Blodige Minder [Arbejds titel]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2015
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
Introduktion af Michael Raphael Gabriel:
En verden hvor at lyset er næsten forsvundet, så er tingene blevet bare en lille smule sortere, mere for nogle end for andre. Den otteårige Rose har netop mistet sin familie, men det er vampyren Lucien som tager det hårdest og i sin sorg, tager han den lille intetanende pige ind, i håb om at lindre hans egen smerte. Men han er ikke den eneste som er interesseret i den lille forældreløse pige; en gammel og mystisk advokat som hævder at forvalte familiens testamente, har skjulte motiver som får konsekvenser for både Rose og Lucien.

1Likes
0Kommentarer
405Visninger
AA

2. Manden med Hatten

Manden med Hatten

I intetheden over ham, hang den enorme, lysende globe, hvis blege lys fremkaldte galninge af en hver slags og satte byen i et spøgelsesagtigt skær. Vægteren havde for længst gået sin runde, men svage lys fra gadelygterne kunne stadig skimtes med mellemrum på de brostens belagte gader; som prøvede byen at genspejle den næsten stjerneløse nattehimmel.

                      Stilheden rungede mellem husene i de øde gader, mens han gik, men det var langt fra hele byen der sov. Rotterne peb i sidegaderne, hundene hylede i baggårdene og de hvileløse sneg sig rundt i skyggerne kastet fra husenes tage. Alt dette kombineret med den trykkende stilhed fik ham til at smile og gav ham lyst til at le højlydt.

Han var opstået i dette mørke, blandt de hvileløse. Jovist, han var en skikkelse af natten, men han var intet lig de fortabte og hjemløse sjæle, der hjemsøgte byens gader om natten.

                      Han dukkede op af intetheden ved siden af den slidte lygtepæl med messingskiltene, der indikerede vejnavnene i det lille gadekryds. Med en tophat balancerende på hans skaldede isse og iført en lang, sort frakke, så lignede han den menneskelige manifestering af døden, overfor alle der krydsede hans vej. Et indtryk, der kun var hjulpet på vej af hans indsunkne øjne og blege, rynkede ansigt.

                      Hver eneste af hans bevægelser, fra kappens flagren i den ubarmhjertige efterårsvind til den måde manden med hatten satte hælene i jorden på, var nøje afmålt og usædvanlig lang bevægelse. Han bar et skævt smil, mens han bevægede sig gennem de øde gader mod en ukendt destination.

                      Byen sover aldrig helt.

Gaderne snoede og bugtede sig, mens murstenshusene lod sig vokse opad mod himmelhvælvingen. En smal stribe af sort røg steg til vejrs i det fjerne, næsten umærkelig på den sorte tomhed over ham. 

 

[More to come]

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...