Grinsdale Akademi

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 aug. 2015
  • Opdateret: 25 jan. 2016
  • Status: Igang
Der har levet overnaturlige væsner i blandt os, så længe vi kan huske. De forklæder sig selv og lever i skyggerne. De frygter mennesker, på samme måde som mennesker frygter dem. For lidt over hundrede år siden, fik de overnaturlige nok af at gemme sig og de byggede Grinsdale Akademi, en skole for overnaturlige unge, en skole hvor de kunne lære om deres evner og leve i fred for mennesker. Da en næsten uddød race dukker op i form af en pige ved navn Eloua, ændres alt. Pludselig står de unge over for kæmpe problemer i form af nye racer, udøde, og truslen om krig. For Eloua er dagene selv heller ikke nogen dans på roser, med en stalker, en ondskabsfuld trio, og både problemer med familien og kærlighed.

2Likes
4Kommentarer
548Visninger
AA

4. Fangekælderen

Kæderne raslede da han løftede hånden. Overrasket over at den stadig virkede. Han var lige vågnet op efter en dyb søvn. Han undrede sig over hvor længe han havde sovet. Et år, to, tre. Måske hundrede. Han kunne ikke sige det. Han kiggede sig omkring. Han var lænket til en solid stenvæg. Knap to meter fra ham, afskar tremmerne ham fra resten af rummet. På den anden side af tremmerne var der intet andet end en stentrappe der gik op til en tyk trædør. Han havde lænker om hænder fødder og hals. Han smilte. Hvor patetisk. Dumme mennesker. Dem der havde fanget ham, havde lænket ham her og ladet ham rådne op. Desværre for dem, var han udødelig. Det eneste der kunne dræbe ham, var en Føniks hellige ild. Heldigvis for ham var der ingen Fønikser tilbage, han havde udslettet de sidste. Han tog fat om kæderne og rev dem af uden noget besvær. Han rejste sig langsomt, mens hans ben hurtigt blev stærkere. Han gik hen til tremmerne og vred dem af. Han trådte ud gennem hullet og glædede sig til at komme ud. Trapperne var svære at komme op af. Hans ben ville ikke lystre, men det lykkedes ham og efter at have revet trædøren af dens hængsler. Trådte han ud i et gammelt rum. Det lignede en balsal der ikke var blevet brugt i hundrede år. Han gik gennem rummet, hen til det nærmeste vindue, smadrede det og hoppede ud. Hans fødder ramte jorden, og jorden frøs under ham. Han smilte. Han kunne stadig. Han begyndte at gå mod skoven, da en gøen startede. En stor pitbull løb ind foran ham og begyndte at knurre. Han lo og løftede armen mod hunden. Hunden peb en gang og faldt så død til jorden, da han frøs dens hjerte. Han lo igen og fortsatte mod byen. Mod menneskene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...