My future was bright

Violet, er navnet på en 19 årig pige. I hverdagene arbejder hun som model. For et halvt år siden begyndte hun at feste hver weekend. Hun ender altid ud i problemer, og for at få dem væk må hun drikke. Derfor beslutter hendes mor sig for at sende hende til London. Det er nemlig der hendes bror, Zayn Malik bor.
Zayn er med i det verdensberømte boyband, one direction. Men da Violet møder one direction ender alt galt. Alt falder fra hinanden.
Hvad sker der når hun får et crush på hendes bedsteven. Tommo, som hun ikke engang har mødt endnu?
Og hvad er grunden til at hun begyndte at drikke?


14Likes
10Kommentarer
2571Visninger
AA

3. - What did you say?! -

Violet’s synsvinkel

Bib, bib, bib, bib….

Jeg slog mine øjne op, og blev overrasket over synet der mødte mig.

Det første jeg fik øje på var alle de apparater der stod rundt omkring min seng.

Hvad fanden er der lige sket her? Det sidste jeg kan huske var bare at alt blev sort.

Der var noget der klemte min hånd, og hurtigt kiggede jeg ned på den. Der lå en hånd i den. Hvordan kunne jeg undgå at mærke det? Jeg kiggede først på hånden, og dernæst fulgte mit blik hver eneste del af armen, og opad, indtil jeg fik øje på hvem der sad der.

”Mor?”

Jeg kunne se at hun havde grædt. Hendes øjne var helt røde, og hævede. Hun begyndte at græde igen.

”Mor? Mor, hvad sker der?” Jeg gik på en måde lidt i panik, da hun slet ikke havde sagt noget til mig.

”Jeg kan virkelig ikke mere, Violet”

”Mor. Mor helt ærligt hvad fanden mener du?”

Hun tog en dyb indånding inden hun svarede.

”Du får fri den sidste uge af skolen”

YES MAN! FRI FRI FRI FRI. LÆR DET MAN!

Jeg blev helt glad, men hvad fanden. Hvorfor?

”Hvorfor?”

”Jeg bliver simpelhent nød til at sende dig væk. Jeg kan ikke holde til det her længere. Du køre mig psykisk ned, og jeg kan ikke klare at stå og se dig ødelægge dit liv ”

”Sende mig væk?! Så JEG køre dig ned? Jeg ødelægger fanme ikke mit liv! Hvornår fatter du det?”

”Du var forfanden ved at dø, Violet!”

Jeg blev helt stille, et kort øjeblik.

”Hvor skal jeg hen?” Spurgte jeg så endelig om.

”Du skal til London. Hen til din bror”

”VED HAN DET HER?!” Skreg jeg.

”Ja, det er sgu da overalt i bladende! Han ved godt at du kommer, og det hele er aftalt. Du tager afsted i morgen”

”I MORGEN?! JEG SKAL SGU DA FESTE! ALLISON KOMMER TIL AT MANGLE MIG!”

”Jeg er ligeglad med om Allison kommer til at mangle dig! Jeg vil fanme ikke se dig dø, Violet!”

Jeg svarede hende ikke. I stedet hev jeg bare min hånd til mig, inden jeg trak i den røde snor, så jeg kunne komme hjem herfra.

****

Lægen sagde at jeg en eller anden dreng havde ringet efter en ambulance, og da jeg kom ind på sygehuset, fik jeg en udpumpning. Jeg forstod det virkelig ikke. Det her må være en eller andet slags mareridt. Jeg nev mig selv i armen, men da det gjorde ondt vidste jeg jo godt at det ikke var noget mareridt.

Jeg var endelig kommet hjem.

Det første jeg gjorde da jeg kom hjem var at løbe op af trapperne, og smide mig i min seng.

Så lige nu var jeg altså i gang med at pakke til i morgen. Jeg havde fået af vide at jeg skulle være der hele sommerferien, hvilket vil sige 3 måneder. Der var da noget fedt ved det, og det var da at jeg kunne komme til at feste i London. WUHUUUU.

Godt nok uden Allison, men mon ikke jeg kan finde en der vil feste med mig? Jeg er jo ligesom Violet Malik. Jeg kunne sagtens godt finde en eller anden fan. Ha.Ha. Bare fordi jeg bliver sendt til London betyder det sgu da ikke at jeg stopper med at feste. Er de helt dumme eller hvad?

Jeg var blevet færdig med at pakke omkring en 6 tiden.

”VIOLET MALIK! DER ER MAD! ” Råbte min mor nede fra køkkenet af, sikkert.

Jeg gik ned af trapperne, og begyndte at mærke hvor sulten jeg egentligt var. Jeg kom ud i køkkenet, trak en stol ud og satte mig på den. Jeg havde ikke snakket til min mor, siden på sygehuset, og det havde jeg ærligtalt heller ikke lyst til.

”Har du tænkt dig at være sur på mig hele livet?”

Jeg svarede hende igen ikke, men tog i stedet min mobil i hånden, da jeg lige havde fået en besked.

/Hej Violet. Så dig I nyhederne, er du okay?/ Så nu havde Tommo os set det. Nej hvor fedt. Mærk ironien. Jeg svarede hurtigt tilbage.

/Har du nu os set det? Ja jeg er okay!/ Jeg blev lidt sur.

Lidt efter bibbede den igen.

/Woaw, easy tiger. Hvordan går det?/

”Kan du ikke bare svare mig? Violet?” Spurgte min mor om.

”NOK IKKE HELE LIVET!” Råbte jeg af hende.

Jeg tog noget mad i munden inden jeg svarede Tommo.

/ Jo det går da perfekt. Min mor sender mig til London, hvor jeg skal være sammen med ham og hans røvsyge boyband. HELE SOMMERFERIEN. /

Jeg tog endnu engang noget mad i munden.

”Violet? Come on. Du må sgu undskylde at jeg sender dig til London, men jeg kan fandme ikke holde til det her mere”

Igen svarede jeg hende ikke, men svarede i stedet på den besked der lige var bibbet ind.

/ London? Jeg bor i London. Røvsyge boyband? Jeg syntes faktisk at One direction er verdens bedste boyband, bare at du ved det, Violet Malik. /

Jeg begyndte at smile. YAY, så kunne jeg fucking endelig møde min Tommo. Og jeg elskede den måde han flippede ud på, fordi jeg kaldte one direction røvsyg, ahaha. Han er sgu sød.

/ Så skal vi sgu da mødes, Tommo og hvad end dit efternavn er, ahah /

Jeg var blevet færdig med at spise, og gik ovenpå.

Klokken var blevet lidt i 22.00, så jeg gik i seng. Jeg skulle jo op klokken 5.00 for at nå flyet. Spørg mig bare om jeg orker det. Orker du det, Violet? NEJ GU FAEN GØR JEG EJ.
GODNAT. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...