The life before the maze

[Deltager i maze runner konk]
Resume står i første kapitel. :)
antal ord- 2686.

2Likes
10Kommentarer
940Visninger
AA

4. The life before the Maze.

 

"Thomas. Wicked er........"

Det er det sidste jeg hører inden de føre os væk.

 

*****

 

Wicked.

Wicked.

Jeg var ved at blive skør!

Hvad var Wicked!!!!

...Godt?...

Jeg havde ikke tænkt på andet end det min mor havde fortalt mig, siden de førte os væk.

Og med os mener jeg min mor og min mor. Det var ihvertfald det jeg vidste. 

Jeg vidste faktisk ikke så meget, andet end at jeg havde sat her i dette lyse hvide rum i lang tid.

Mine tanker blev afbrudt at en knirkelyd, som kom henne fra døren. Jeg satte mig op på sengen, som jeg før havde ligget i, og kiggede over på døren som langsomt var begyndt at åbne sig. 

Ind ad døren kom en høj dame, som var klædt i hvidt. en lang hvid nederdel som dækkede hendes knæ, samt en hvid top, og en hvid jakkesæt jakke på.

Hun kiggede på mig, som om at det stod ud af øjnene på mig at jeg undrede mig over hvorfor hun var her, og ikke mindst hvorfor jeg var her.

"Hej Thomas. Jeg er Hella og jeg skal tage nogle få prøver" sagde hun kort og kontant til mig. 

Her var min chance for at slippe væk! Jeg skulle bare forbi hende, og så finde min mor, og få os væk herfra.

Da hun kom tættere på mig, rejste jeg mig hurtigt op og skubbede hende hurtigt ned i sengen, hvor jeg havde sat før.

Jeg løb hurtigt hen til døren og kiggede mig hurtigt bag skulderen for at se om hun var kommet på benene. Og til mit uheld var hun....

Uden yderligere at tænke mig om, åbnede jeg døren som hun ikke havde låst, og løb ned af den smalle ugenkendelige gang. 

Jeg stoppe op foran en dør der sagde *UDGANG* Jeg tøvede et sekund, skulle jeg tage ned i håntaget og slippe væk, og efter lade min mor her?.. Nej det er ikke til diskussion! Jeg skulle have min mor med mig! 

Idet jeg skulle til at vende mig om gik alarmen.!.....'

Nej!!... De havde fundet ud af at jeg var væk! Og at jeg nærmest havde overfaldet damen. Hvilket jeg bestemt ikke var stolt over!

Jeg tog en hurtig beslutning om at vende rundt og løbe videre ned af gangen, for at se om jeg kunne finde endnu en dør som lignede den jeg havde set indersiden af hele den sidste uge!

Men jeg nåede ikke så langt for lige foran mig stod Teresa!

"Teresa!" Jeg løb direkte over til hende og krammede hende. Efter vi havde stået der i hvad føltes som 10 min som nok nærmere var 20 sekunder, slap jeg grebet om hende.

"Thomas hvor har du været!" Udbrød Teresa, og kiggede fovirret på mig, med nogle skræmte øjne.

"Ikke her!! Kom vi skal først finde min mor!" Svarrede jeg hende hurtigt, og tog fat i hendes hånd, og begyndte at løbe ned af den lange gang.

"!!!ThomaS!!"" Udbrød Teresa og vred sig i mit greb om hendes hånd. 

Jeg stoppe op og kiggede på hende, for at få en reaktion.

"Thomas du har været væk i næsten en uge! og så finder jeg dig her!! Hvad har du lavet!!!" Hun snakkede meget højt, og jeg tyssede på hende for ikke at nogle skulle høre hende.

Men det var allerede forsent, for nogle havde hørt os, og der lød høje råb nede fra gangen.

"Der nede!!"

"kom"

Var hvad der blev råbt.  Jeg kiggede bange på Teresa, som stod som frossent, og jeg kunne fornemme på hende at hun ikke vidste hvad der foregik.

"Bare følg mig og løb som om dit liv afhang af det. for det gør det!" Sagde jeg hårdt til Teresa, og tog fat i hendes hånd i gen for at slæbe hende med mig, men det var forsent.

.............

......................

.............................

.....................................

.................................................

"STOP!!"........ "DE......" "E......"...... Alt blev sort.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...