Ricin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2015
  • Opdateret: 15 aug. 2016
  • Status: Igang
En krimi - I et spindelvæv af hviskende stemmer fra fortiden finder Sophia sig selv stående overfor sit livs mysterie.

6Likes
12Kommentarer
2460Visninger
AA

13. Kapitel 11 - Løfte

 

“Jake, for sidste gang, du skal ikke blive ved med at ringe. Okay?” Sophia lød irriteret. Det var tidlig morgen, men Jake syntes at have gennemskuet hende. Sophia smed mobilen i sofaen, uden at tage sig af, at Jake stadig hang i røret. Han havde de sidste ti minutter plaget hende med sine bekymringer, og han havde gået så vidt som til at ringe den nyfundne moster op. Sophia rullede øjne, på trods af at ingen kunne se hende. Hun satte resterne af sin morgenmad på plads, og startede opvaskemaskinen. Forstod Jake da ikke, at hun ikke ville koncentrere sig om begravelsen lige nu? At hun ikke kunne koncentrere sig om den …

Den nu godt slidte seddel over mistænkte, havde hun stirret på i mens hun havde spist sin morgenmad. Hun var sikker på en ting. Damon Black var værd at besøge igen. Der var helt klart en forbindelse mellem ham og hendes far, også selvom han nægtede at have noget med dette mord at gøre.

Det bankede på døren. Sophia stivnede et kort øjeblik. Så forlod hun køkkenet og gik ud i entreen for at lukke op. Det var Jake. Selvfølgelig var det det.

“Har du ikke andet at foretage dig, end at plage mig?” spurgte Sophia en smule for vredt, da hun lukkede Jake ind.

Jake trak på skuldrene, og styrede ind i stuen, hvor mobilen stadig lå i sofaen.

“Det er uhøfligt at lade folk hænge på en måde” sagde han med monoton stemme. Jake slukkede mobilen, og vendte sig så mod Sophia.

“Jeg har snakket med din moster” begyndte han, men blev afbrudt af Sophia:

“Ja, og hvordan i alverden kunne du finde på at ringe til hende?”

“Det var faktisk hende, der ringede til mig” afslørede Jake, og gjorde tegn til Sophia om at sætte sig over for ham.

“Kan vi for en gangs skyld ikke føre en normal samtale?” spurgte han, med en underlig rolig stemme. Sophia tøvede kort, men gav så efter. Hun satte sig i den anden sofa.

“Din moster har været så sød at sørge for begravelsesplanlægningen. Men jeg føler virkelig, at du burde hjælpe til, Sophia. Det ville også være godt for dig.”

“Godt for mig?” spurgte Sophia vantro.

“Ja, et led i sorgprocessen er at sige rigtig farvel” nikkede Jake.

Sophia rullede øjne af ham. “Og hvor har du så læst det henne mr. Wikipedia?”

Jake tog ikke notits af det. “Din moster har prøvet at ringe til dig, men måtte gå gennem din fars sekretær for at få fat på mig. Forstår du ikke, at du bliver nødt til at se det i øjnene?”

“Forstår DU ikke, at du ikke bør blande dig i det her?” vrissede Sophia, og undgik at møde Jakes øjne.

“Jeg har ikke behov for det her nu, Jake” hendes stemme var sårbar. “Jeg kan jo ikke sige farvel. Ikke på denne måde. Ikke når en morder går rundt derude.”

Jake trak vejret dybt en gang. “Du tror stadig på det?”

Sophia nikkede bekræftende.

“Så lov mig en ting, Sophia. Jeg vil hjælpe dig med at lede, men så skal du også deltage i planlægning og i selve begravelsen, okay?”

Sophia nikkede, og rejste sig så. Med en energisk stemme sagde hun: “Jeg skal nok snakke med min moster, men jeg vil helst være alene, okay?”

Jake rystede svagt på hovedet af hende, men forlod lejligheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...