Take me Home

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2015
  • Opdateret: 29 jan. 2016
  • Status: Igang
Cathrina var engang en glad og smuk pige med et godt liv. Men det ændrede kæresten på. Nu er hun indelukket, ødelagt og bærer rundt på kæmpe byrder. Men hvad sker der, da det en dag går helt galt og Cathrina støder ind i sin barndomsven? Sin barndomsven som nu er kendt og lever et travlt og spændende liv. Kan han få hende tilbage? Vil hun nogensinde komme tilbage? Tilbage til livet?

121Likes
93Kommentarer
92604Visninger
AA

3. I'm not good enough

ADVARSEL: Vold og seksuelle scener kan forekomme i dette afsnit. Læsning er på eget ansvar ;)

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg står igen foran spejlet med tårende løbende ned ad kinderne. Og endnu engang er det med barberbladet i hånden. Jeg trækker ærmet op. Jeg hader at se på det. Men det hjælper. Smerten gør mig mere klar i hovedet. Ned ad min arm er der mindst 20 ar. Alle sammen fint skåret med 5-7 mm imellem. Et af dem er ikke engang helet endnu. Jeg sætter bladet mod armen og lukker øjnene. Tårende løber stadig ned ad kinderne da jeg bider tænderne sammen og skærer. Blodet pibler ud i dråber og jeg skyller armen under vandhanen. Så synker jeg ned på gulvet. Han er ikke hjemme endnu. Han tog afsted i går aftes og er sikkert plørefuld når han kommer hjem. Jeg frygter det altid men faktisk er det værst når jeg er alene. For helt ærlig er det mig selv jeg er mest bange for. Jeg er bange for min sårbarhed, bange for mine sår, bange for hvad jeg kan finde på. Jeg er bange for at se mig i spejlet. Bange for at se mig selv, så ødelagt at ikke engang mig selv, kan kende mig selv mere.


Men jeg er jo ikke god nok. Det er derfor det her sker. De siger jeg altid til mig selv. Ikke fordi det hjælper – inderst inde ved jeg jo godt at det ikke passer. Men hvad nytter det at tænke på det når jeg ikke har andet valg? Han kontrollerer mig jo, nedgør mig, truer mig, slår mig og misbruger mig. Jeg banker stille hovedet mod mine knæ og græder. Jeg har ikke kræfter til at hulke men jeg kan ikke stoppe tårende. Jeg ved godt at han snart kommer hjem men det er så svært at stoppe. Jeg sukker højt og rejser mig op. Jeg sørger for at trække ærmerne langt ned så han ikke ser arene og tørrer øjnene. Jeg vasker dem i koldt vand og efter lidt tid er de ikke røde mere. Nogen gange overvejer jeg hvorfor jeg gør det her. Hvorfor gør jeg det ikke bare let for mig? Jeg står jo med barberbladet næste hver dag. Et enkelt, langt strøg modsat vej af alle de små snit. Så ville jeg forbløde. Det ville være så nemt, jeg kunne slippe for alt det her. Men hver gang jeg overvejer det, bliver jeg så bange for mig selv at jeg aldrig gør det. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke bare kan få mig selv til at gøre det. Jeg ville få det meget bedre. Få fred.


Døren går op og jeg hopper et par centimeter. ”Skattemus! Cathrina baby” lyder det ude i gangen. Hans stemme er sløret og når han taler sådan til mig, ved jeg hvad det betyder. Jeg undertrykker et hulk og retter ryggen. ”Herinde” siger jeg hæst. Det er ikke så tit jeg taler. Det må jeg ikke, medmindre han spørger mig om noget. Han kommer ind og smiler perverst til mig. Mit hjerte banker hurtigere og hurtigere og jeg tvinger mig selv til at forblive rolig. ”Hvad så skat? Skal vi ikke hygge os?” spørger han og blinker. Jeg begynder at trække vejret hurtigere. Han komme hen til mig og tager mit ansigt mellem sine hænder. Hans ånde stinker og hans øjne svømmer – han har ikke kun drukket, han har også taget stoffer. Sådan er det nogle gange. Han kysser mig voldsomt. Jeg forsøger at trække mig tilbage og ryster lidt på hovedet. Det får ham til at stoppe og han tager fat i mine arme. Han river mig op fra sofaen og trækker mig helt ind til ham. Jeg vrider mig da han rør ved mine bryster. ”Hold op” trygler jeg. ”Nej” siger han hårdt og kysser mig igen. Jeg rykker hårdt bagover og vrider mig vildt. ”Slip mig!” råber jeg. ”Stå stille!” råber han. Han holder hårdere fat men jeg bliver ved. Han hæver hånden og mit hoved bliver slået bagover af en kæmpe lussing. Min kind brænder og jeg får tårer i øjnene. ”Hold så op!” siger han med plørret stemme. Han tager delvist fast i min arm og i mit hår og slæber mig ind i soveværelset.


Han rejser sig op og knapper bukserne med et tilfreds smil. Jeg ligger i fosterstilling og forsøger bare helt at forsvinde. Heldigvis tog han ikke trøjen af mig. Han går og jeg samler mit tøj sammen. Det er så ydmygende. Det her er det værste af det hele. Jeg hulker svagt da jeg tager tøj på igen og lister ud på badeværelset. Jeg ser mig ikke i spejlet men låser bare og klæder mig af for at gå i bad. Han rev min nye flænge i armen op derinde så den bløder igen. Det gør ondt men jeg lader vandet vaske såret fri for blod og vasker mig så. Da vores badeværelse er meget lille, er der bruser og badekar i et. Jeg overvejer seriøst lige der, om jeg ikke bare skal gøre det. Skærer langs hovedpulsåren og så fylde badekarret med vand og bare synke ned. Men så hører jeg døren smække og det vækker mig. Jeg træder forskrækket ud af badet og skynder mig at tørre mig og tage tøj på. Inden jeg får flere ideer går jeg ud fra badeværelset og ind i stuen. Jeg ved ikke hvor han er gået hen, men det er også lige meget. Jeg ligger mig ned og lukker øjnene. Jeg er så frygteligt træt – det er jeg hele tiden. Men jeg kan ikke sove. Jeg kunne også bare stikke af? Men så ville han helt sikkert finde mig og slå mig ihjel. Og det ville ikke være en rar død så. Og jeg har alligevel ikke nogen at tage hen til.


Der går ikke så lang tid før døren går op og han kommer ind med en kasse øl. Jeg lukker hurtigt øjnene igen og han går ud i køkkenet. Jeg hører ham skramle rundt derude. Så trækker han en stol ud. Jeg åbner øjnene, og så kommer det. Jeg hører et knæk, et brøl og en masse larm. Jeg ved godt hvad der er sket og flyver op fra sofaen. Stolen jeg smadrede… ”CATHRINA! Hvad FANDEN har du lavet?!” Brøler han. Jeg flyver ud i entreen og finder mine sko. Jeg når ikke at tage dem på før han kommer løbende men jeg får døren op og styrter ud og ned ad trapperne. Han buldrer efter mig og råber af mig. Jeg når ud på gaden og bliver mødt af en kæmpe flok skrigende piger. Jeg ser mig forvirret omkring men smutter hurtigt ind imellem pigerne for at gemme mig. Jeg kan hører at han kommer ud lige da jeg forsvinder i menneskemængden. De fleste piger ser mig ikke men nogen ser underligt på mig og rynker næsen. Jeg må også ligne et vrag. Eller det gør jeg. Så det er ikke så underligt at de glor. Jeg smutter hen mod der hvor de står og skriger. Længere henne kan jeg se at han maser sig fremad og råber efter mig. Jeg bliver bare ved med, forsigtigt at gå igennem mængden. Pludselig tager en fat i min krave og river mig brutalt bagover. ”HVAD FANDEN TROR DU, DU LAVER?” Brøler han ind i hovedet på mig. Jeg krymper mig bare og gemmer hovedet i hænderne. Der falder det først slag. Og denne gang er det ikke med flad hånd. Nej nu er det med knytnæve og det første slag får mig til at hulke. Han river hænderne væk fra mit ansigt og slår mig hårdt i ansigtet. Det sortner for mine øjne og jeg trækker vejret i små hikstende stød. Det føles som om hele min krop får stød, hver gang han slår. Han er fuldstændig ligeglad med alle de mennesker der står rundt om ham og alle pigerne som skriger, græder eller bare står og ser chokkeret på os. Efter 5-6 slag i ansigtet og et par spark i maven kan jeg hører høje råb fra voksne mænd. Jeg kan se ud af øjenkrogen at mængden spredes og flere store mænd med solbriller og sorte jakkesæt kommer til syne. ”Hvad fanden foregår her?” Brøler en af dem. Jeg får et kæmpe spark i underlivet så jeg skriger af smerte. Så slipper han mig og skubber brutalt pigerne til side for at komme væk. Et par af mændene løber efter ham imens jeg bare synker sammen på jorden. Mit underliv smerter som aldrig før, jeg kan næsten ikke trække vejret og det sortner voldsomt for mine øjne. Jeg kan mærke at der er noget varmt og klistret der løber ned over mit ansigt og det føles som om at hele mit hoved er svulmet op. Jeg kan bare hører en masse råb men jeg ser ikke op. Jeg ligger bare uden at røre mig på den kolde jord. ”Hallo? Kan du hører mig?” spørger en dyb stemme og en hånd lægges på min skulder. Jeg farer sammen ved berøringen men bliver ellers liggende. ”Kan du hører mig? Kan du vende dig om?” Er der en mere der spørger. Jeg nikker svagt og sætter mig op. Jeg kigger forsigtigt op og kan se nogle vagter holde alle pigerne tilbage. Mange af dem står med store øjne og ser bange ud, andre græder. Der står to mænd omkring mig. ”Er du okay? Tror du at du har brækket noget?” spørger ham der lagde en hånd på min skulder før. Jeg ryster blot på hovedet og mærker hvordan tårende begynder at løbe igen. Jeg gemmer ansigtet i hænderne og græder. Det er forfærdeligt.


Pludselig hører jeg en gennemtrængende stemme. ”Må jeg lige komme forbi! Jeg skal lige forbi, undskyld.” Jeg synes jeg kender den stemme men jeg ser ikke op. Pludselig holder stemmen op som om personen kom igennem. ”Jeg tror ikke det er nogen god ide” siger den ene af mændene, tydeligvis til ham der lige råbte. ”Jo, lad mig se hende” siger han. Jeg fjerner den ene hånd og kan se at manden i jakkesættet flytter sig. Jeg kan se et par brune lædersko og de nederste af et par ben som er stukket i et par sorte skinny jeans. ”Hallo?” siger stemmen. Han er tæt på nu. Jeg kan altså kende den stemme! Den er måske lidt mørkere end jeg kan huske den… Men jeg kan ikke huske hvem den stemme tilhører. Jeg ved det ikke. Jeg fjerne begge hænder fra mit ansigt og kigger forsigtigt op. ”Cathrina?” gisper han og træder vaklende et skridt bag ud. ”Åh gud Cathrina…!” Han kender mit navn! Hvorfor gør han det? Jeg ser langsomt op. Op til et chokkeret ansigt, med udspilede øjne og let åben mund. Ansigtet er omkranset af brune krøller som er holdt tilbage af et hårbånd, eller hvad man nu kalder det. Mit ansigt fortrækker sig men jeg fjerner ikke blikket fra ham. Jeg begynder at hulke igen. ”Harry!” Hvisker jeg.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så 2. kapitel! Vil helt vildt gerne hører hvad I synes om den! Så kommenter gerne!
Og iiih hvor er der mange der allerede har læst og der er også kommet likes! Det havde jeg slet ikke troet, når det nu var første afsnit. Tusind tak!
Men kommenter, med både ris og ros, så vil jeg blive vildt glad!

Kys <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...