Tågen

Emily har altid følt tågen som noget særligt, noget hun ikke kan beskrive. En dag møder hun en der vender hendes verden på hovedet, og finder ud af der er mere mellem himmel og jord.

1Likes
1Kommentarer
211Visninger
AA

2. Den nye dreng

( Emily`s synsvinkel )

Jeg vågner ved at mit vækkeur ringer, jeg trækker puden ned over hovedet, men det hjælper ikke. Jeg overgiver mig til sidst og står op og slukker uret. Endnu en dag med skole og arbejde, gud hvor jeg ville ønske der snart skete noget sjovt eller spændende har i livet. Jeg går ned i køkkenet og hælder havregryn ned i en skål, går hen til køleskabet og henter mælken. Efter 1 time er jeg klar til at tage i skole, jeg svinger tasken på ryggen og begynder at gå.

 

( Austins synsvinkel )

“Austin” råber min mor til mig, jeg gider bare ikke at svare hende, hun tror bare at hun bestemmer det hele og det pisser mig af. “Austin” råber min mor igen og kommer ud til mig. Hun kigger mærkelig på mig, men det er også klart for jeg har noget mærkeligt tøj på. Min mor laver elevatorblikket på mig og ser på mig med spørgende øjne. Jeg griner lidt af hende og svarer at det er sådan noget tøj de går i på jorden. Min mor kigger igen mærkelig på mig og siger så “ jeg forstår ikke din far at han bare sender dig med tågen for at passe på en pige, men hvad med dine vinger Austin, hvordan vil du skjule dem” og ser spørgende på mig igen. Jeg griner igen lidt af min mor og viser hende at jeg kan få dem til at forsvinde. Jeg går ud af døren og følger med tågen, jeg kan se min mor stå i døren og vinker. Hvis i ikke allerede har regnet den ud er jeg en engel der er blevet sendt til jorden for at beskytte en pige. Min far er selveste Gud, og skal lige hilse og sige at det er pisse svært at være hans søn. Der bliver stillet masser krav til mig og man må ikke lave den mindste fejl ellers er man på spanden. Jeg ankommer til den skole som hende pigen skulle gå på, problemet er bare at jeg ikke ved hvordan hun ser ud. Jeg går ind på en lang gang med skabe og en masse mennesker, jeg glemmer at kigge op og går direkte ind i en pige så hun taber sin bog på gulvet. Jeg samler hendes bog op giver hende den igen og siger undskyld. Jeg kigger på hende, hun har lysebrunt hår, tror at hun er ca. 172 cm høj, hun er tynd, men heller ikke helt vildt og hendes øjne er brune, men på en speciel måde. Jeg begynder at mærke en tænke, det lyder måske sjovt, men det gør faktisk lidt ondt. Nu ved jeg i det mindste hvem jeg skal passe på. “Austin” siger jeg og rækker hånden frem. Hun tager min hånd og svarer “Emily”. Jeg forklarer hende at jeg er nu i byen og jeg godt kunne bruge lidt hjælp til at finde rundt på skolen. Vi skal begge to have matematik sammen, så hun følger min hen til timen.

 

( Emily`s synsvinkel )

Matilde kommer nærmest løbende over til mig, hun kigger på mig mens hun prøver at få pusten igen. Hun kigger på mig igen og spørger “ ham der den nye”. Jeg nikker for jeg ved godt hvad hun vil sige, at han er lækker og hun vil have ham med til sin 17 års fødselsdag. Matematik timen er gået i gang, jeg plejer at værer god til matematik, men i dag føler jeg at jeg bliver udspioneret. Og hver gang jeg kigger mig tilbage kan jeg se et par smukke blå øjne kigge på mig. Endelig er timen slut, jeg sidder som en af de sidste i klassen tilbage. Mathilde er allerede på vej over til Austin. Efter et par minutter står hun ved siden af mig igen, jeg kan allerede se på hende hvad han har svaret, for hendes øjne stråler som julelys. Jeg griner lidt af hende, hun kigger på mig og vi flækker begge to af grin. Austin kigger over på os med et kæmpe spørgsmål i panden, og det får os bare til at grine endnu mere.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...