Fortabt 🌴 One direction

Hun vågner op på en øde ø. Hun ved ikke hvor hun er, eller hvem hun er. Hun tror hun er alene, og prøver at finde sig selv. Prøver at få glimt af hvad der er sket. En dag støder hun ind i ham. En dreng ved navn Harry Styles. Han ved dog godt hvem han er, bare ikke hvordan han endte der. Hans fire venner er der ikke, og det gør ham bange. Harry prøver at hjælpe hende med at huske, prøver at hjælpe hende med at finde ud af hvem hun er. Men hvordan vil det gå? Vil hun huske? Vil han finde sine 4 venner igen? Vil der starte et venskab? Eller et forhold? Og vil hun nogensinde huske, hendes tideligere liv? Vil de nogensinde komme væk derfra? Ja, det må tiden vise.

8Likes
6Kommentarer
5442Visninger
AA

18. Kapitel 17 - Fortabt

Dag 9

En svag snorken lød ved min side, hvilket får mig til at smile. Jeg tror aldrig, at jeg vil kunne vende mig til, at vågne op med hende. Det er jo ikke fordi, at jeg ikke vil vågne op med hende, for det vil jeg virkelig gerne. Men jeg vil også bare gerne hjem her fra. Det er da hyggeligt, og Lily er en skide sød pige, men jeg savner drengene, og jeg vil gerne se dem igen. Jeg håber også at jeg gør, man skal nemlig aldrig sige aldrig. 

Snorken ved min side bliver ved, hvilket får mig til at grine svagt. Jeg flytter mit blik fra de ellers så flotte bølger, ned til hendes flotte brune hår. Hun ser så fredelig ud når hun sover. Hun er så smuk. Selvom man ikke kan gøre så meget her, så ser hun smuk ud. Selvfølgelig også lækker, men smuk er et pænere ord. En smuk blomst. En rigtig smuk blomst. 

Hun bevæger sig lidt, og og mumler nogle ord som jeg ikke forstår. Jeg smiler svagt over hende, og styrer hende over hovedet. Jeg planter mine læber i hendes pande, og hun mumler igen nogle ubetydelig ord. Hvilket nok vil sige, at hun vågner snart. Da hun åbner hendes øjne, giver det hurtigt mine tanker ret. Yeah. 

"Godmorgen blomst," siger jeg. Hun smiler til mig, men kigger undrende på mig i mens. 

"Godmorgen, og hvorfor lige blomst?" spørger hun om, hvilket bare får mig til at smile endnu mere. Jeg lader min hånd styre hende over kinden, og fører en tot af hendes hår bag hendes ører.

"Fordi du er en smuk blomst," siger jeg med et smil, hvilket får hende til at rødme. Jeg griner af hende, da jeg synes det er sødt når hun rødmer. 

"Det er så sødt, når du rødmer," siger jeg, hvilket får hende til at gemme sit ansigt i min trøje. Jeg griner svagt af hende, da det faktisk er meget sødt, som jeg sjovt nok sagde. 

"Stop din.. din" 

"Din hvad?" siger jeg med et svagt grin i min stemme. Hun slår mig svagt på min brystkasse, og vender så sit ansigt op i mod mit, hvor hun så kigger mig direkte ind i mine øjne. Hendes flotte nøddebrune øjne, som jeg er så fortabt i. 

"Din ko," siger hun til mig, mens hun smiler til mig. 

"Din ko? Wow, det må jeg sige Lily," griner jeg bare af hende. Hun vælger dog bare, at række tunge af mig, hvilket er så modent. Okay jeg har måske også gjort det, men det er en mindre detajle. Jeg ryster bare på hovedet af hende, og kysser hende på panden. Jeg åbner min mund for at sige noget, men bliver hurtigt afbrudt af en høj lyd. En lyd som lyder som en helikopter. Vent en helikopter. 

Lily fanger hurtigt mit blik, og hun flytter sig fra mig. Jeg rejser mig hurtigt op, og tager fat i Lilys hånd for, at hjælpe hende op. Hun skærer en grimase, hvilket får mig til at kigge undrende på hende. Da jeg skal til at åbne min mund, tager hun sin finger hen foran min mund og ryster på hovedet. Jeg sukker tungt, og tager min arm rundt om livet på Lily, selvfølgelig den gode. Jeg kigger op mod himlen og lyden bliver højere. Sekunder føles som minutter, minutter som timer. 

Mit blik spejder rundt på himlen efter helikopteren. Efter noget der føles som meget lang tid, kan jeg endelig se et sort plet på himlen, som jeg hurtigt kommer frem til er helikopteren. 

"Bliver vi reddet nu?" spørger Lily om, med en meget forsigtig stemme, hvilket jeg finder ret sødt. Jeg vender mit ansigt ned til hende, og sender hende et smil. 

"Ja vi gør så," siger jeg, hvilket får hende til at smile. Jeg vender mit blik mod himlen igen, og helikopteren kommer tættere og tættere på. Jeg slipper mit greb om Lily, og begynder at vifte meget med armene. Helikopteren flyver tættere på os, og stopper op. Lily hjælper også med at vifte med armene. Døren til helikopteren bliver åbnet, og en slags mikrofon kommer til syne.

"Harry, Lily er det jer?" bliver der råbt inde i mikrofonen. Jeg hopper højt, og laver en tommel op. 

"Okay, I bliver stående, og så lander vi," bliver der endnu engang råbt. Jeg kigger ned mod Lily, som smiler stort. 

"Vi bliver reddet Harry," siger Lily, og kan ikke skjule, at hun er glad. Jeg smiler stort til hende og nikker. Helikopteren lander, og vi finder begge to vejen der hen. Døren bliver åbnet og ud kommer de savnede drenge. Et stort smil kommer frem på mine læber, og de løber alle hen til mig. Vi krammer i noget tid, men slipper hinanden igen.

"Vi skal væk herfra nu, I skal på hospitalet hurtigst muligt," siger Paul, hvilket får mig til at smile. Jeg nikker hurtigt, og går hen til Lily, hvor jeg tager hendes hånd i min. Hun tager med glæde i mod den, og sammen går vi hen til helikopteren. 

"Harry.." mere når Lily ikke at sige, før hun falder om. Jeg kigger på hende med bange øjne. 

"LILY" råber jeg, og drengene kommer helt hen til mig. Mine øjne bliver sløret, hvilket betyder at jeg snart græder. 

"Vi skal have hende på hospitalet nu," siger en stemme. Jeg hører endelig ikke efter, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. En mand tager fat i Lily, og en tager fat i mig. De får os begge ind i helikopteren. Mit blik bliver ved med at være på Lily. Hvis jeg mister hende, så vil jeg være fortabt.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var sidste kapitel! Nu er der kun en epilog tilbage, og så er den slut! Jeg har virkelig nydt at skrive på den, og jeg håber I har nydt at læse den, epilogen vil forhåbelig komme ud engang i næste uge :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...