vi græder glas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2015
  • Opdateret: 17 aug. 2015
  • Status: Igang
// vi græder glas, fordi vi ikke har flere tårer tilbage

37Likes
45Kommentarer
920Visninger
AA

1. vi græder glas

 

VI GRÆDER GLAS

du græder glas
når du tror, du er alene
og jeg vender ryggen til
og lader som ingenting
tavshed er vores sprog
og blikke vores stemmer
for vi hører til i flakkende mørke
og ikke i det blege morgenlys

 jeg græder glas
når jeg ved, at du kigger
din hals slår knuder
men du siger ingenting
for natten er ovre
og hverdagen begyndt
og her er der ingen
der siger, hvad de mener

vi græder glas
bag det visne cykelskur
og vi deler en cigaret
mens vi taler uden ord
om løgne og facader
og alt det, der ikke må siges
vi græder glas, fordi vi ikke
har flere tårer tilbage

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...