Fortabt 🌴 One direction

Hun vågner op på en øde ø. Hun ved ikke hvor hun er, eller hvem hun er. Hun tror hun er alene, og prøver at finde sig selv. Prøver at få glimt af hvad der er sket. En dag støder hun ind i ham. En dreng ved navn Harry Styles. Han ved dog godt hvem han er, bare ikke hvordan han endte der. Hans fire venner er der ikke, og det gør ham bange. Harry prøver at hjælpe hende med at huske, prøver at hjælpe hende med at finde ud af hvem hun er. Men hvordan vil det gå? Vil hun huske? Vil han finde sine 4 venner igen? Vil der starte et venskab? Eller et forhold? Og vil hun nogensinde huske, hendes tideligere liv? Vil de nogensinde komme væk derfra? Ja, det må tiden vise.

8Likes
6Kommentarer
5377Visninger
AA

16. Kapitel 15 - "Wow Harry, modent det må jeg sige"

Dag 8

Dagene her på ø'en er ved at være de sammen. Der sker aldrig noget nyt, hvilket irritere mig. Selvfølgelig er Lily her til at underholde mig, men ellers ingenting. Vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal snakke om længere og det er frustrerende. Men hvad skal vi snakke om? Hun kender ikke rigtigt sig selv, så der er ikke noget at snakke om som sådan. Det er synd for hende, det kan jeg godt sige. Jeg tør bare ikke, at spørger ind til det, fordi jeg er bange for, at hun bliver sur. 

Jeg kigger hen på Lily, som bare sidder og kigger ind i bålet. Jeg rejser mig sukkende op, og går hen til hende. Da jeg kommer hen til hende, kigger hun op på mig med tårer fyldte øjne. Hun kigger hurtigt væk igen, og jeg rynker med mine bryn. Jeg sætter mig hurtigt ned til hende, og ligger armen om hendes skulder. 

"Hvad sker der søde?" spørger jeg om, og nusser stille hendes skulder. Jeg får helt ondt i mit hjerte, bare det at se hende med tårer i øjne. Det føles som om en prøver, at rive mit hjerte ud, og det ikke en særlig rar følelse. Jeg kan nok godt indrømme, at jeg er ved at udvikle følelser for Lily. Hun er en super skøn pige, og jeg kan godt lide at være sammen med hende. Udover, at vi ikke ved, hvad vi lige skal snakke om. 

"Ik noget," mumler hun med en meget trist stemme. Jeg sukker lydløst, og kigger ind i bålet. Min arm bliver ved med, at nusse hendes skulder i stille og rolige bevægelser. Hun spænder ikke i sin krop så meget mere, dog stadigvæk lidt. 

"Jo Lily, jeg kan se der er noget, vil du ikke godt fortælle mig det?" spørger jeg om med en desprat stemme. Men okay, jeg bekymre mig meget om hende. Jeg har brugt mange dage med hende efterhånden, så det ville være meget mærkeligt, hvis jeg ikke var begyndt, at holde bare lidt af hende. Hun sukker svagt, og læner sit hoved ind på min skulder. 

"Det bare, jeg ved ikke ret meget om mit liv. Jeg vil så gerne vide mere. Jeg vil så gerne væk her fra," siger hun med gråd i stemme. Hun græder ikke endnu, men jeg kan høre og mærke på hende, at hun meget snart gør det. Et lille nik finder vejen til mit hoved. 

"Det er også forståeligt søde. Jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg ved bare ikke hvordan jeg kan. Men jeg vil også væk herfra. Jeg ved vi snart bliver fundet," siger jeg, selvom jeg faktisk ikke er ret sikker, men jeg vil bare ikke vride hendes lille hoved med mere end i forvejen. Hun tænker på så mange ting, at det ikke er nødvendigt også at tænke på det. Men alligevel så tror jeg også snart, at vi bliver fundet. Drengene ville ikke opgive, heller ikke Paul. Jeg vil være fortabt uden drengene og Paul. 

"Hvordan ved du det?" spørger hun, mens hun snøfter. Et lille smil finder vejen til mine læber, inden jeg langsomt giver hende et blidt kys i håret. 

"Jeg har nogle ret betydningsfulde venner, som ikke opgiver før jeg er fundet," siger jeg, og flytter mit blik fra bålet igen, og ned på hende. Hun flytter sit hoved op ad, så hun kan kigge mig direkte i øjne. Hendes øjne var så flotte, og jeg blev fanget af hendes flotte øjne. 

"Mener du det?" spørger hun overrasket om, mens tårerne løb om kamp ned af hendes øjne. Jeg smiler forsigtigt til hende, og tørrer hendes tårer væk med den hånd som ikke ligger på hendes skulder.

"Ja det mener jeg," siger jeg, og kigger ind i hendes øjne. Vores øjenkontakt er meget intens, og jeg nyder det. Hun vælger at nikke og så smile forsigtigt. 

"Jeg er glad for, at det er dig jeg er strandet med her," siger hun, hvilket bringer et stort smil på mine læber. Jeg kysser hende på panden. Jeg flytter mit ansigt fra hendes, og kigger ned på hende, hvor hun sidder med et stort smil på læben. 

"Jeg er også glad for, at det er dig jeg er strandet med her," siger jeg, stadigvæk mens jeg smiler stort. Jeg tror aldrig, at jeg på noget tidspunkt i mit liv, har formået at smile så stort som jeg gør nu. Hun har virkelig taget mit hjerte. Selvom vi ikke har kendt hinanden i forfærdeligt lang tid, så har hun taget mit hjerte. Taget det med storm. 

Jeg har stadigvæk ikke fortalt hende, at jeg har set hende nøgen. Det kan jeg ikke få mig til. Hvad ville hun ikke også lige sige, eller for den sagsskyld gøre? Jeg vil ikke kunne miste hende. Nu ved jeg ikke hvordan hun har det med, at være nøgen foran andre, men de gange vi har været i vandet har hun haft undertøj på. Jeg sukker lydløst, da det overtager mine tanker. Hvorfor skulle jeg også have set det? Hvorfor er jeg så dum? Jeg plejer slet ikke, at have noget i mod det, men det har jeg virkelig lige nu, hvilket giver ingen mening. Virkelig ingen. 

Et suk forlader hendes læber, og hun retter sig op. Hun drejer sin krop mod mig, og smiler svagt. Jeg kan slet ikke tage mine øjne fra hende, hun er så smuk, så smuk som nogen kan være. 

"Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig her," siger Lily. Jeg får et smil på mine læber, da hun siger det. 

"Jeg ved heller ikke hvad jeg skulle have gjort uden dig her, jeg ville nok bare ligge i kanten og være på randen til, at dø," siger jeg, og jeg mener hvert et ord. For jeg tror helt seriøst, at jeg ville have endt sådan. Hun griner dog bare svagt over mig, hvilket får mit smil til at blive større. Hendes grin er så fantastisk. Det er sødt, men heller ikke for sukker sødt. 

"Ja sikkert," siger hun med et grin i stemmen, hvor hun så bare prikker mig på næsen. Jeg rynker hurtigt i mit ansigt, men griner så bare af hende. 

"Nå, så du skulle rigtig prikke mig på næsen var?" spørger jeg med et grin i stemmen. Hun trækker bare på skulderen, mens hun blinker med det ene øje. 

"Ja, det var i hvert fald det jeg gjorde," siger hun med et smil på læben. Jeg er dog så moden, at jeg vælger at række tunge til hende, hvilket bare får hende til, at grine endnu højere. 

"Wow Harry, modent det må jeg sige," siger hun i mellem hendes grin. Jeg griner bare af hende, og ryster svagt på hovedet af hende. 

"Nogle skal jo være det, ik?" siger jeg bare, og trækker på skulderen. 

"Det er rigtigt nok," siger hun, mens hun ryster på hovedet af mig. 

---------------------------------------------------------------------------------------------- 

Så er eventyret om Harry og Lily snart slut. Vi mangler 2 kapitler og en epilog. Jeg glæder mig til, hvad I siger til slutningen, jeg vil ikke afslører noget endnu, så I må desværre vente. Hvad siger I endelig til, at det eventyret omkring Harry og Lily snart er slut? :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...