for migselv og rystede på hovedet for migselv.

"Hvad skure mit øje? Frk. Dawson", hørte jeg en venlig stemme og vendte mig om. Og der stod Lasse, som var professor i geometri. Mit hadefag!  Han så over sine sædvanlige halvformet læsebriller og hans skæg var stadig ligeså vidt og finttrimmet. Han smilede til mig og gik hen til mig. "Hej Lasse!", sagde jeg smilende. Han havde altid været en af min ynglingslærer, selvom faget ikke var mit yngnlingsfag. "Det er ved at være et par år siden...", sagde han glad og nåede lige at råbe efter en elev, at han ikke måtte løbe på gangene. "Jeg har jo æren af din søster på hendes sidste årgang". Jeg nikkede glad og så hen på Louis, som var på vej hen til mig, da han lagde mærke til, at jeg var forsvundet fra hans side. Jeg rakte en hånd ud mod han, som han tog og sagde på dansk: "Dette er min mand Louis..." og sagde derefter på britisk: "Dette er min gamle geometrilærer". De nikkede pænt til hinanden og Lasse gjorde store øjne, da han hørte, at jeg sagde "min mand". "Så du flyttede simpelthen til England Angel? Super! Og du trives åbenbart, kan jeg se" og henviste til Louis. Jeg nikkede til ham, da han så over mit hoved og kaldte: "Lukas! Har du vat mellem ørerne og ikke geometri? Du skal stadig ikke løbe på gangene!". Han lagde en hånd på min skulder og sagde hurtigt: "Jeg må smutte ned til den bandit! Godt at se dig igen Angel... Din søster er stadig i klasselokalet...". Han pegede og vinkede samtidig, mens han snakkede og forsvandt efter den såkaldte bandit. Jeg grinede efter ham og tog Louis i hånden, som bare lignede et kæmpe spørgsmålstegn og jeg førte ham ned til lokalet.

Jeg så ind og så hende straks sidde på det ene bord med et par veninder og grine. Jeg stillede mig i døren og så ind på hende og da hendes veninde så hen på mig med et smil, tyssede jeg lavt til hende med et glimt i øjet og listede ind. Louis stillede sig op af dørkarmen og smilede bare stort og så på. Jeg stak en finger i hver side på Jewel bagfra og hun hylede op og vendte sig hurtigt op i et grin. "Angel!?", grinende hun blidt, da hun så, at det var mig. "Hvad laver du her?". Hun drejede om på bordet og lagde armene om mig og hoppede ned fra bordet. Hendes veninder omkring hende sad helt stille og så på os og hen på Louis, hvor deres blik stoppede. De vidste udmærket godt, hvem han var! Deres kinder blev allerede røde og han skubbede huen tilbage og han smilede til dem med et glimt i øjet. De fnes piget og Jewel så hen på en og himlede med øjnene af dem. "De har spurgt efter ham de sidste 3 år...", hviskede hun med et lille smil til mig og jeg grinede. Jeg så hen på dem og grinede igen. "Vi ville bare lige sige Hej til dig Jewel", sagde jeg blidt og skubbede noget af hendes hår over hendes skulder og om på ryggen.

 

Han smilede til dem med et glimt i øjet... 


 

Hendes øjne skinnede, da hun smilede og jeg kunne se, at det gjorde hende glad. "Det er helt mærkeligt at være tilbage", sagde jeg og så mig omkring og hen på hende igen. "Og eleverne virker bare så unge!". Jewel grinede lidt og sagde: "Du er jo også en gammel gift kvinde Angel". Jeg lagde armene over kors og gave hende et blidt puf med min skulder mod hendes og så hen på Louis, som så ud i klasseværelset. Han virkede utrolig godt tilpas i dette forum. Han snuste alle indtryk til sig og stod helt afslappet op af dørkarmen. "Hej Angel", hørte jeg en sød pigestemmen og jeg vendte mig om og så Jewels gode veninde Mette. Jeg gik hen og hilste med et varmt kram. Mette var en super sød pige, som kendte det indre København ligeså meget som Lisa og jeg havde gjort, da vi boede her. Louis gik hen til Jewel og jeg så lidt på dem, mens de snakkede varmt og grinede sammen. Jeg elskede, at de kunne så godt sammen og at de kunne drille hinanden, som hvis de var søskende. Mette og jeg snakkede videre, da en elev kom farende ind i et kæmpe grin, som hvis han havde en efter sig for sjov.

En flot ung fyr med nøddebrunt hår, som var dækket af en kasket var lige i røven på den første og de grinede højt, da han fik fat i ham. "Kom nu med min mobil din idiot", sagde ham med kasketten med et grin og fik endelig fat i den. Han så hurtigt hen på Jewel og jeg kunne se, at han smilede til hende. Fyrens blik ændrede sig, da han så Louis ved hendes side og tilbage på Jewel. Jeg kunne se en uro i hans øjne, mens Louis bare snakkede videre med Jewel. Han havde slet ikke fattet noget, så jeg undskyldte mig overfor Mette og vendte mig om mod Louis og Jewel. "Det er Noah...", hviskede hun hurtigt til mig, mens hun så hen på sine veninder og kom noget af sit hår om bag øret. Jeg så hen på ham, mens han satte sig i en stol i hjørnet med sin flygtende ven fra denne klasse uden at sige noget. Han så hen på Jewel igen og smilede et lille smil, mens han vippede sin kasket lidt om i nakken. Jeg så ned på Jewel og kunne se, at hendes kinder var helt røde og så hen på Noah. Den var god nok! Hun var vild med ham! Mine øjne mødte Noahs og det var tydeligt at se, at han ikke vidste, at Jewel havde en søster, som lignede hende SÅ meget. Han rystede kort på hovedet og så fra mig til Jewel og fra Jewel til mig og hen til Louis. Det virkede som om, at han pludselig forstod og jeg kunne se lettelsen i hans øjne. Han var også vild med hende!

Jeg tog en dyb indånding og hviskede til hende: "Jeg tror, at vi bare smutter nu Jewel..." og hun nikkede bare lydløst med et lille genert smil på læberne. Jeg så hen på Louis og han tog min hånd og vi gik ud på gangen igen. Vi gik mellem alle eleverne, som stod ude på gangen og snakkede højt. Det summede helt i kroppen, fordi der var så mange. "Var det ham fyren, som hun var vild med?", spurgte Louis og jeg nikkede smilende. Han vippede frækt med øjenbrynene og jeg grinede højt, mens han lagde armen om mine skuldre. Selvfølgelig havde jeg fortalt ham det. "I Dawson piger er ret glade for brunetter hva?". Jeg grinede lavt af ham og kunne kun give ham ret. Vi nåede ud til bilen og satte os ind i den, da jeg pludselig hørte Jewels stemme. Jeg så ud af vinduet og så hende komme løbende mod bilen med tasken over skulderen, mens hun havde et stort smil på læben. Hun løb over på min side af bilen og rev min dør op og skreg: "Han har inviteret mig ud igen! Han har inviteret mig ud!". Jeg hoppede ud af bilen og vi krammede hinanden, mens vi hoppede på stedet af glæde, mens vi halvskreg. "Ahhh!!!", skreg jeg og så på hende. "Hvor er der bare godt Jewel! Fedt fedt fedt! Sagde du ja denne gang". Hun nikkede hurtigt og vildt, mens vi hvinede videre og hoppede på det samme sted. Vi så på hinanden og derefter ind på Louis, som hang indover førersædet med et smører grin. "Sådan Jewel!", sagde han højt og viste hende, at han ville give hende en High five og hun gav ham den! Hun hoppede ind på bagsædet og smækkede døren efter sig, idet jeg selv satte mig ind på førersædet igen. Louis og jeg vendte os om og så på hende med et kæmpe smil på læberne. "Så du ændrede mening?", spurgte jeg glad og hun nikkede grinende. "Jeg skal jo prøve at pjække en gang, inden jeg bliver student", svarede hun og klikkede selen i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...