Ecstasy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 aug. 2015
  • Opdateret: 21 aug. 2015
  • Status: Færdig
En ung pige bliver offer for stofferne.

Historien var oprindelig en stil til skolen, men jeg tænker den har et budskab.

0Likes
0Kommentarer
181Visninger

1. Tro om igen


Se, det er mig. Det er det her, jeg vælger at vise jer. Mig, der råbende og bandende rasler hen over gruset på en ambulancebåre, mens min mor løber ved siden af. Ser i de to ambulancefyre veksle blikke hen over min sprællende krop? Det her bliver en af de historier, som kan fortælles videre til kollegerne. Se også naboerne dukke op ved hækkene, mens de tænker: Så nu er den gal igen derinde. Og se lige min mor! 


Jeg skylder vist en forklaring. Vi var på vej til sommerfest, hos en af naboerne som bor nede for enden af vejen. Det seneste stykke tid har mig og min mor skændtes. Meget! Jeg har ændret min stil fra tøset hippie til badass emo. Jeg har klippet mit hår, og købt nyt tøj. Sort og hullet præcis som det passer mig bedst. Det syntes hun ikke om, så for at få mig i en "yndig" respektabel kjole med blonder, lovede hun at jeg måtte gå klædt som jeg ville hos min far. Okay, det kunne jeg gå med til. Indtil hun tilføjede at mit hår skulle krølles og farves blond i anledning af sommerfesten. 


Der gik min grænse, og jeg begyndte at råbe op om hvor f'*cking latterlig hun er, og om hvordan jeg hader når hun kalder mig sin lille prinsesse. Det resulterede i at jeg begyndte at kaste med vaser fyldt med nelliker. Jeg kastede dem efter hende, men ramte desværre ikke hårdt nok til at slippe. Nu er jeg så på vej til sygehuset, for nogle af vores naboer tror jeg er "mentalt ustabil".


Personligt mener jeg, at jeg har opdaget den dybere mening med livet. Dvs. opføre sig som man vil og gå klædt i det tøj man har lyst til. Der er så meget andet at lave ind at sidde stille i skolen og på jobbet, eller at se fjernsyn og lave lektier. 


Inde i ambulancen tjekker en af ambulancefolkene mine pupillers reaktion på lys, min puls og min mentale tilstand. Da vi stopper ved et lyskryds, falder en førstehjælpskasse ned i hovedet på ham der ambulancemanden. Jeg griner og får fat i en skalpel, som jeg bruger til at skære mig selv fri med. Hurtigt åbner jeg døren, og skynder mig at løbe, før lyskrydset skifter til grøn.


Jeg kigger mig ikke for, før jeg krydser vejen. Jeg løber bare, som jeg havde jeg helvedeshunde i efter mig. Jeg drejer ind på en skovsti, og løber forbi en gammel mand der går tur med en hund.


Hen over en mark hvor der plejer at være køer. Jeg kan huske Lailas adresse, så min ben tager den velkendte rute. Da jeg kan se hendes hus, dukker hun på i vinduet. Hun når at åbne døren, før jeg braser ind. Inde på hendes værelse fortæller jeg hende alt. Om skænderiet med min mor, hvordan naboerne havde ringet efter ambulancen, og hvordan jeg stak af fra dem i lyskrydset.


Vi får snakket, og for at dulme mine nerver køber vi noget ecstasy hos en af Lailas venner. Det koster 50kr. for ti milligram. Jeg har 300 kr. på mig, så vi køber 60 gram. 


Inde på hendes værelse låser vi døren, før vi tager stofferne frem. Lailas mor har tit venner fra vinklubben på besøg, så der er masser af alkohol. Vi finder noget vodka og noget øl, som vi laver om til drinks. Vi beslutter os for først at drikke, og så taget noget ecstasy bagefter. Til at starte med synes vi ikke at der sker noget, så vi tager noget mere. Den eneste effekt det har på mig, er at jeg bliver træt. Mine øjne lukker sig, og jeg gaber højt. Laila sover allerede.


 


Jeg løber alt hvad jeg kan, og jeg ændrer form. Jeg får pels, min rygrad ændrer sig, og lige pludselig er jeg en hvid ulv. En hvid ulv som løber gennem en skov, og da den når til en klippeafgrund hopper den og bliver til en fugl. En fugl der flyver over byens larm og trafik. En lille rødbrun fugl der flyver højt op på himlen. Den lille rødbrune fugl flyver over havet, og dykker ned mod det. Da den rammer vandet skifter den udseende. Den bliver til en fisk, et fiskemenneske, en havfrue. En haj svømmer mod den og jagter den. Havfruen svømmer hurtigt op til havoverfladen, og da den bryder gennem overfladen er den ved en strand. Da havfruen rammer sandet, får den ben og bliver til et menneske igen. Jeg er mennesket, og jeg bliver jagtet. Jagtet af min f*cking familie. De er fulgt efter mig. De kaster sten, vil stene mig. Jeg hopper og hopper. Hopper op til skyerne og lander der. 


Jeg er udmattet, vil hvile men englene danser. De danser rundt omkring mig, og trækker mig med i deres dans. Først langsomt, så hurtigere og hurtigere. Vi hvirvler rundt på en sky, og skyen skifter farve under vores fødder. Jeg bliver skubbet ind i rundkredsen af dansende engle, det gør ondt, mit hoved smerter, og jeg hvirvler op i luften. Min kjole sprænger, og der vokser vinger på min ryg. Sorte vinger. Engle skriger, skyen tynges ned, min kjole gror sammen om mine sorte vinger, den bliver lang og sortere end natten. 


Skyen trækkes mod jorden med hundrede kilometer i timen, den trænger gennem bygninger, og den bryder gennem jorden. Jeg er stadig på skyen, og jeg jagter en engel. Mine tænder vokser og bliver til hugtænder. Jeg fanger englen og bider i dens hals. Mine tænder trænger gennem huden på den, og dens blod sprøjter ud over min sorte kjole. Vi er i helvede, og djævle kommer hen imod mig. Vi drikker engleblodet og smider den lemlæstede krop på jorden. Kroppen gennembrydes af flammer, den vokser og bliver stor. En drengekrop med hvidt tøj. Ansigtet får øjne, det kigger på mig, og en mund dukker op. Drengen går hen imod mig, hen imod mig og min sky. Jeg rækker en hånd frem til hjælp, og han tager den. Han træder op på min sky, og vi flyver opad. Vi krammer og jeg kysser ham. Vi flyver op mod himlen, min kjole skifter farve og bliver hvid. Mine vinger bliver lyserøde, og vi kysser stadig. Jeg får en glorie. Hans øjne er blevet nøddebrune, og hans hår er blondt. Skyen er blevet rød, og den hiver os fra hinanden. Et lyn rammer ham, og han går i opløsning. Flammer bryder gennem mine hænder. Jeg manøvrer min sky ud i rummet, og kigger jorden. Et altfortærende had driver gennem mig, og jeg retter mine flammer mod jorden. De skyder afsted, og de er hurtigere end lynet. Jeg vender mig mod solen. Den kommer nærmere og blænder mig. 


Jeg blinker og kigger omkring på mine omgivelser. En fremmed mand lyser mig i øjnene med en lygte. Jeg ligger i en seng med en masse ledninger omkring mig. En nål i min hånd gør mig bange. Jeg skriger, og den fremmede mand tilføjer noget morfin til min krop gennem ledningen i min hånde. Jeg slapper af.


Drengen er der igen. Vi er på en eng, og vi omfavner hinanden. Vi forsøger at pille hinandens tøj af, men der bliver skudt efter os. Vi løber, og vores general råber efter os. Ti meter høje vingummier jagter os med rifler.  De skyder efter os. Vi falder gennem et hul i jorden.


Jeg går hen mod Yoshi. Han er venlig og byder mig på kiks. Jeg takker ja, men da jeg har slugt kiksen skrumper jeg.


Gammelsmølf er der. Han læser højt for Smølfine. Jeg ved noget er galt, men jeg ved ikke hvad det er. Nogen banker på døren indtil stuen. Jeg åbner den og kigger omkring. Minotaurus er efter mig, men jeg kan ikke undslippe. Drengen dukker op, men han er forandret. Han bliver lige pludselig højere og får pels. Han er Minotaurus. Jeg skriger, da han griber fat i mig. 


Nogen kalder mit navn. Jeg ligger stille med lukkede øjne. Min mor har fået mig indlagt på et hospital for sindssyge. Dagene går uden at der sker noget. Tik tak, tik tak. Da jeg endelig bliver lukket ud, leder jeg efter Laila. Måske har hun noget mere ecstasy?


Vi sidder i et træ, og Laila finder ecstasyen fra sidste gang frem. Vi falder i søvn igen.


Jeg vågner midt om natten. Drengen fra tidligere er der. Vi sidder i træet som er blevet lilla. Himlen har spiralskyer som ligner forvrængede engle. Træet opsluger os, vi klamrer os til hinanden. Vi er i en vandrutsjebane som er lavet af stof. Det er ikke vand som skubber os fremad, men cola, vodka og whisky. Vi drikker det, han ligger oven på mig imens. Det smager fantastisk. Rutsjebanen ender i et stort sort hul. Vi falder, og mens vi falder vokser vinger frem på ryggen af drengen. Han flyver hen imod mig, og griber fat om min mave. Han er stærk, og vi daler langsomt ned i det store sorte hul. Mit hår falder opad, for vi vender på hovedet. Hullets vægge begynder at dreje rundt. Hurtigere og hurtigere. En haj hopper op fra dybet og angriber os. Den flår mig i stykker, og drengen slipper mig. Hajen har spist mig, men den nyser, og jeg slipper fri af dens mavesæk. Jeg ser drengen kysse en anden pige. Han opdager mig og farer hen imod mig med en kniv i hans hånd. Da han når mig, kysser jeg ham, og han stikker sin kniv i mit hjerte. Jeg holder selv kniven. Jeg bløder kraftigt. Skriger. Jeg falder om, og da jeg rejser mig er jeg død.


 


"Vi er samlet her i dag, for at begræde tabet af Nanna Toftegård Nikolsen. Hun var en af ofrene for det farlige stof ecstasy. Under en hallucination fik hun fat i en kniv, som hun stak i hjertet på sig selv."


Forsamlingen græder over mig. Jeg kigger på min gravsten. Jeg skulle have holdt mig fra det.


Naiv som jeg var, troede jeg at jeg kunne overvinde det. Troede at jeg kontrollerede det, men jeg tog fejl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...