Take me Home

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2015
  • Opdateret: 29 jan. 2016
  • Status: Igang
Cathrina var engang en glad og smuk pige med et godt liv. Men det ændrede kæresten på. Nu er hun indelukket, ødelagt og bærer rundt på kæmpe byrder. Men hvad sker der, da det en dag går helt galt og Cathrina støder ind i sin barndomsven? Sin barndomsven som nu er kendt og lever et travlt og spændende liv. Kan han få hende tilbage? Vil hun nogensinde komme tilbage? Tilbage til livet?

121Likes
93Kommentarer
91660Visninger
AA

22. Sing it

Harrys synsvinkel.
Natten er dømt til at blive et mareridt. Louis hentede Paul og jeg fortalte ham kort hvad der var sket. Jeg lovede ham en længere forklaring, men han lovede at holde vagt udenfor. Derefter er der kun tilbage at forsøge at få noget søvn. Jeg ligger egentlig bare og holder Cathrina tæt ind til mig, uden nogen forventning om at få så meget som en times søvn. Cathrina er faldet til ro, hun ryster i hvert fald ikke mere og hendes vejrtrækning er normal. Men jeg er alligevel bange for at hun lige pludselig får et angstanfald, besvimer eller noget andet. Hun er meget skrøbelig og det chok hun fik, ville få selv mig til at bukke under. Men hun er stadig ved bevidsthed og har hele tiden været det. Hun er nok stærkere end jeg egentlig tror… Jeg stryger hende bare rytmisk over håret med den ene hånd og holder hende tæt ind mod mit bryst med den anden arm. Jeg forsøger at slappe helt af, så hun det måske smitter lidt af på hende. Men tankerne kører rundt inde i mit hoved. Hvad skal der ske nu? Vi er på tour, men de der dødstrusler er ikke som de andre vi har fået gennem årene. Det her er VIRKELIG seriøst og ikke nok med det, så handler det ikke kun om mig, men også om den person jeg elsker højere end noget andet. Lige nu kan jeg slet ikke overskue hvad vi skal gøre. Jeg er træt, stresset og bange så min hjerne er ikke ligefrem den klareste lige nu.


For at få tankerne et andet sted fokuserer jeg i stedet på Cathrina der ligger musestille ind imod mig. Jeg begynder, helt uden at tænke over det, at nynne. Ganske ganske lavt, imens jeg ser teksten for mig. Det er en sang på vores nye album. Og jeg har skrevet den til Cathrina, men hun ved ikke noget om det endnu.


Cathrinas synsvinkel. 
Der, tæt ind til Harry, med hovedet præcis der hvor hans hjerte banker, falder jeg endelig lidt til ro. Mit hjerte holder op med at hamrer og jeg kan trække vejret normalt igen. Jeg ved udmærket godt at jeg ikke kommer til at lukke et øje i nat, så jeg ligger bare og fokuserer på hans hjerteslag og rolige vejrtrækning. Tænk at en enkelt person, kan få en til at føle sig så tryg, så glad – så fuldendt, lige meget hvad der er sket og hvad der kommer til at ske. Jeg putter hovedet længere ind mod hans bryst og snuser ind. Han dufter så godt. Selv uden cologne, parfume og alt mulig andet. Hans duft er mere betryggende end noget andet. Det, og så hans stemme. Det får mig til at føle mig hjemme. Så da han stille begynder at nynne, lægger jeg egentlig ikke mærke til det. Men da der er gået lidt tid, rykker jeg alligevel hovedet et par centimeter fra hans bryst og ser op på ham, så godt som jeg nu kan. ”Hvad synger du?” Hvisker jeg. Jeg har aldrig hørt sange før. ”En sang” hvisker han bare og nynner videre. ”Jeg har aldrig hørt den før” bliver jeg ved. Jeg kan mærke angsten komme snigende igen og det hjælper at snakke om noget helt andet. ”Det er der heller ikke andre end mig og drengene der har” hvisker han og kysser mig i håret. ”Vil du ikke nok synge for mig?” Min stemme er en anelse desperat. ”Jo selvfølgelig” siger han hurtigt og sætter sig op. Jeg følger med og læner hovedet mod hans skulder. ”Den er med på vores nye album. Og den er faktisk skrevet til dig” siger han. Jeg løfter hovedet og ser overrasket på ham. ”Seriøst?” Det er let at sporer overraskelsen i min stemme. ”Ja, lyt godt efter” siger han bare.


Mit hjerte springer et slag over allerede da han starter med at synge. Nu hvor han synger højt og klart, er hans stemme så overvældende smuk. Jeg ved, at jeg ville kunne sidde her og lytte til den for evigt. ”… One as beautiful as you are sweet.” Jeg husker mig selv på at jeg skal lytte efter teksten også. Som vi langsomt kommer længere hen i sangen, går det op for mig hvor meget der er blevet lagt i den her sang. Og hvor meget han mener det han synger. Jeg kan ikke lade være med at smile. Angsten er som blæst væk, og det føles et øjeblik som om at der kun er Harry og mig i hele verden. Som om vi bare skal sidde her for evigt. Ham, der synger til mig og mig, som bare sidder og lytter til hans smukke, hæse stemme. Da han er færdig ser jeg op på ham med et smil. ”Du græder Cath!” Han er en smule chokeret men han smiler stadig da han tørre tårende væk. ”Det er bare så smukt… Vil du ikke synge igen?” Spørger jeg bare og lægger hovedet mod hans skulder igen. ”Jo selvfølgelig.” Han begynder at synge igen og til lyden af hans stemme, som den eneste, falder jeg alligevel i søvn. Men det er måske også den sidste, rolige nats søvn jeg vil få i lang tid.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Meget kort og ikke så indholdsrigt kapitel! Men synes lige I skulle have et. Da vi snart starter et nyt "afsnit" i historien, blev dette kapitel nødt til at være kort ;) Glæd jer til de kommende kapitler! Og håber at I kan bærer over med det her kapitel.

Tak for at I stadig følger med!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...