The life before the maze

[Deltager i maze runner konk]
Resume står i første kapitel. :)
antal ord- 2686.

2Likes
10Kommentarer
868Visninger
AA

3. The life before the Maze.


Thomas synsvinkel.

"Thomas kom nu!" Råbte Teresa, og slog ud efter mit hoved.

"Av!" Jeg tog mig til hovedet og ømmede mig. Det gjorde faktisk ret så ondt!

"Thomas kom nu ellers kommer vi forsent!" Råbte hun igen.

Kunne det kvinde menneske ikke bare have ladet mig sove. Ja klart så ville jeg jo komme forsent til timerne! Men jeg var så træt.

"kommer nu" Råbte jeg efter hende, og satte i løb over imod gangene, hvor min mor arbejdede.

Jeg løb igennem de lange mørke gange. de eneste kilde til belysning var nogle få lamper som hang i loftet. Vi havde ikke vinduer her inde. 'De' sagde det var for risikabelt. Jeg havde forsøgt flere gange at få tilladelse om at gå udenfor, men hver gang jeg spurgte fik jeg et nej, et klart og stort NEJ.

"THOMAS!" råbte Teresa igen, og prøvede af få kontakt til mig. Jeg havde overhalet hende og løb nu et par meter foran hende. Jeg smilede bare og løb videre indtil jeg nåede til vores, kontrolrum, og stoppede op.

Teresa var nået op til mig, og kiggede undrende på mig, og kiggede så hen imod døren som stod halvt åben.

"Thomas..? hvad laver du?.." Spurgte hun så, og satte dig ned på hug ved siden af mig, og kiggede på mig.

"Shh.. Jeg lytter!" Hviskede jeg til hende, og stak mit øre tættere på døren.

"Vi har næsten ikke flere at sende der ind..!

"Nej og de har ikke løst gåden endnu..

"men... så....

Det var meget lidt jeg kunne høre, men jeg var sikker på at det de snakkede om var noget som de ikke vil have nogle til at vide.

"Thomas skal vi ikke gå..??.. Jeg bryder mig ikke om det her!" Hviskede Teresa til mig, jeg nikkede og rejste mig op, og gik over imod Teresa, Og jeg var sikker på at hun godt vidste at de vi lige havde hørt, var strengt forbudt for nogle at vide.

 

                                                        *****

 

"Thomas..?" Stemmen skar igennem de hovedtelefoner jeg havde på. Jeg kiggede rundt i værelset, og da jeg fik øje på min mor tog jeg dem hurtigt af. 

"hmm." mumlede jeg. Og rettede min opmærksomhed over på min mor. 

Der var stille et stykke tid og jeg lagde mærke til at hendes ansigtsudtryk, der sagde at der var noget galt.

"Thoms.." Sagde hun tøvende.. Og gik over imod mig, og satte sig på kanten af min seng.

"Thomas-jeg bliver nødt til at snakke med dig!" Sagde hun efter et stykke tids stilhed.

"Ja" Sagde jeg og rettede mig op, og kiggede på min mor.

"Thomas. Jeg ved ikke om du ved det, men jeg har overhørt noget..." Sagde hun så.. Overhørt noget?? Jeg vidste intet om det. 

"-Thomas, din far har arbejdet på noget som jeg ikke støtter." sluttede hun så af.

"Hvad er det du ikke støtter?" Spurgte jeg, og fiskede efter noget mere information.

"Thomas, din far har været i gang med noget som jeg bestemt er uenig i! Og idag fulgte jeg efter ham på arbejde og... jeg fandt ud af hvad han havde gang i!" Sagde hun så, og kiggede bekymret på mig.

"Jeg forstår ikke helt" Sagde jeg så. Jeg forstod ikke helt hvad hun var igang med at sige. Altså jeg ved da godt at min far arbejde på noget top hemmeligt, men hvad det var vidste jeg ikke.

"Thomas..-.. jeg kan ikke sige hvad jeg overhørte, for så ville du også være i fare!" Sagde hun... 

Ifare??  men.. så hemmelig var det da heller ikke, at de vil fjerne hende fra familien..

"Det eneste jeg kan sige er "Wicked" Og mere kan jeg ikke sige!" Sagde hun, og så bedrøvet ud.

"Og derfor bliver jeg nødt til at forlade jer." Sagde hun så og kiggede på mig, og jeg kunne se på hende at hun fiskede efter en reaktion.

"mor.. hvad er det helt præcis du har hørt!" Spurgte jeg, og så spørgende hen på hende. Men jeg kunne ikke fange hendes reaktion på mit spørgsmål, for hun sag med hendes ansigt i hendes hænder.

"Thomas. Hør her det jeg siger nu må du IKKE sige til nogle" -"men.." 

"Nej Thomas.. Hør jeg ved ikke så meget, men det jeg ved er nok til at de kan og vil tage mig!" Sagde hun og kiggede på mig.

Det var i det sekund jeg kom i tanke om det jeg havde hørt.

Noget med en gåde..

Noget med et forsøg af en slags.... Kunne det være det..?

"Mor.. må jeg spørge om noget" spurgte jeg om og kiggede spørgende på hende, imens mine tanker kørte på højtryk.

"Ja.." Sagde hun så.

"Har det noget af gøre med en gåde...?" Spurgte jeg om. Og med det samme kiggede hun op fra jorden, og fik et bekymret udtryk i ansigtet.

"Thomas hvad ved du!!!" Sagde hun hurtigt og kiggede på mig..

"Bare noget jeg overhørte" Sagde jeg og kiggede ned i jorden og tilbage igen på hende.

"Thomas wicked er............"

hun stoppede sig selv hurtigt... og i samme øjeblik kom en masse mennesker stormede ind i rummet inklusiv min far......

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...