Fortabt 🌴 One direction

Hun vågner op på en øde ø. Hun ved ikke hvor hun er, eller hvem hun er. Hun tror hun er alene, og prøver at finde sig selv. Prøver at få glimt af hvad der er sket. En dag støder hun ind i ham. En dreng ved navn Harry Styles. Han ved dog godt hvem han er, bare ikke hvordan han endte der. Hans fire venner er der ikke, og det gør ham bange. Harry prøver at hjælpe hende med at huske, prøver at hjælpe hende med at finde ud af hvem hun er. Men hvordan vil det gå? Vil hun huske? Vil han finde sine 4 venner igen? Vil der starte et venskab? Eller et forhold? Og vil hun nogensinde huske, hendes tideligere liv? Vil de nogensinde komme væk derfra? Ja, det må tiden vise.

8Likes
6Kommentarer
5447Visninger
AA

13. Kapitel 12 - "De sender en ud i morgen eller i over morgen"

Louis Tomlison 

Dag 7

"Breaking News. Siden de andre drenge fra one direction kom tilbage fra deres sejltur, uden Harry, har man ikke set Louis udenfor en dør. Hvad er der sket med ham? Hvad med de andre drenge? Dem ser man da udenfor, men det gør man ikke med Louis. Der går rygter om, at Louis bearbejder sig selv for, at Harry er forsvundet. Det siges, at one direction har valgt, at sende en helikopter ud for, at se om de kan finde Harry. Men kan de finde ham? Og hvis de gør, er han så i live?" værten i tv'et snakker bare videre, og jeg hører ikke rigtigt efter det. Ikke efter det sidste hun sagde. Er han live? Det har han bare af, at være, ellers vil mit liv være fortabt. Jeg vil ikke kunne klarer, at leve uden ham. Uden ham er mit liv ikke fuldendt, og jeg vil altid mangle min bedste ven. Smerten i mit bryst var ikke til at tage fejl af. Harry skal bare være i live, ellers så kommer jeg ikke til at kunne gøre noget. Det føles som om mit hjerte er gået i 1000 stykker, og det kun er Harry der kan samle det. Mens mine tanker kører om Harry, kan jeg mærke tårerne presser på. Jeg ryster kort på hovedet for, at få dem væk. Jeg skal være stærk, jeg skal være stærk for Harrys skyld.  

Et suk lyder fra min side, og jeg mærker at sofaen giver sig lidt. Hvilket vil sige, at personen som sad ved siden af mig, har rejst sig op. Personen tager fat i fjernbetjeningen og slukker for fjernsynet. Det har de alligevel gjort så mange gange i de sidste 7 dage. Og jeps jeg tæller dagene. Jeg håber virkelig, at den helikopter kan finde Harry, og at han er i live. Men jeg bliver nød til, at blive ved med, at holde mit håb oppe. Harry overlever, han er en stærk person! Selvfølgelig overlever han. 

"Louis, du bliver nød til, at gøre noget," siger Liam. Jeps jeg tænkte nok, at det var ham. De andre drenge er her også, men tror de er ude i køkkenet eller sådan noget. Det kunne jeg lige forstille mig. Liam sukker, da jeg vælger ikke at sige noget. Han går ud i mod køkkenet, hvor jeg regner med, at de andre drenge er. 

Liam Payne 

Jeg kommer ud i køkkenet, hvor de andre drenge står og kigger forventningsfuldt på mig. Jeg kigger på dem, hvor jeg derefter sukker, mens jeg ryster på hovedet. Jeg har ondt af Louis, han giver sig selv skylden for det, og det skal han ikke. Det er lige så meget vores skyld som hans. Jeg ved han savner Harry, men det gør vi alle sammen. Jeg ved der er ingen der giver Louis skylden, for der er ingen der ser det som hans skyld. Louis spiser næsten ikke, han sidder bare foran tv'et i sofaen. Det gør ondt at se på. Virkelig meget. 

"Han gør stadigvæk ikke noget. Han sidder bare og kigger tomt på tv'et. Jeg håber virkelig snart, at de sender den helikopter afsted," siger jeg efterfulgt af et suk. Men hvad fanden skal vi også gøre? Vi har prøvet alt med ham, men han vil ingenting. Han vil ikke engang rejse sig fra sofaen. Han gør det kun, hvis han skal på toilet. Han sover selv på sofaen. Hvis han overhovedet sover. Han ligner en der ikke har sovet i dagevis, hvilket ikke er godt. Han har brug for søvn, han har brug for, at slippe alle de tanker. Zayn sukker, hvilket leder min opmærksomhed på ham. 

"Han kan ikke blive ved med, at være sådan," siger Zayn, og kigger skiftevis på Niall og jeg. Jeg nikker mig hurtigt enig, for der skal snart ske noget. Det her kan ikke blive ved. 

"Ja, men jeg tror bare det eneste der virker er, at sende den helikopter afsted og finde Harry," siger Niall, hvilket får mig til at kigge hen på ham. 

"Sagde Paul ikke, at han ville ringe i dag, for at fortælle om helikopteren?" spørger jeg og kigger med håb i øjnene på dem begge to. Niall og Zayn ser ud til, at tænke meget over det. 

"Jo det gjorde han faktisk," siger Niall. Jeg nikker tænkende. 

"Det er 2 dage siden, han burde snart ringe," siger jeg, og sukker højt og dramatisk. Jeg læner mig op af bordet i køkkenet. 

"Måske vi bare skulle ringe til ham?" kommer Niall med et forslag, hvilket gør at mit blik kun lander på ham. 

"Siden hvornår er du blevet så klog?" siger jeg med en undrende stemme og løfter det ene øjenbryn. Niall kigger bare på mig med åben mund, og Zayn ja han er ved at dø af grin. 

"Siden altid," siger Niall, mens han lægger armene over kors og spiller pigefornærmet. Jeg ender bare med at bryde ud i grin, og går hen og klapper ham kort på skulderen. Jeg går ind på Louis og Harrys gæsteværelse, hvor jeg hurtigt og elegant, sådan næsten, tager fat i min mobil så jeg kan ringe til Paul. Men selvfølgelig er jeg så super god, at jeg falder på gulvet. Sådan Liam, virkelig flot. Jeg ømmer mig hurtigt, men rejser mig op igen, da jeg virkelig skal have fat i Paul, som i virkelig. 

Jeg går ud af døren, og de andre drenge er på vej her hen. Jeg ryster bare hurtigt på hovedet, mens jeg taster nummeret til Paul ind. Jeg tager mobilen op til øret, og de velkendte 'bip' toner kommer frem. Efter hvad der føltes som flere timer, blev telefonen endelig taget. 

"Det Paul," siger Paul, selvfølgelig. Det er ligesom Pauls telefon, så det ville være mærkeligt hvis Kurt tog telefonen. Okay jeg kender ingen der hedder Kurt, bare lige til en info. 

"Hej Paul, det er Liam," siger jeg med en rolig stemme. Jeg bliver jo nød til, at forholde mig rolig, jeg er den der tager mig af de andre i bandet. Nogle gange skulle man tro, at jeg var deres alles far. 

"Hej Liam, hvad er der?" spørger Paul og lyder bekymret. Okay det gør han altid fordi, at han er bange for, at der er sket noget. 

"Den der helikopter, hvordan går det med den?" spørger jeg om, mens jeg følger med Niall og Zayn ud i køkkenet. Jeg ved ikke hvad Louis laver, men han sidder sikkert bare og kigger tomt ind på tv'et. 

"Det går fint, de sender en ud her i morgen eller i over morgen, de skal lige have alt på plads. De snakker om, at der ligger en ø tæt på der hvor han blev væk, så de regner med, at han er der," siger Paul med en bekymret stemme. 

"Men hvorfor sender de den ikke ud nu?" spørger jeg forvirret om, og rynker mine bryn, for det undre mig da, at de ikke gør det. 

"De skal have alt på plads, og så har de først en i morgen eller i overmorgen" siger Paul. Jeg åbner min mund og skal til, at sige noget i det Paul afbryder mig. 

"Jeg skal smutte nu, ringer senere," siger han hurtigt, hvor efter han ligger på. Drengene kigger på mig, og et suk forlader mine læber. 

"De sender en ud i morgen eller i over morgen, de skal have alt på plads, og de har åbenbart ikke en helikopter før i morgen eller i over morgen," siger jeg med en trist stemme. Mit hoved vender sig ind mod Louis, som bare kigger tomt på tv'et. 

"Vi bliver nød til, at sige det til ham," siger Niall og vi gør os alle enige, men hvordan? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...