Brevet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2015
  • Opdateret: 19 aug. 2015
  • Status: Igang
Jeg kiggede op i den blå himmel, der spejlede sig i vandet.
Hvad ville der ske nu?
Hvordan ville det komme til at være?
Jeg var bange.
Så bange.
Jeg havde kun lyst til at skrige, og håbe på at verden ville forandre sig. Men det ville den jo ikke.
Alting ville blive på denne elendige måde resten af mit liv.

Julies mor er død og det eneste hun har tilbage er hendes bror (Thor) og far (Isac).

3Likes
3Kommentarer
147Visninger

1. Brevet

Jeg kiggede op i den blå himmel, der spejlede sig i vandet.
Hvad ville der ske nu?
Hvordan ville det komme til at være?
Jeg var bange. 
Så bange.
Jeg havde kun lyst til at skrige, og håbe på at verden ville forandre sig. Men det ville den jo ikke.
Alting ville blive på denne elendige måde resten af mit liv.


Jeg åbnede døren ind til Thors værelse.
Han lå bum-stille i sin vugge, og man kunne se at der løb lidt savl ned af den ene kind, og ned på puden. 
Far var ikke hjemme.
Som sædvanlig. 
Her den anden dag kom han hjem med en dame som jeg ikke kendte. Jeg spurgte hvem det var og han sagde at jeg ikke skulle blande mig, og gå ind på mit værelse.
Jeg får altid lidt ondt i maven når jeg tænker på det.
Han kommer hjem om aftnen og går igen om morgenen.
Jeg savner ham ikke, når han er væk.
Men jeg savner mor utrolig meget.
Hun døde for to år siden, da jeg var 10 år gammel.
Hun døde da hun var gravid med Thor.
Vi var rigtig heldige at vi kunne nå at få ham ud.
 
Thor rykkede lidt på sig nede i vuggen.
Jeg kunne se at han var vågen. Så jeg gik hen til ham og nussede ham lidt på ryggen. 
Han nød det.

Der lød en banken på døren.
Jeg tog Thor under armen og gik ud og åbnede for døren.
Det var posten, der havde et brev med til far.
Jeg sagde tak og lukkede for døren. 
Jeg lagde brevet på bordet, men blev nysgerrig.
Far var jo alligevel ikke hjemme, så han vil jo ikke finde ud af det.
Jeg lagde Thor ned på hans kravletæppe, og åbnede brevet.
Det var fra en mand der hed: Karlo Nim.
Han havde en fed håndskrift, med store bogstaver midt i nogle af ordene. Han var nok en spøjs fyr.
I brevet stod der: ” HvOr mødEs vi I afTen?”
Jeg sad lidt og grublede over det.
Hvor mødes vi i aften?
Spørgsmålet kørte rundt i mit hoved.
Hvor skulle far hen i aften?
Skulle jeg følge efter ham?

Pludselig bankede det på døren, og jeg fik et kæmpe chok.
Jeg åbnede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...