Grinsdale Akademi

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 aug. 2015
  • Opdateret: 25 jan. 2016
  • Status: Igang
Der har levet overnaturlige væsner i blandt os, så længe vi kan huske. De forklæder sig selv og lever i skyggerne. De frygter mennesker, på samme måde som mennesker frygter dem. For lidt over hundrede år siden, fik de overnaturlige nok af at gemme sig og de byggede Grinsdale Akademi, en skole for overnaturlige unge, en skole hvor de kunne lære om deres evner og leve i fred for mennesker. Da en næsten uddød race dukker op i form af en pige ved navn Eloua, ændres alt. Pludselig står de unge over for kæmpe problemer i form af nye racer, udøde, og truslen om krig. For Eloua er dagene selv heller ikke nogen dans på roser, med en stalker, en ondskabsfuld trio, og både problemer med familien og kærlighed.

2Likes
4Kommentarer
535Visninger
AA

3. Føniks

~~Efter maden gik gruppen hen til opholdsstuen i østfløjen. Der sad tre andre og spillede kort. Gruppen slog sig ned i tre sofaer der stod i hestesko form. July og Elias slog sig ned på hver sin side af Eloua. Samuel og Lily satte sig overfor.
   ”Okay krisemøde” sagde July.
   ”Krisemøde? Om hvad?” spurgte Eloua. De fire kiggede på hende.
   ”Om dig” svarede Lily.
   ”Mig?” Eloua lagde hovedet på skrå. Meget forvirret.
   ”Ja. Dig. Du er en uddøende race, det betyder du er sjælden. For nogen her på skolen er du som et monster, fordi du ikke er lige som os. For andre, så som trioen, er du et trofæ. Pas på med, at lytte til søde ord og venlige tjenester. Nogen her på skolen er venlige nok, men der er også mange der vil ønske dit venskab fordi du er sjælden, og fordi legenderne lyder på at Fønikser er nogen af de mest magtfulde skabninger” forklarede July. Eloua nikkede forstående.

   ”Vi må finde en måde at beskytte dig fra gribbene på” sagde Lily og rejste sig. Hun trådte op på bordet, der stod i mellem sofaerne.
   ”vi må beskytte vor egne” råbte hun højtideligt. Kort spillerne fra det andet bordet, kiggede op og stirrede på Lily.
   ”Lily! Vil du komme ned” vrissede July og hev i Lilys ben, men Lily grinte bare og blev stående.
   ”Hey Eloua, hvad kan en Føniks egentlig?” spurgte hun pludseligt og dumpede tilbage ned i sofaen. Eloua lagde hovedet på skrå.

   ”Der er jo mange legender om hvad en Føniks kan, men hvor mange af dem er sande?” spurgte hun. Eloua tænkte sig om.
   ”Hvilke slags legender?” spurgte hun. Samuel svarede
   ”Der er legender om du kan kontrollere ild, du kan sætte dig selv i flammer, du kan ikke tåle vand, du kan flyve, du kan heale, du er meget stærk og hurtig, og så videre” sagde han. Eloua grinte og begyndte at fortælle

   ”Det meste er rigtigt, jeg kan kontrollere ild, men jeg kan ikke bare sætte mig selv i flammer. Jeg kan ikke skabe ild, det er kun ældre Fønikser der kan det. Hvis jeg rører ved ild kan jeg bruge det til at forvandle mig til en Føniks, men jeg er stadig for ung til at kunne forvandle mig til en fuldblods Føniks. Det er ikke sandt at jeg ikke kan tåle vand, men det er en svaghed, hvis jeg er våd kan jeg ikke forvandle mig eller kontrollere ilden. Jeg kan flyve, men kun som forvandlet Føniks og det er sandt jeg kan heale, eller jeg har healende tårer. Jeg er hurtigere og stærkere end de fleste og den fart og styrke forøges når jeg er forvandlet” fortalte hun.

Elias løftede et øjenbryn
   ”Hvor stærk er du?” spurgte han. Eloua tog fat i kanten af bordet med den ene hånd og løftede det op over hovedet. Det vejede ikke mere end to liter mælk. Gruppen måbede forundret. Eloua satte forsigtigt bordet ned og opdagede at de endnu engang havde kortspillernes opmærksomhed. Lily tog fat i bordet og prøvede at løfte det. Hun var nødt til at tage fat med begge hænder og det lykkedes hende at løfte bordet 10 cm op. Hun lod det faldet og kastede sig tilbage i sofaen.
   ”Det er sku da tungt” stønnede hun.

Senere om aftenen sad Eloua på værelset. July var i bad, mens Eloua var i gang med at skrive et brev til sine forældre.
Kære mor og far.
Jeg er ankommet til Grinsdale. Det er ikke så slemt som jeg troede det ville være. Min værelseskammerat, hedder July og hun er en sød pige. Vi er allerede gode venner. Jeg har fået mig, udover July, fire nye venner. Grinsdale ligner en scene fra en gyserfilm på facaden, men indeni er det som et slot. Marmor og guldbelagt overalt. Rektorerne er venlige, der er dog en der er lidt kold i det. Mit værelse er stort og vi har en lækker udsigt til en smuk sø. Der er nogen der truet med at smide mig i den. Grinsdale er ikke så slemt som jeg frygtede og jeg har ikke set skyggen hele dagen. Hvordan har i det derhjemme, har Avalanche det godt. Hvad med Marcy, har hun været forbi. Jeg håber i snart kommer på besøg, indtil da, hav det godt.
De kærligste hilsner Eloua
.

Hun kiggede en ekstra gang på brevet og lagde så i konvolutten, hun hadede at skrive breve. Døren til badeværelset åbnede sig og July kom valsende ud.
   ”Hva laver du?” spurgte hun.
   ”Jeg skriver et brev til mine forældre” svarede Eloua. July kastede sig ned på sengen og strakte sig.
   ”Hvordan er dine forældre egentlig? Er de også Fønikser?” spurgte hun nysgerrigt.

    ”Ja, de er begge Fønikser og mine forældre er meget varme mennesker, men de har lidt svært ved at forstå at jeg gerne vil nyde mit liv, mens jeg stadig er ung. Mine forældre har altid fortalt mig om hvor fantastisk vores slags er og at der er mange som mig, men samtidig havde jeg aldrig forladt vores grund. Vi har en meget stor grund, fyldt med både marker, enge skove og endda en sø. Det er et fantastisk sted, men jeg havde aldrig været udenfor grunden. Jeg havde aldrig været i byen, jeg havde kun mødt de personer, der hvade besøgt mine forældre. Altså på nær Marcy” sagde Eloua, mens hun tænkte tilbage på de ensomme dage, før hun mødte Marcy.
   ”Marcy?” spurgte July. Eloua gik hen og lagde sig på sin egen seng.

   ”Marcy er min bedste ven, og hun er menneske. Engang var hun faret vild efter hun havde været med sin far på jagt. Hun forvildede sig ind på vores grund og sådan mødtes vi. Vi blev hurtigt venner og efter et halvt års tid, fandt Marcy ud af at jeg ikke var menneske. Jeg frygtede mere end noget andet at hun ville frygte mig og fortælle andre om os, men Marcy tog det helt roligt. Eller roligt er måske for meget sagt, hun var helt oppe og køre og fablede om hvor sejt det var. Jeg fik hende til at love at hun aldrig ville fortælle det til nogen og vi blev hurtigt bedste venner. Det er vi stadig” fortalte Eloua. July rejste sig op på albuerne.
   ”Hvad fik dine forældre til at sende dig her, hvis de er så beskyttende?” spurgte hun. Eloua mærkede frygten snige sig ind i hendes sind.

   ”Skyggen” svarede hun kort. July lagde hovedet på skrå.
   ”For et halv år siden dukkede skyggen op. Det kalder jeg ham da jeg ikke kender hans navn. Jeg har aldrig set hans ansigt. Han dukker op i øjenkrogen og når jeg kigger er der ikke nogen og han lugter underligt, der opstår en speciel lugt når han dukker op, lidt som fugtigt tøj. Først troede jeg at jeg var ved at blive paranoid, men så en dag, mens jeg var ude i skoven mærkede jeg noget gribe fat i mig og jeg blev tvunget mod jorden. Jeg kunne lugte den specielle lugt og jeg mærkede hans kolde hånd i nakken, da han naglede mit hoved mod jorden. Jeg ved stadig ikke hvad han ville have gjort, for jeg fik fat i min lighter og forvandlede mig selv. Jeg hørte ham bande, men da jeg kiggede op, var der ikke nogen. Efter det, forbød mine forældre mig at gå udendørs alene.

Jeg så ikke skyggen i flere uger indtil en nat, for en uge siden. Jeg vågnede og lugten slog mig. Lugten af fugtigt tøj. Da jeg slog øjnene op, stod skyggen over mig, jeg kunne stadig ikke se hans ansigt, men jeg mærkede frygten. Jeg slog ud efter ham, men han greb min hånd. Det blev bare værre, han kunne hamle op med min styrke. Heldigvis var min far vågen og han kunne lugte skyggen. Han brasede ind og skyggen flygtede. Derefter besluttede mine forældre at sende mig til det eneste sted, de var sikker på at jeg kunne være sikker. Grinsdale. Mine forældre har begge selv gået på Grinsdale, de mødtes der. Derfor har de stor tiltro, til at jeg kan være i sikkerhed her” fortalte Eloua. July kiggede lidt på hende.
   ”Wow, sikke et liv du har haft” mumlede hun, Eloua nikkede, det var noget af et liv hun havde haft.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...