Take me Home

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2015
  • Opdateret: 29 jan. 2016
  • Status: Igang
Cathrina var engang en glad og smuk pige med et godt liv. Men det ændrede kæresten på. Nu er hun indelukket, ødelagt og bærer rundt på kæmpe byrder. Men hvad sker der, da det en dag går helt galt og Cathrina støder ind i sin barndomsven? Sin barndomsven som nu er kendt og lever et travlt og spændende liv. Kan han få hende tilbage? Vil hun nogensinde komme tilbage? Tilbage til livet?

121Likes
93Kommentarer
91660Visninger
AA

13. Money

Jeg ser mig grundigt omkring før jeg smutter ind på kontoret. Jeg har kun været her en gang før, det er jo Harrys private rum med alle regningerne og andre vigtige papirer. Han har ikke direkte sagt at jeg ikke må gå derind, men han vil nok helst have, at jeg holder mig væk fra det. Men de seneste dage har jeg kredset om det rum, for det er der alle hans penge ligger. Jeg får en dårlig smag i munden ved tanken om at skulle stjæle fra ham, men jeg ved hvad der vil ske, hvis jeg ikke snart skaffer de penge. For de små beskeder har været overalt de sidste dage. Han har åbenbart fundet ud af, at jeg tager med Harry og de andre på tour, og derfor vil han have pengene nu. Jeg ved, at der i hvert fald ligger 5000 kr. derinde. Hvorfor han gemmer dem der, ved jeg ikke men jeg har bestemt ikke lyst til at tage dem.


Jeg roder lidt rundt i skufferne og finder til sidst mappen med pengene. Knuden i maven vokser, for hver bevægelse jeg tager. Jeg har det ufattelig dårligt med det her, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre. Jeg tør ikke andet. Jeg tager pengene op af mappen og putter dem i en konvolut. Så lukker jeg pænt skuffen efter mig og skynder mig ovenpå. Jeg lægger konvolutten under madrassen i min seng og sætter mig derefter hen til skrivebordet og finder tegnesagerne frem, i et forsøg på at falde lidt til ro. Jeg er næsten færdig med tegningen. Den forestiller Harry, som han ser ud nu, med hovedet støttet i hånden og et eftertænksomt udtryk. Jeg synes selv, at den er blevet ret god. Jeg begynder at finpudse de sidste detaljer og det lykkes mig næsten at glemme det jeg lige har lavet, og hvad der skal ske indenfor de næste dage.


Om 2 dage tager vi afsted på tour. Alle vores ting er pakket og vi går egentlig bare og venter på at komme afsted. Men inden da har jeg en aftale. Og jeg ved ikke hvor det vil fører hen. Vil han tage mig med også? Skal jeg tilbage til mareridtet? Eller vil han bare have pengene? Hvad nu hvis jeg aldrig ser Harry igen? Bare tanken får det til at vende sig i min mave. Jeg kan simpelthen ikke klare tanken om, at skulle undvære ham. Han er den der holder mig oppe, den der forstår mig og altid hjælper mig når det er allerværst. De fire år uden ham, var et helvede og jeg ved at det hurtigt kan blive det igen, hvis jeg ikke har Harry.


Jeg rejser mig fra skrivebordet og finder konvolutten frem fra sengen. Jeg står længe bare og kigger på den, vejer for og imod. Så putter jeg den i lommen og går beslutsomt nedenunder og ind på kontoret. Da jeg lægger pengene på plads i mappen, forsvinder knuden i maven med det samme. Men mit hjerte hamrer alligevel i mit bryst og en lille stemme inde i mig, siger at det er dumt. Men jeg smider konvolutten ud og går ovenpå igen. Jeg tager på tour uden at mødes med ham. For jeg skal ikke med ham. Jeg skal blive her, koste hvad det vil.


Men alligevel hjemsøger det mig om natten. Han har jo truet med at slå os ihjel. Han finder jo tydeligvis ud af alt, så hvorfor kan han ikke også slå os ihjel? Jeg begynder at svede og er lige ved at stå op og hente pengene igen. Men jeg knytter næverne og bliver liggende. Jeg vil ikke kontrolleres af ham. For hvor meget kan han i bund og grund gøre? Når vi er på tour, er der masser af mennesker omkring os hele tiden. Hvad skulle han kunne gøre mod bare 3 securitys? Jeg trækker vejret dybt, og holder fast i min beslutning. De penge skal ingen steder.


”Er du ved at være klar til at tage af sted?” Spørger Harry da vi sidder og spiser morgenmad næste morgen. Jeg nikker og smiler hurtigt til ham. Jeg er ikke i så godt humør, for jeg er stadig i tvivl. Egentlig har jeg bare lyst til at slå mig selv, for jeg vil ikke bekymre mig om det. Selvom jeg inderst inde er skrækslagen for ham, og for det han er i stand til, så har jeg ikke lyst til at lade det styrer mig. Han har ikke truet med noget i lang tid og der er gået 5 dage siden jeg sidst fik en besked. ”Jeg tænkte, at vi kunne tage ud og shoppe lidt, i dag så du har noget mere tøj at tage med” siger Harry og river mig ud af min forvirrede tankestrøm. Jeg ryster hurtigt på hovedet og nikker til ham. ”Altså… Nu har du jo ikke været udenfor huset det sidste lange stykke tid…” Begynder Harry. ”Huh?” Jeg ser spørgende på ham og tager en bid af min toast. ”Du skal nok regne med mange journalister, paparazzier og alle mulige andre” forklarer han. ”Du er ret omtalt – den mystiske pige.” Jeg er lige ved at få min toast i galhals. ”Den mystiske pige?” Hoster jeg forvirret. ”Ja, det er klart, at når jeg har en pige boende som IKKE er min kæreste og som ikke er min søster eller andet og du desuden er ”ustabil”, som nogen siger, så får du en del omtale” siger han. Det, at han lagde tryg på ”ikke”, gør faktisk lidt ondt. Men det er vi vel ikke… Nej det er vi jo ikke. ”Hmmm okay… Jeg skal nok klare mig” siger jeg. ”Vi kan tage i byen, her efter morgenmaden?” Spørger han. ”Jep, jeg skal bare lige være helt klar.”


Ganske rigtigt, da vi går ud af porten er de første paparazzier der. Heldigvis har jeg mit nyeste tøj på og håret sat op. Så det er ikke fordi jeg er for grim til at få taget billeder. Men alligevel bliver jeg lidt irriteret da de begynder at råbe spørgsmål i hovedet på os. ”Hvem er du?” ”Er I kærester?” ”Hvorfor bor du sammen med Harry?” Harry har armen rundt om mig og vi skynder os bare ind i bilen. ”Jeg regnede ikke med at du havde lyst til at svarer på spørgsmål lige nu” siger Harry da han starter bilen. ”Nej ellers tak” siger jeg og forsøger at ignorerer et par meget desperate journalister der er fulgt efter bilen. ”De kan finde på nogle meget ubehagelige ting at spørge om.” ”Det kunne jeg forestille mig” mumler jeg. ”Nåh, hvor skal vi tage hen først?” Spørger han da vi har kørt lidt. ”Altså… Jeg kunne godt tænke mig noget makeup” siger jeg lavt. Det krævede en del overvejelser, at nå frem til den beslutning. Men nu vil jeg gå all in. Og når jeg skal med på tour, må jeg hellere se ordentlig ud. ”Okay, der ligger et par gode butikker inde midt i byen, så der kan vi jo tage ind” siger han. Jeg skæver til ham og kan se hvor glad han ser ud. ”Og det ved du jo alt om fordi…?” Driller jeg, med et grin. Jeg kan jo lige så godt holde fast i den gode stemning, når den er her. ”Skal du være næsvis?” Han ser på mig med lysene øjne og et drillende smil. ”Det kunne jo godt være, at du er lidt… Gay?” Siger jeg og begynder at grine. ”Nu skal du ikke også begynde!” Råber han og prikker mig i siden, med den ene hånd imens han styrer bilen med den anden. ”Er der andre der siger det?” Griner jeg og forsøger at undvige hans hånd. ”Du har ingen anelse” siger han og himler overdrevet med øjnene. ”Så er der måske noget om det?” Driller jeg og han stopper øjeblikkeligt op med at kilde mig og vifter i stedet irettesættende med pegefingeren på foran mig. ”Så stopper du!” Siger han med alvor i stemmen. Men hans øjne er stadig fulde at latter og da jeg ser på ham, bryder vi begge to sammen igen. Det er rart, for en gang skyld, at være glad igen.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så! Endelig får I et nyt afsnit. Det er ikke rette igennem, det er kortere end jeg ville have lavet det, og det er slet, slet ikke så godt som I fortjener det. Men jeg synes virkelig at det var på tide at I fik et nyt afsnit! Jeg er så ked af at der er gået så lang tid, siden I sidst fik et afsnit. Det fortjener I slet ikke, for I er virkelig fantastiske! I bliver ved med at kommenterer, like og favoritte og hver evig eneste klik, betyder mere end I aner!

Det er ikke en hemmelighed, at hvis I ikke var så støttende, så ville der ikke være en Take me home nu. Men det ER I og derfor bliver jeg ved med at skrive. TAK! <3

Jeg vil prøve at få afsnit ud lidt tiere, men jeg har simpelthen så travlt at det er utrolig svært... Men jeg prøver!

Kys <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...