Fortabt 🌴 One direction

Hun vågner op på en øde ø. Hun ved ikke hvor hun er, eller hvem hun er. Hun tror hun er alene, og prøver at finde sig selv. Prøver at få glimt af hvad der er sket. En dag støder hun ind i ham. En dreng ved navn Harry Styles. Han ved dog godt hvem han er, bare ikke hvordan han endte der. Hans fire venner er der ikke, og det gør ham bange. Harry prøver at hjælpe hende med at huske, prøver at hjælpe hende med at finde ud af hvem hun er. Men hvordan vil det gå? Vil hun huske? Vil han finde sine 4 venner igen? Vil der starte et venskab? Eller et forhold? Og vil hun nogensinde huske, hendes tideligere liv? Vil de nogensinde komme væk derfra? Ja, det må tiden vise.

8Likes
6Kommentarer
5443Visninger
AA

6. Kapitel 5 - "Du kan synge"


                                                                       Dag 3

Med en meget træt krop, strækker jeg mig, så lang jeg nu er med mine omkring 165 centimeter. Eller jeg skyde på, at jeg er 165 centimeter, ikke at jeg ved det. For ærligtalt, selv den lille ting kan jeg ikke engang huske. Jeg føler mig så hjælpeløs. Jeg ved virkelig ikke hvad der sker. Jeg vil bare gerne finde ud af hvem jeg er nu, så jeg ligesom har noget jeg i det mindste ved. Det eneste jeg ved er, at jeg har mørkebrunt hår, nøddebrune øjne - Det sagde Harry til mig igår. Harry. Ham som vidste hvem han er, og ham som var strandet her. Gid det var mig. Gid jeg vidste hvem jeg er. Det kunne gøre det hele så meget lettere. Mine tanker er et stort rod, fordi jeg ikke engang ved hvad jeg hedder. Det var fusterende. Jeg vil gøre alt for at finde ud af det. Okay ikke lige alt, men næsten. 

Jeg åbner mine øjne langsomt, da jeg har lært over de sidste 2 dage, at hvis man åbner dem hurtigt, bliver man nød til at lukke dem igen, på grund af den meget skarpe sol der er her. Gad vide hvor vi endelig er i verden? Det kunne faktisk være dejligt at vide. Jeg lader mine øjne glider ud over vandet. Der er vand så langt øjet rækker. Ikke noget land i sigte, eller skibe. Ikke noget som helst. Jeg ved jo ikke om der er det, på den anden side af øen, men det er der i hvert fald her. Og skal jeg være ærlig, føler jeg mig faktisk mest tryg på den her side af øen. Det her sted kender jeg da. Altså sådan nogenlunde. Nu har jeg jo kun været her i 3 dage, eller jeg tror da det er 3 dage, da jeg ligesom kan tælle når der bliver mørkt, og jeg igen vågner. Nu ved jeg jo så ikke hvor lang tid jeg helt rigtigt har været her, da jeg jo ikke ved om jeg har været væk i flere dage, inden jeg vågnede den første dag, eller ja.. I ved hvad jeg mener, forhåbeligt. 

Jeg vender mig om, og ser på den sovenede Harry. Hans venstre arm bandt jeg ind igår, efter vi havde fået det renset i vandet. Han skreg som en lille pige. Det var faktisk lidt sjovt. Okay meget sjovt. Men nu når jeg tænker over det, må det endelig også gå ondt. Såret var ret dybere end jeg troede, og fik det rimelig dårligt, men jeg blev nød til at hjælpe ham. Jeg ved ikke hvorfor, jeg følte bare den trang til at hjælpe ham, selvom det endelig nok er mig der har brug for hjælp. Jeg ved for helvede ikke engang hvem jeg er. 

Hans brune krøllede hår hænger ud til alle sider. Han ser faktisk mega sød ud når han sover. Han - 

"Mmm" lyden kom fra hans mund, hvilket betyder at han snart er ved at vågne. Jeg smiler stille for mig selv, mens jeg ligger og kigger på ham. Vi havde samlet noget mad igår - Hvilket vil sige fisk - og nogle kokusnødder så vi havde til noget tid. Vi har planlagt, at gå ind i skoven idag, for at se om vi kunne finde noget, der bare minder lidt om hjælp. Men jeg ved ikke om vi kom til det idag. Solen står allerede højt på himlen. Vi kom også først sent i seng vil jeg tro, det var i hvert fald lang tid efter solen var gået ned. Jeg ved endelig ikke hvorfor, for vi havde ikke snakket så meget sammen, men så alligevel. 

"Godmorgen sovetryne" ender jeg med at sige med et smil, da han begynder at rykke på sig. Jeg ved ikke lige hvorfor jeg sagde det, og ikke bare holdte min kæft. Men det var nu alligevel meget sjovt. Jeg tror efter hånden, at jeg bare siger ting, uden at tænke over det. Hvilket er lidt skræmmende, for jeg kan ikke altid nå at holde igen. Det fandt jeg hvis tydeligt ud af igår. 

"Mmm godmorgen" siger han med en meget træt morgen stemme. Endelig var det ikke morgen, men det er ligemeget. Det var faktisk en ret sød morgen stemme. Han åbner sine øjne, for bare direkte at stirre ind i mine. Han smiler til dig, inden han åbner sin mund.  

"Stalker du mig mens jeg sover?" siger han med en sjov, men samtid hæs stemme. Altså ikke at hans stemme er sjov, men at han mente det i sjov. 

"Nej, jeg synes bare du ser så fredelig og sød ud når du sover" siger jeg igen, uden lige at tænke over hvad jeg siger først. Mental lussing til mig over, at jeg er så forbandet dum. Jeg burde tænke mig mere om, bruge mine hjerne noget mere, og noget hurtigere. Ja, det er så nok nemmere sagt end gjort. 

Et grin forlader hans mund, og jeg rynker øjenbrynene, men kommer hurtigt i tanke om hvad jeg sagde. Fuck jeg er bare så dum. Så du har lige fundet prisen for den dummeste, igen, igen. Det er da bare så typisk. Hvordan kan man overhovedet være så dum. Jeg ender bare med at smile, og jeg tager mine arme op til mit hoved, for at gemme mit ansigt i mine hænder, fordi jeg er så flov. Jeg er sikkert tomat rød i hovedet ligenu, det skulle i hvert fald ikke undre mig. 

Jeg mærker en der tager fat i mine hænder, og jeg stiver hurtigt ved det. Men da jeg kommer i tanke om, at det bare er Harry - Den Harry der virker så forbandet sød, selvom jeg kun mødte ind i ham igår, så jeg har i pincippet ikke kendt ham ret længe, udover, at han virker meget bekendt, men hvad gør han lige ved mig? - slapper jeg mere af. Han flytter mine hænder fra mit ansigt, ved hjælp af hans store hænder, og smiler til mig, men jeg kan godt se, at han ikke kan holde grinet inde så meget længere. Hvilket endelig også er okay, for det er endelig lidt sjovt. 

"Er du lidt flov? Eller har du det bare varmt, siden du ligner en tomat i hovedet?" jeg kan ikke holde grinet tilbage, da han siger det. Det er endelig lidt sjovt. 

"Ja, og nej. Ja det er lidt flovt, jeg snakker bare uden at jeg tænker mig om" siger jeg, og skal til at dække mit ansigt til, men han holder stadigvæk fat i mine hænder. Han begynder at grine efter min sætning, og det gør jeg endelig også. Det her er faktisk rart. 

*

Dagen idag er faktisk ikke gået med noget. Vi valgte at blive på stranden idag. Solen er gået ned nu, og vi har tændt bål og spist aftensmad. Vi var i vandet idag, og vi havde det så sjovt. Vi sprøjtende vand på hinanden, og han kastede mig rundt. Det var så skide sjovt, jeg tror aldrig jeg har haft det så sjovt. Ikke at jeg ved det, men siden jeg kom her til, og siden det eneste jeg sidst kan huske, var at jeg vågnede her, har det været det sjoveste. Hvilket nok også siger sig selv. 

Lige nu sidder vi overfor hinanden, med bålets varme i mellem os. Flammerne er tydelige i bålet, og gav en god varme. Ikke fordi der er specielt koldt i dag, selvom solen er gået ned, men det her var bare hyggeligt. 

"Straight off the plane to at new hotel. Just touched down, you could never tell. A big house party with a crowded kitchen. People talk, shh, but we don't listen" lige så stille som ordene forlad Harrys mund, blev jeg mere og mere overrasket. Den dreng kan synge, må jeg sige. Gad vide om han er kendt? Hvis han er, hvorfor har han ikke fortalt mig det? Eller okay, jeg kan endelig godt se, hvorfor han ikke ville fortælle mig det. Men det kan også være ligemeget. Han synger fandme godt. Da han har sunget det sidste ord, i de få sætninger, sidder jeg endelig bare med åben mund, og håber endelig bare ikke, at der kommer en flue flyvende forbi, og som flyver lige ind i min mund. Det vil faktisk være ret ulækkert. 

"Du kan synge!" siger jeg måske lidt for højt, og lidt for ivrigt, for han ender i hvert fald med at grine af mig. 

"Ja det kan jeg" siger han, med et smil. Vi sidder endelig bare og snakker lidt frem og tilbage, ikke det helt store. Efter hvad der føles som en times tid, ender jeg alligevel med at spørger om vi ikke skal sove. 

"Jov lad os det" siger Harry med et smil, og ligger sig ned på den ene side af bålet, mens jeg ligger mig ned på den anden side, vi har snakket om, at imorgen skal vi hente nogle pamleblade, tror jeg det er, så vi ikke skal lægge på det her kræsende sand længere. 

"Godnat Harry" siger jeg med et lille smil om mine læber. Det her har været en sjov, og helt igennem fantastisk dag, taget situation i betragtning. 

"Godnat" siger Harry. Han kender jo ikke mit navn, og jeg gør det heller ikke, så det er lidt svært at sige godnat, og så mit navn. Jeg lukker øjne med et smil, og glider lige så stille væk og ind i søvnen. 

Jeg står inde i et hus. Et meget stort og hvidt hus. Der er hvid over alt, det er til at få stress af. Jeg går ned af en stor sving trappe. Trappen er stor, og flot. Faktisk virkelig flot. Jeg kigger opmærksom rundt. Jeg føler jeg kender det her sted, men jeg er endelig ikke sikker. For hvor fuck er jeg henne? Jeg kommer ned i noget der ligner stuen, og der sidder to mennesker, i noget der ligner en sofa. Jeg går hen til den, for hvem kan de være. Da jeg kommer hen foran dem, har de ikke noget ansigt. Altså jo det har de, men der er ikke nogle øjne, næse eller mund på deres ansigter. Jeg viger mig lidt tilbage i skræk. Ja jeg er bange for dem, men hvem ville ikke også være det. De er fint klædt på, hvilket gør det mere skræmmende. Hvem fuck kan de være? 
"Åh Lily pus, der er du. Hvorfor kom du ikke da vi kaldte på dig?" siger damen. Lily pus? Hedder jeg Lily, eller er det bare noget jeg skal tro? Hvad foregår der lige her. Jeg bakker tilbage, og støder lige ind i en væg, og damen og manden kommer tættere og tættere på mig. 

 

 

 

Ikke rettet igennem - da jeg ikke lige har tid til det, hvis der ikke skal gå lang tid før kapitlet.. 
Jeg håber, at I kan lide historien og undskyld at opdateringen sker så langsomt og at jeg ikke får rettet igennem. Selvom jeg har læse ferie bruger jeg tiden meget på mine eksamener, da de er svære på HF end de plejer at være. :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...