Drugs

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 aug. 2015
  • Opdateret: 21 aug. 2015
  • Status: Igang
Ofre for stoffer

0Likes
0Kommentarer
275Visninger

1. Ecstasy

Ecstasy

Se, det er mig. Det er det her, jeg vælger at vise jer. Mig, der råbende og bandende rasler hen over gruset på en ambulancebåre, mens min mor løber ved siden af. Ser I de to ambulancefyre veksle blikke hen over min sprællende krop? Det her bliver en af de historier, som kan fortælles videre til kollegerne. Se også naboerne dukke op ved hækkene, mens de tænker: Så nu er den gal igen derinde. Og se lige min mor! 


Jeg skylder vist en forklaring. Vi var på vej til sommerfest, hos en af naboerne som bor nede for enden af vejen. Det seneste stykke tid har mig og min mor skændtes. Meget! Jeg har ændret min stil fra tøset hippie til badass emo. Jeg har klippet mit hår og farvet det kulsort, og købt nyt tøj. Sort og hullet præcis som det passer mig bedst. Min make-up består af alt for meget eyeliner, mascara og blodrøde læber. Det syntes hun ikke om, så for at få mig i en "yndig" respektabel kjole med blonder, lovede hun, at jeg må gå klædt som jeg vil hos min far. Okay, det kunne jeg gå med til. Indtil hun tilføjede, at mit hår skulle krølles og farves blond i anledning af sommerfesten. 


Der gik min grænse, og jeg begyndte at råbe op om hvor f'*cking latterlig hun er, og om hvordan jeg hader, når hun kalder mig sin lille prinsesse. Det resulterede i, at jeg begyndte at kaste med vaser fyldt med nelliker. Jeg kastede dem efter hende, men ramte desværre ikke hårdt nok til at slippe. Nu er jeg så på vej til sygehuset, for nogle af vores naboer tror jeg er ’mentalt ustabil’ og har ’satanistiske’ tendenser.


Personligt mener jeg, at jeg har opdaget den dybere mening med livet. Dvs. opføre sig som man vil og gå klædt i det tøj, man har lyst til. Der er så meget andet at lave ind at sidde stille i skolen og på arbejde eller at se fjernsyn og lave lektier. 


Inde i ambulancen tjekker en af ambulancefolkene, mine pupillers reaktion på lys, min puls og min ’mentale’ tilstand. Da vi stopper ved et lyskryds, falder en førstehjælpskasse ned i hovedet på ambulancemanden. Jeg griner og får fat i en skalpel, som jeg bruger til at skære mig selv fri med. Hurtigt åbner jeg døren og skynder mig at løbe, før lyskrydset skifter til grøn igen.


Jeg kigger mig ikke for, før jeg krydser vejen. Jeg løber bare, som havde jeg helvedeshunde i hælene på mig. Jeg drejer ind på en skovsti og løber forbi en gammel mand, som går tur med en hund.


Hen over en mark hvor der plejer at være køer. Jeg kan huske Lailas adresse, så mine ben fortsætter af den velkendte rute. Da jeg kan se hendes hus, dukker hun op i vinduet. Hun vinker og når lige at åbne døren, før jeg braser ind. Inde på hendes værelse fortæller jeg hende alt. Om skænderiet med min mor, hvordan naboerne havde ringet efter ambulancen, og hvordan jeg stak af fra dem i lyskrydset.


Vi får snakket, og for at dulme mine nerver køber vi noget ecstasy hos en af Lailas venner. Det koster 50kr. for ti milligram. Jeg har 300 kr. på mig, så vi køber 60 gram. 

Inde på hendes værelse låser vi døren, før vi tager stofferne frem. Lailas mor har tit venner fra vinklubben på besøg, så der er masser af alkohol. Vi finder noget vodka og noget øl, som vi laver om til drinks. Vi beslutter os for først at drikke og så tage noget ecstasy bagefter. På den måde burde det ryge lettere ned. Til at starte med synes vi ikke, at der sker noget, så vi tager noget mere. Jeg føler ikke andet end træthed, så jeg gaber højt og lukker øjnene. Laila er allerede faldet i søvn.


Jeg løber alt hvad jeg kan, og jeg ændrer form. Jeg får pels, min rygrad ændrer sig, og lige pludselig er jeg en hvid ulv. En hvid ulv, som løber gennem en skov, og da jeg når til en klippeafgrund, hopper jeg og bliver til en fugl. En fugl der flyver over byens larm og trafik. En lille rødbrun fugl der flyver højt op på himlen. Som en lille rødbrun fugl flyver jeg over havet og dykker ned mod det. Da jeg rammer vandet, skifter mit udseende. Jeg bliver til en fisk, et fiskemenneske, en havfrue. En haj svømmer mod mig og jagter mig hele vejen fra Det Døde Hav til Atlanterhavet. Stadig som havfrue svømmer jeg hurtigt op til havoverfladen, og jeg bryder gennem overfladen, er jeg ved en strand. Da jeg rammer sandet, får jeg ben og bliver til et menneske igen. Jeg er mennesket, og jeg bliver jagtet. Jagtet af min f*cking familie. De er fulgt efter mig. De kaster sten, vil stene mig. Jeg hopper og hopper. Hopper op til skyerne og lander der. 


Jeg er udmattet, vil hvile, men englene danser. De danser rundt omkring mig og trækker mig med i deres dans. Først langsomt, så hurtigere og hurtigere og hurtigere og hurtigere og hurtigere. Vi hvirvler rundt på en sky, og skyen skifter farve under vores fødder. Jeg bliver skubbet ind i rundkredsen af dansende engle, det gør ondt, mit hoved smerter, og jeg hvirvler op i luften. Min kjole sprænger, og der vokser vinger på min ryg. Sorte vinger. Englene skriger, skyen tynges ned, min kjole gror sammen om mine sorte vinger, bliver lang og sortere end natten. 


Skyen styrter mod jorden med over hundrede kilometer i timen, den trænger gennem bygninger, og den bryder gennem jorden. Jeg er stadig på skyen, og jeg jagter en engel. Mine tænder vokser og bliver til hugtænder. Jeg fanger englen og bider i dens hals. Mine tænder trænger gennem huden på den, og dens blod sprøjter ud over min sorte kjole. Vi er i Helvede, og djævle kommer hen imod mig. Vi drikker engleblodet og smider den lemlæstede krop på jorden. Kroppen gennembrydes af flammer, den vokser og bliver stor. En drengekrop med hvidt tøj. Ansigtet får øjne, det kigger på mig, og en mund dukker op. Drengen går faretruende hen imod mig, hen imod mig og min sky. Jeg rækker en hånd frem til hjælp, og han tager den. Han træder op på min sky, og vi flyver opad. Vi krammer, og jeg kysser ham. Jeg spørger, hvad han hedder. Ecstasy siger han. Vi flyver op mod himlen, min kjole skifter farve og bliver hvid. Mine vinger bliver lyserøde, og vi kysser stadig. Jeg får en glorie. Hans øjne er blevet nøddebrune, og hans hår er blondt. Skyen er blevet rød, og den hiver os fra hinanden. Et lyn rammer ham, og han går i opløsning. Flammer bryder gennem mine hænder. Jeg manøvrer min sky ud i rummet og kigger jorden. Et altfortærende had driver gennem mig, og jeg retter mine flammer mod jorden. De skyder afsted, og de er hurtigere end lynet. Jeg vender mig mod solen. Den kommer nærmere og blænder mig. 


Jeg blinker og kigger omkring på mine omgivelser. En fremmed mand lyser mig i øjnene med en lygte. Jeg ligger i en seng med en masse ledninger omkring mig. En nål i min hånd gør mig bange. Jeg skriger, og den fremmede mand tilføjer noget morfin til min krop gennem ledningen i min hånde. Jeg slapper af.


Drengen er der igen. Vi er på en eng, og vi omfavner hinanden. Vi forsøger at pille hinandens tøj af, men der bliver skudt efter os. Vi løber, og vores general råber efter os. Ti meter høje vingummier jagter os med rifler.  De skyder efter os. Vi falder gennem et hul i jorden.


Jeg går hen mod Yoshi. Han er venlig og byder mig på kiks. Jeg takker ja, men da jeg har slugt kiksen, skrumper jeg.


Gammelsmølf er der. Han læser højt for Smølfine. Jeg ved, at noget er galt, men jeg ved ikke, hvad det er. Nogen banker på døren indtil stuen. Jeg åbner den og kigger omkring. Minotaurus er efter mig, men jeg kan ikke undslippe. Ecstasy dukker op, men han er forandret. Han formerer sig og bliver lige pludselig højere og får pels. Han er Minotaurus. Jeg skriger, da han griber fat i mig. 


Nogen kalder mit navn. Jeg ligger stille med lukkede øjne. Min mor har fået mig indlagt på et hospital for sindssyge. Dagene går, uden at der sker noget. Tik tak, tik tak.


Vi sidder i et træ, og Laila giver mig Ecstasy. Han er altid hos mig. Altid i mit hjerte. Jeg er afhængig af ham. Jeg falder i søvn i hans omfavnelse.


Jeg vågner midt om natten. Vi sidder i træet, som er blevet lilla. Himlen har spiralskyer, som ligner forvrængede engle. Træet opsluger os, vi klamrer os til hinanden. Vi er i en vandrutsjebane, som er lavet af stof. Det er ikke vand som, skubber os fremad, men cola, vodka og whisky. Vi drikker det, han ligger oven på mig imens. Det smager fantastisk. Rutsjebanen ender i et stort sort hul. Vi falder, og mens vi falder, vokser vinger frem på ryggen af Ecstasy. Han giver mig sine vinger, og vi flyver sammen. Mine vinger går i opløsning og Ecstasy forsvinder. Jeg daler mod et sort endeløst hul. Mit hår falder opad, for jeg vender på hovedet. Hullets vægge begynder at dreje rundt. Hurtigere og hurtigere. En haj hopper op fra dybet og angriber mig. Den flår mig i stykker, og jeg ser Ecstasy i hajens mave. Han tager fat i mig, drejer mig rundt, og slipper mig. Jeg lander på is, og gennem isen kan jeg se Ecstasu kysse en anden pige. Han opdager mig og farer hen imod mig med en kniv i hans hånd. Da han når mig, kysser jeg ham, og han stikker sin kniv i mit hjerte. Han forsvinder igen.

 Jeg holder selv kniven. Jeg bløder kraftigt. Skriger. Jeg falder om, og da jeg rejser mig, er jeg død.


 …


"Vi er samlet her i dag, for at begræde tabet af Nanna Toftegård Nikolsen."


Forsamlingen græder over mig. Jeg kigger på min gravsten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...