Fortabt 🌴 One direction

Hun vågner op på en øde ø. Hun ved ikke hvor hun er, eller hvem hun er. Hun tror hun er alene, og prøver at finde sig selv. Prøver at få glimt af hvad der er sket. En dag støder hun ind i ham. En dreng ved navn Harry Styles. Han ved dog godt hvem han er, bare ikke hvordan han endte der. Hans fire venner er der ikke, og det gør ham bange. Harry prøver at hjælpe hende med at huske, prøver at hjælpe hende med at finde ud af hvem hun er. Men hvordan vil det gå? Vil hun huske? Vil han finde sine 4 venner igen? Vil der starte et venskab? Eller et forhold? Og vil hun nogensinde huske, hendes tideligere liv? Vil de nogensinde komme væk derfra? Ja, det må tiden vise.

8Likes
6Kommentarer
5460Visninger
AA

8. Kapitel 7 - "Jeg kan godt lide navnet Lily"

 *                                                                            Dag 4

Den nat vi lige havde haft, har været udmattede. Jeg kan endelig ikke huske så meget, andet end hvad Harry fortalte mig her til morges. Han er lige nu ude og fange fisk, så jeg kunne få lidt tid alene, til at tænke over tingene, hvilket jeg også kan mærke at jeg behøver. Jeg ved ikke helt hvad der skete for den drøm, eller hvis det overhovedet er en drøm og ikke et mareridt. Jeg kan ikke huske så meget fra den, endelig kun brød stykker. Jeg kan huske jeg var i et hus, der var nogle voksne mennesker uden ansigt, som der sagde de var mine forældre og at mit navn åbenbart skulle have været Lily. Men kan det virkelig passe? Kan jeg virkelig hedde Lily, og var de virkelig mine forældre, eller var det bare noget jeg forstillede mig alt sammen? 

Mine tanker kører rundt i hovedet på mig, og jeg kan ikke finde rundt i dem længere. Det hele er så forvirrende. Hvorfor skal det her lige ske for mig? Hvorfor skal det her overhovedet ske for nogle? Det er jo ikke fair på nogle måder, at skulle udsættes for sådan noget her. 

Jeg løfter blikket, som før kiggede ned i det tørre, gule sand, og retter det mod Harry, som prøver at fange fisk. Det går ham bare endelig ikke lige så godt. Gad vide hvor jeg endelig har lært at fange fisk henne? Det undre mig faktisk meget. For hvor fanden ville jeg kunne have lært det? Havde jeg mon lært det af de ansigt løse personer i min drøm, som påstod så inderligt, at de var mine forældre. Jeg ved ikke om jeg skal tro på dem eller ej. For det kan sagtens bare være en drøm uden nogen mening, men det kan også være, at min drøm prøver at fortælle mig noget. Men hvorfor vil den så ikke fortælle mig hvorfor fuck jeg er havnet her.

Jeg sukker, hvorefter jeg lukker mine øjne. Måske kan jeg få nogle svar, og måske ikke. Men jeg håber inderligt på at jeg kan. Jeg mangler virkelig svar som bare fanden, hvilket irritere mig grænseløst. Hvorfor skulle jeg også være på den her dumme ø, uden at vide hvorfor fuck jeg er her, hvordan jeg kom her, og hvem jeg i det hele taget er her.

Jeg åbner hurtigt mine øjne igen, da jeg ser de ansigt løse personer igen, som sjovt nok siger mit navn - Eller det forstiller jeg mig i hvert fald. Lily. Det må da være mit navn, ellers ville de personer vel ikke hjemsøge mig, ville de? Hvem prøver jeg at narre. Måske mig selv? Måske fordi jeg ikke vil have de ansigt løse personer til at være mine forældre. Men kan de overhovedet være andet? Det tror jeg nemlig ikke, det ville være umuligt. Drømme er jo direkte til den de kommer til. Ved mange drømme vil de prøve at fortælle en noget, så det vil sige, at den her drøm vil fortælle mig, at jeg hedder Lily, og at de ansigt løse personer, jeg ikke kan genkende, eller noget er mine forældre. Hvilket faktisk lyder lidt mærkeligt i mit hoved nu når jeg tænker over det.

”Jeg fik fanget 5 fisk” siger en stemme, så jeg bliver trukket ud af mine tanker. Jeg kigger hurtigt op på person, som viser sig at være Harry, sjovt nok. Mærk lige ironien her. Jeg kigger ind i hans perfekte grønne øjne og smiler til ham.

”Ej hvor godt” siger jeg, men jeg kan ikke rigtig koncentrere mig, da mine tanker er over alt næsten. Han kigger undrene på mig, mens han sætter sig ned ved bålet, som han havde tændt inden han gik ud og fangede de fisk, han nu fik fanget. Det er ikke fordi, at der er koldt, men fordi, at det lige skulle tænde og det kunne det i mens. 

”Er der noget galt? ” spørger han, mens han vender og drejer fiskene, så de ikke bliver for brændte. Jeg sukker, og kigger så ned på mine hænder, som jeg holder i mit skød. Skal jeg fortælle ham det? Det burde jeg nok. Jeg kigger op på ham igen, og ser at han stadigvæk har blikket rettet mod mig. Jeg tager en dyb indånding før jeg begynder, at fortælle ham det jeg er kommet frem til.

”Jeg er kommet frem til, at min navn nok er Lily, og de ansigt løse mennesker er mine forældre. Drømme er for det meste ved den person som mangler svar, eller sådan noget. Så det er det jeg er kommet frem til” siger jeg og sukker svagt, mens jeg bliver ved med at kigge på Harry. Det er slet ikke fordi han er grim, han er faktisk meget lækker, med det brune krøllede hår, og de grønne øjne som passer så godt til ham. Han smiler til mig, inden han åbner munden.

”Ej hvor fedt, tror jeg nok. Jeg kan godt lide navnet Lily” ender han med at sige, med et smil på læberne. Jeg kigger forvirret på ham, kan han virkelig godt lide navnet Lily?

*

Klokken er hvis ved at blive mange, mørket er i hvert fald faldet på, og vi sidder rundt om bålet. Mig lænet op af Harry’s skulder. Der er endelig ikke sket det store i dag, vi har bare slappet af, fanget fisk og fundet kokosnødder. Når ja, vi har også fået hentet palmeblade, som vi kan sove på. Hvilket er meget dejligere end sandet, hvis jeg skal være ærlig. Harry faldt faktisk inde i skoven, hvilket så rimelig komisk ud. Han landede lige på røven, og han kunne ikke gå rigtigt i 5 minutter, eller ja, det ved jeg jo ikke, for der er ingen tid her ude. Det var endelig lidt synd for ham, men hold kæft det så endelig sjovt ud, det må jeg give ham.

Vi siger begge to ikke noget, vi nyder bare stilheden, i mens vi kigger ind i det brænde bål, hvis flammer er høje. Jeg kan ikke få smilet væk fra mine læber, og jeg ved endelig ikke helt hvorfor. Jeg kender jo ikke Harry rigtigt, og han kender ikke mig rigtigt. Jeg kender ikke mig rigtigt, så det ville være underligt, hvis han gør. Men jeg har haft hygget mig så meget de sidste par dage, nogen gange kan jeg tage mig selv i at tænke, at jeg ikke ville væk her fra. Jeg nyder at være her i Harrys selskab, hvilket faktisk er mærkeligt.

"Skal vi ikke ligge os til at sove?" Harrys stemme trækker mig igen ud af mine tanker. Det er ikke første gang det er sket i dag. Jeg vender mit hoved, så jeg kigger op på ham og smiler, hvorefter jeg nikker. Harry ligger sig ned på de palmeblade vi har fundet og trækker mig med ham. Han trækker mig helt ind til ham, og jeg ligger mit hoved på hans bryst. Jeg føler mig tryg, jeg ved ikke hvorfor, men det gør jeg. Jeg kan godt lide det sådan her. Jeg lukker mine øjne, og ikke så lang tid efter sover jeg, til Harrys beroligende vejrtrækning. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...