Grinsdale Akademi

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 aug. 2015
  • Opdateret: 25 jan. 2016
  • Status: Igang
Der har levet overnaturlige væsner i blandt os, så længe vi kan huske. De forklæder sig selv og lever i skyggerne. De frygter mennesker, på samme måde som mennesker frygter dem. For lidt over hundrede år siden, fik de overnaturlige nok af at gemme sig og de byggede Grinsdale Akademi, en skole for overnaturlige unge, en skole hvor de kunne lære om deres evner og leve i fred for mennesker. Da en næsten uddød race dukker op i form af en pige ved navn Eloua, ændres alt. Pludselig står de unge over for kæmpe problemer i form af nye racer, udøde, og truslen om krig. For Eloua er dagene selv heller ikke nogen dans på roser, med en stalker, en ondskabsfuld trio, og både problemer med familien og kærlighed.

2Likes
4Kommentarer
547Visninger
AA

2. Eloua

~~Eloua Camphorf var 17 år gammel. Hun havde sort hår der gik til lænden og en enkelt rød stribe i venstre side. Hun var omkring 170 cm høj og var slank af bygning. Hendes krystal blå øjne fejede over slottet ved navn Grinsdale akademi. Det havde ikke været med hendes gode vilje, da hun var blevet sendt til den gamle skole. Hendes mor havde tryglet Eloua om at tage af sted. Eloua var blevet fortalt at det var for hendes eget bedste. De sagde at hun var sikker bag Grinsdales mure. Eloua håbede hendes forældre havde ret. I snart et ½ år, havde hun følt en skygge holde øje med hende, men der havde aldrig været nogen at se. På Grinsdale ville de lære Eloua at styre sine evner og samtidig lære hende om hendes forfædre.

Eloua tog fat i sin kuffert og gik med bestemte skridt mod skolen. Hun nåede døren og lagde hånden på håndtaget til hoveddøren. Hun lukkede øjnene og sukkede. Hun kunne ikke få sig selv til at trykke håndtaget ned. Hun havde lyst til at smide kufferten og løbe hjem til sine forældre og sin hund Avalanche.
   ”Har du tænkt dig at stå der og spærre hele dagen” lød en dyb stemme bag hende. Eloua gispede og snurrede rundt. Foran hende stod en ældre mand. Han var høj, næsten 2 meter. Eloua lagde hovedet tilbage. Manden havde gråt næsten hvidt hår og et fint hvidt overskæg. Hans øjne var grønne og han havde et kakifarvet jakkesæt på. På trods af den skarpe klang i hans stemme, så var hans øjne venlige.
   ”Undskyld” sagde Eloua og skyndte sig at flytte sig. Manden gik hen til døren, men i stedet for at gå ind vendte han sig mod Eloua.


   ”Du skulle ikke tilfældigvis være den nye elev Eloua Camphorf?” spurgte han. Eloua nikkede og rakte sin hånd frem. Manden smilte venligt til hende og tog hendes hånd. Han havde et stærkt greb.
   ”Velkommen til skolen min ven. Mit navn er Callahan, jeg er en af rektorerne på skolen” sagde han. Eloua havde allerede besluttet sig for at hun syntes godt om Callahan.  Callahan åbnede døren og førte Eloua ind.

Hun havde hun taget to skridt da hun automatisk standsede. Hun spærrede øjnene op over det syn der mødte hende. Entreen i skolen var noget af det smukkeste hun nogensinde havde set. Gulvet var hvide marmor fliser med mønstre i guld. I hvert hjørne stod der græske marmor søjler og væggene var også hvide med de samme mønstre som gulvet. Der var en dobbeltdør til både højre og venstre for Eloua og foran hende gik en overdådig trappe op. Alt sammen lyst op af et ovenlysvindue.
   ”Det er imponerende ikke sandt?” lød Callahan stemme. Eloua nikkede.
   ”Det må de dog nok sige” sagde hun. Callahan lo.
   ”Her på skolen er vi alle dus” sagde han muntert. Eloua nikkede igen.
   ”Følg mig” sagde Callahan og gik hen mod dobbeltdøren til højre. Eloua fulgte ham. Han stoppede foran døren
   ”Det her er rektorernes kontor, her kan du oftest finde os, hvis vi ikke underviser” forklarede han. Eloua lagde hovedet lidt på skrå


   ”rektorerne?” sagde hun spørgende.
   ”Ja vi er i alt 6 rektorer på skolen. Vi syntes det ville virke lidt diktatorisk hvis der kun var en, så vi samlede en lille flok af gode og kloge overnaturlige der kunne lede skolen” forklarede han. Eloua nikkede. Callahan åbnede døren og de gik ind i kontoret. Endnu et overdådigt rum. Gulvet i mørkt træ, med hvide vægge og kæmpe vinduer der går fra gulv til loft. Der stod et rundbord i midten af rummet med lænestole til. Ellers prydede statuer, planter og malerier vægge og gulv.

På kontoret sad to kvinder og en mand. De kiggede op da, Eloua og Callahan kom ind. De rejste sig alle tre, men kun kvinderne smilte. Den ene var slank og høj, kun lidt mindre end Callahan med langt løst kastanjebrunt hår og sølvfarvede øjne. Den anden kvinde var lavere end Eloua, men meget slank og hun så muskuløs ud. Hun havde langt sort hår i en knold og brune øjne. Manden havde langt brunt hår i en hestehale og grønne øjne, han var næsten lige så høj som Callahan og mere muskuløs i det.
   ”Du må være Eloua Camphorf” sagde den høje kvinde venligt og gav Eloua hånden.
   ”Jeg er Sylvia” præsenterede hun sig selv. Hun fejede hånden hen mod den anden lavere kvinde ”det er Ivalu og den lidt muggent udseende fyr er James” sagde hun og pegede på manden. Han skulte af hende.
   ”Hvem kalder du muggen?” spurgte han gnavent.
   ”Dig… Hvem ellers” svarede Sylvia kækt. Eloua måtte kæmpe for ikke at begynde at grine. De var begge to voksne, men de opførte sig som et par børn.
   ”Nå, men velkommen til Grinsdale akademi for overnaturlige. Jeg håber du kan falde til her. Følg med mig, så skal jeg vise dig rundt” sagde Sylvia.

 
Sylvia viste Eloua rundt og hvert rum var smukkere end det forrige. De endte på det Sylvia kaldte pigegangen. Hun gik til tredje dør fra højre.
   ”Her skal du så bo” sagde hun og bankede på. Døren blev åbnet af en pige. Hun slank og lav, hun havde korngult hår og brune øjne.
   ”Ja?” spurgte hun nysgerrigt.
   ”Hej July, jeg bringer dig din nye værelseskammerat” sagde Sylvia venligt og trådte til side. Eloua rakte hånden frem mod July der tøvende tog den. Hendes hånd var lille og Eloua var næsten bange for at kvase den.
   ”Dejligt at møde dig, jeg er Eloua Camphorf” sagde hun høfligt.
   ”Jeg er July Morka” sagde July og smilte.

 

Eloua lagde den sidste trøje på plads og smed kufferten op på toppen af skabet. Hun kiggede sig omkring. Hun var vild med sit nye værelse. Værelset var stort og der var rigeligt med plads, selvom det var møbleret. Der stod to 1½ mands senge, to store skabe, to skriveborde med stole til og så havde de deres eget badeværelse. Luksus. July kiggede på sit armbåndsur.
   ”Der er fem minutter til vi skal spise. Lad os komme af sted” sagde hun. Eloua mærkede nervøsiteten ramme hende, med et slag.
   ”Jeg kender ikke nogen. Alle er fremmede” mumlede hun. July smilte
   ”Det går nok. Du kan sidde med mig. Jeg vil introducere dig for mine venner. De er alle sammen søde, så det skal nok gå.”Eloua smilte.

Sammen gik de to piger ned mod spisesalen. Undervejs mødte de flere, der også var på vej til spisesalen. July hilste på flere og Eloua mærkede masser af blikke. Lidt efter nåede de spisesalen. Spisesalen var en kolossal middelalderagtig sal. Vinduerne gik fra gulv til loft og i mellem dem hang skolens banner. Der stod borde overalt, nogle lange, nogle korte. Oppe i enden af spisesalen stod et langbord. Ved langbordet sad rektorerne. Ikke langt fra rektorernes bord stod endnu et langbord, med det mest overdådige mad Eloua nogensinde havde set. July trak hende over mod et bord, nær et vindue. Der sad en pige og to drenge ved bordet. Pigen ved bordet havde candyfloss lyserødt hår og sølvgrå øjne. Drengene lignede hinanden meget, de havde begge de samme ansigtstræk og de samme grønne øjne, men den ene havde halvlangt blondt hår, hvor den anden havde lidt kortere brunt hår. De kiggede alle op, da July og Eloua nærmede sig.
   ”Endelig kommer du” sagde pigen ”jeg begyndte at savne kvindeligt selskab, disse to fjolser snakker underligt igen” sagde hun. July grinte.


   ”Venner. Jeg vil gerne introducere jer for Eloua Camphorf. Hun er lige flyttet ind” sagde hun. Pigen ved bordet rejste sig og tog Elouas hånd. Hun kiggede lidt på den.
   ”Det ser ud til at du har en lys fremtid” sagde hun og blev ved med at undersøge hånden, hendes blik blev mørkt ”men du vil blive tvunget igennem en masse problemer inden da.” Hun slap hånden med et sæt og hun grinte til Eloua.
   ”Jeg er Liliana, men kald mig Lily” sagde hun. July lænte sig ind mod Eloua
   ”Tag dig ikke ad hende, hun er lidt sær” hviskede hun. Eloua nikkede forstående.
  ”Og tvillingerne der, er Chip og Chap” grinte July og pegede på de to drenge. Drengene grinte begge sarkastisk med.


   ”Meget morsomt” sagde den lyshårede og blinkede til Eloua ”lyt ikke til hende. Jeg er Samuel og min bror der, er Elias” sagde han venligt. Eloua smilte. July og Lily trak Eloua med hen til bordet og de satte sig ned.  Elias lænte sig ind over bordet mod Eloua.
   ”Så, hva er du for en?” spurgte han og smilte. Eloua kiggede forvirret på ham. July forklarede
   ”Jeg er en formskifter, Lily er en luna, og drengene er troldmænd. Hvad med dig?” spurgte hun.
   ”Nårh. Jeg er en Føniks” svarede hun og der blev helt stille ved bordet. Alle fire sad og stirrede og selv nogle fra bordene omkring dem, havde vendt sig rundt og kiggede på Eloua.
   ”Det er løgn” sagde July.
   ”Næ. Det er sandt. Hvorfor?” spurgte Eloua. Hun kunne ikke forstå, hvorfor det var så underligt.
   ”Jamen Fønikser er jo uddøde” sagde Elias.
   ”Hvad? Nej. Mine forældre siger, at der er mange som mig” sagde Eloua forundret.
   ”Har du nogensinde mødt nogen anden Føniks?” spurgte Samuel.
   ”Øh nej. Ikke ud over mine forældre” sagde Eloua. Hun kunne ikke lide, den retning samtalen tog.
   ”Fønikser har været næsten helt uddøde i mange år. De blev jagtet af jægere fordi de er mange penge værd” sagde Lily.


   ”Ja det ved jeg godt, det er derfor, jeg blev sendt hertil. Så jeg kunne være i sikkerhed, men jeg vidste ikke min art, var ved at uddø” sagde Eloua trist.
   ”Det går nok” sagde July opmuntrende og klappede hende på skulderen. De andre nikkede og Eloua skulle til at sige tak, da der lød en ringen.

Alle kiggede op mod rektorerne. Sylvia stod med en lille sølvklokke i hånden.
   ”Tak for opmærksomheden. Jeg vil gerne lige sige et par ord inden vi begynder. I dag har vi fået en ny elev på skolen. Jeg vil ikke fortælle meget om hende, det er op til hende hvad hun vælger at fortælle. Jeg vil dog fortælle at vores nye elev Eloua, hører til en af de uddøende racer” Sylvia tog sig en lille pause, men salen mumlede i munden på hinanden. Sylvia rømmede sig og der blev stille igen. Eloua håbede inderligt at Sylvia ikke havde tænkt sig at pege hende ud. Eloua hadede at være center for opmærksomhed.
   ”Tag jer godt af Eloua, behandl hende godt og lad nu for guds skyld være med at smide hende i søen.” Sylvia sukkede højlydt, mens resten af salen grinte.
   ”Det var alt, værsgo at spise” sagde Sylvia og satte sig ned. Eloua vendte sig mod resten af sit bord.
   ”bør jeg være bange for at ende at ende i søen, for jeg er ikke glad for vand?” spurgte hun. Tvillingerne grinte.
   ”Bare rolig” sagde Samuel ”det er en gammel joke, med at grønskollingerne får sig en dukkert” Elias tog over
   ”Men det er sjældent at der er nogen, der er så onde, at gøre det her om vinteren.” Eloua sukkede lettet.
   ”Kom, lad os få noget mad” sagde July og trak Eloua op. De gik alle fem hen til langbordet med mad. På vejen derhen mærkede Eloua, nogle blikke. Denne gang var de anderledes. Nogle kiggede på hende som om hun var et sjældent dyr, andre som om hun var et monster.

 

July lagde mærke til blikkene og sendte vrede blikke igen. Eloua smilte og gav hendes arm et klem, som for at sige tak. Eloua tog en tallerken og begyndte at fylde mad på. Hun var hundesulten og glædede sig til at få maden indenbords.
   ”Jeg vidste ikke uddøende racer spiste så meget” lød en lys stemme ved siden af Eloua. Der stod tre piger ved Elouas side og smilte kækt til hende.
   ”Du må være Eloua, den nye elev” sagde hende i midten. Eloua måbede lidt, de tre piger lignede supermodeller. Pigen til højre var tydeligt asiatisk, hun havde helt fint glat hud, dådyr øjne, perfektformede læber, og hendes sorte hår var helt glat og ikke et hår sad forkert. Piger til venstre, havde solbrun hud honningfarvede slangekrøller, og grønne øjne. Pige i midten, som tydeligvis var lederen af den lille gruppe. Havde også perfekt hud, hun var meget bleg, med grønne øjne, hendes mørkebrune hår havde et skær af rødt og gik hende til lænden. Supermodellen over dem alle.
   ”Ja. Det er mig. Jeg er Eloua” sagde Eloua og fyldte det sidste på sin tallerken.
    ”Du ved, du er ikke grim på nogen måde. Hvis du vil, kunne du hænge ud sammen med os” sagde hun.
   ”Og du er?” spurgte Eloua halvkoldt. Der var noget over disse piger, hun ikke brød sig om.
   ”Jeg er Amalia” sagde hun. Hun pegede på den asiatiske pige
   ”Dette er Camille” og lod hånden feje over mod den anden pige ”og dette er Bethany.” Eloua stod lidt og kiggede på dem, da hun ud af øjenkrogen lod mærke til July. Både July og Lily, stod med ryggen til og det var tydeligt at de ikke kunne lide trioen. Eloua viste trioen sit sødeste englesmil og takkede nej til forslaget. Hun forlod en målløs trio og gik tilbage til bordet, med to grinende piger. Drengene, der allerede var begyndt at spise, kiggede forundret på de grinende piger.


   ”Hva sker der?” spurgte Elias. Pigerne satte sig ned og July forklarede.
   ”Hun sagde nej til trioen. Til trioen” grinte July.
   ”seriøst” sagde Samuel og begyndte selv at grine.
   ”Jeg forstår ikke hvad problemet er” sagde Eloua undrende ”de spurgte om jeg ikke ville ”hænge ud” med dem og jeg sagde nej tak og skred. Andet er der ikke.”
   ”Nice. For at bruge trioens egne ord, ingen siger nej til trioen” sagde Samuel.
   ”Bare ærgerligt, for det gjorde jeg lige” sagde Eloua ligegyldigt. Ingen skulle bestemme, hvem hun hang ud med.
   ”Sådan min tøs” sagde Lily kækt og klaskede hende på armen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...