Fortabt 🌴 One direction

Hun vågner op på en øde ø. Hun ved ikke hvor hun er, eller hvem hun er. Hun tror hun er alene, og prøver at finde sig selv. Prøver at få glimt af hvad der er sket. En dag støder hun ind i ham. En dreng ved navn Harry Styles. Han ved dog godt hvem han er, bare ikke hvordan han endte der. Hans fire venner er der ikke, og det gør ham bange. Harry prøver at hjælpe hende med at huske, prøver at hjælpe hende med at finde ud af hvem hun er. Men hvordan vil det gå? Vil hun huske? Vil han finde sine 4 venner igen? Vil der starte et venskab? Eller et forhold? Og vil hun nogensinde huske, hendes tideligere liv? Vil de nogensinde komme væk derfra? Ja, det må tiden vise.

8Likes
6Kommentarer
5382Visninger
AA

9. Kapitel 8 - Drengene

*


                                                                               Dag 5

Jeg vågner ved lyden af havets stille og rolige bølger. Jeg åbner øjne langsomt, da jeg efterhånden har lært det de små dage vi har været her. Gad vide om pigen, nej vent Lily, har været her i lige så lang tid som mig. Er der overhovedet nogle der er ude og lede efter os? Jeg kigger ned på Lily, som stadigvæk sover i mine arme, ligesom vi faldt i søvn igår, hvilket giver mig et smil på mine læber. Lily er bare så pæn, med hendes nøddebrune øjne, hendes mellem lange brune hår, og hendes helt perfekte krop.

Jeg ved stadigvæk ikke, om jeg skal fortælle hende, at jeg har set hende nøgen. Jeg vil ikke, fordi jeg ikke vil ødelægge det  venskab, vi er ved at bygge op. Hun betyder allerede meget for mig, hvilket lyder mærkeligt. Men hun er sød. Men på den anden side, er det også bare synd for hende, at jeg går og holder det inde, for hun har da ret til, at vide det, har hun ikke? Hun bevæger sig lidt, og mumler et eller andet jeg ikke kan høre. Jeg griner lidt, og kysser hende så på panden. 

"Godmorgen søde" siger jeg, og hun åbner stille sine øjne. Hun smiler lidt til mig, og putter sig lidt mere ind til mig. Jeg kan ikke lade vær med at smile, på de få dage vi har været her, har hun gjort et eller andet ved mig. Hun har tændt noget i mig, som ingen andre har. Det er en dejlig følelse, men også en mærkelig en. Jeg vil ikke give hende ud til nogle. Jeg vil ønske, at hun ville blive hos mig for evigt. Jeg ved virkelig ikke hvad der er for en følelse, hun har sat gang i mig. Det lyder mærkeligt, efter som vi ikke har kendt hinanden så lang tid, men jeg synes virkelig, at hun er sød. 

"Godmorgen" siger hun, mens hun kigger op på mig. Jeg smiler endnu større til hende, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.  

"Nogle onde drømme i nat?" spørger jeg, mens jeg sætter mig op. Hun sætter sig også op, men læner sit hoved over på min skulder. 

"Nej" siger hun, hvilket får mig til at smile. Jeg kan ikke lide, at hun har nogle onde drømme. 

"Men Harry?" siger hun, og tager sit hoved væk fra mine skulder, så hun kan se på mig ordenligt. 

"Ja søde?" spørger jeg, med en forvirret stemme, og mit ansigt ser sikkert også lige så forvirret ud, som jeg er. Sikkert et helt vildt kønt syn, eller noget.

"Hvad nu hvis, at de drømme jeg har, prøver at fortælle mig noget, altså du ved, som noget af min fortid. At de prøver at hjælpe mig med, at huske hvem jeg er, og sådan noget, jeg ved jo allerede hvad jeg hedder efter den drøm, eller hvad jeg tror, at jeg hedder" siger hun. Jeg kan godt give hende ret, men det giver bare ikke mening i mit hoved. 

"Hvad nu hvis dine drømme prøver, at lyve overfor dig?" siger jeg, uden rigtigt at tænke på, om Lily kan blive knust over det. Hun rejser sig op fra mig i en hurtig bevægelse, og vender sig om, så hun kigger ned på mig. Tårerne begynder at samle sig stille i hendes øjenkrog. Hun åbner munden, men lukker den hurtigt igen. Hun tager sin højre arm op til hovedet, og presser den mod sit hoved. Lidt mærkeligt, men jaja. Hun kigger på mig og ryster på hovedet. 

"Hvis de lyver for mig? Hvad skal jeg ellers tro? Det er jo ikke ligefrem fordi, du kan fortælle mig hvem jeg er! Det eneste jeg kan stole på er, at mine drømme fortæller mig sandheden!" råber hun, mens tårerne nu triller ned af hendes kinder. Jeg sukker, og rejser mig op, så jeg står lige foran hende. 

"Det var ikke sådan ment" siger jeg beroligende. Hun kigger bare væk fra mig, men kigger så hurtigt på mig igen. Hun tørre frustrerende sine tårer væk med sin højre håndflade. Jeg sukker. Hendes tårer bliver ved med at trille ned af hendes kinder. Jeg tager min højre hånd, for at tørre en ny tårer væk som har fundet vej ud af hendes øjne. 

"Det var virkelig ikke sådan ment, for jeg tror på, at du siger, at de fortæller dig sandheden, men du må også huske på, at jeg bare gerne vil hjælpe dig. Men samtidig må vi også finde ud af, hvordan vi kommer væk herfra" siger jeg med et lille smil. Min højre hånd bliver liggende på hendes venstre kind, hvor den atter tørrer hendes tårer væk. Hun sukker en smule. 

"Jeg ved det, men hvad nu hvis jeg bor her?" spørger hun om, og kigger på mig med alvorlige øjne. Jeg sukker en smule, og kigger lige så alvorligt på hende. 

"Så kommer du med mig hjem, du kan ikke bare blive boende her" siger jeg til hende, hvilket jeg mener fuldt ud. For hvordan kan man bo på sådan en her ø? Jeg smiler et lille smil, og et lille smil former sig også i hendes mundvig. Solen står ikke så højt på himlen, hvilket betyder, at klokken ikke er så mange. Jeg tørrer de sidste af hendes tårer væk.

"Skal vi gå ud og vaske os? Og så lave noget mad bagefter?" spørger jeg, og kigger spørgende på hende. Hun vægler at nikke, så derfor tager jeg hendes hånd. Hun lader mig bare tage i mod den, hvilket letter mig, da jeg var bange for, at hun ville skubbe mig væk igen. Et smil former sig igen på mine læber, og jeg trækker hende hurtigt med ud til vandet. 

Da vi kommer ud er vandet faktisk overraskende varmt. Jeg slipper hendes hånd, og tager hurtigt min trøje over hovedet. Dog stønner jeg hurtigt i smerte over min venstre arm. Jeg havde lige glemt det, men selvfølgelig så dum som jeg er, så vægler jeg da lige at bruge den. Lily kigger bekymrende på mig, hvilket er meget sødt. 

"Jeg er okay" siger jeg og smiler til hende. 

*

Solen står højt på himlen, mens vi går inde i skoven, for at se om vi kan finde noget. Ikke at jeg tror det, men vi bliver nødt til at prøve. Jeg håber bare snart, at drengene kommer frem, hvis de overhovedet er her, det ved jeg jo ikke noget om, og det piner mig. Lily kigger hurtigt på mig, med et bekymrende blik. 

"Hvad er der Harry?" spørger hun, og stiller sig foran mig. Hun løfter hovedet lidt, for at kunne kigge i mine øjne. Jeps, jeg er nemlig højere end hende, juhu. Okay, jeg er endelig lidt ligeglad, men ja. 

"Jeg tænkte bare på mine venner, jeg ved ikke om de er her på øen, eller om de ikke er" siger jeg med en lidt trist stemme. Hun smiler dog bare svagt, og tager hendes hænder op til mig hoved. 

"De skal nok klarer sig. Og det er jo ikke sikkert, at de er her overhovedet" siger hun med sit lille smil. Jeg ved ikke hvorfor, men det beroligere mig lidt, for det er jo ikke sikkert, at de er her som hun siger. 

"Du har sikkert ret" siger jeg med et smil, og kigger hende direkte ind i øjnene. Hun smiler bare stort, og fjerner hendes hænder fra mit ansigt, men dog kun for at tage fat i min hånd, hvilket former et større smil på mine læber. 

*

Lily faldt i søvn for længst i mine arme. Hvilket er ret sødt. Jeg kan bare ikke sove, mine tanker er på drengene. Jeg ved godt det Lily sagde, men jeg bekymre mig om dem. De er mine bedste venner, så selvfølgelig bekymre jeg mig om dem. Jeg er bange for, at der er sket dem noget. Jeg er så bange for, at de er alene og at de er skadet. Der er så mange tanker, og så mange spørgsmål, som jeg bare ikke kan få svar på. Et suk forlader mine læber. Jeg burde sove, men det er svært med drengene i mine tanker. 

 

Undskyld jeg ikke opdatere så meget lige nu, men det er fordi jeg har mine eksamner at tænke på. De er super vigtige, da de afhænger af om jeg kan komme videre på HF andet år :) Jeg skal nok opdaterer så tit jeg kan, men mangler stadigvæk en eksamen, som består af to dele :)

Men jeg håber I kan lide min historie, og nyder at der nu er kommet endnu et kapitel, for nu vil jeg smutte tilbage til min forberedelse af min eksamen. Glæder mig endelig bare til at den er ovre :p 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...