Tobias Sørensen - Mit liv som model

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2015
  • Opdateret: 28 aug. 2015
  • Status: Færdig
Dette er historien om Tobias Sørensen som har været model i 8 år. Her kan du følge ham fra at være en helt almindelig dreng til en succesfuld model.
Dette er hans liv som model.

0Likes
0Kommentarer
289Visninger
AA

1. Mødet med Munir

For 8 år side startede mit eventyr i modelbranchen, og jeg fortryder intet. Jeg var bare en normal dreng, som tog livet som det kom. Jeg havde ikke den stor drømme, om at blive model. Mit liv var fint, som det var, og jeg havde ikke noget at brokke mig over. Det hele ændrede sig, da jeg startede som ekspedient i en tøj butik. Det var min første dag på arbejdet, og jeg så meget frem til det. Jeg var i gang med at sætte en bunke bukser på hylden, da en mand var kommet ind, for at købe en jakke. Han stod henne ved kassen, men der var ingen der, så jeg lagde hurtig tøjet på hylden og gik hen for at betjene ham. Han smilede, og jeg smilede tilbage. Det var den første dag, så jeg havde stadig ikke helt styr på det, så det tog lidt længere tid end det skulle, så han begyndt at snakke til mig. Han startede med at spørge ind til mit liv altså uddannelse, arbejde osv. Jeg fortalte ham at det var min første dag, og at det derfor tog længere tid for mig. kassen var meget enkel, men man skulle huske så meget, og så lavede jeg en del fejl, men til sidst fandt jeg ud af det.
Jeg spurgte derefter, om han ville have sin jakke i en pose. Han sagde ”ja”, og kiggede undrende på mig. Han sagde så, ”Du er virkelig god til engelsk”. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sig, så jeg sagde bare ”tak”. Han stod der stadig, og jeg spurgte om der var noget galt.
Han spurgte så ”har du nogensinde været model”.

”nej, det har jeg ikke” svarede jeg.
Han sagde så ”jeg er på udkig efter nye modeller, som kan gå model i Paris, og jeg tror at du ville være en fremragende model, og derfor tænkte jeg på om du måske ville have lyst til det?”.

”Jeg er meget beæret, men tror at du måske gerne ville overvejer det her tilbud, jeg har slet ikke haft en tanke om at blive model, og jeg har heller ingen erfaring overhovedet. Det her kommer virkelig som en overraskelse”. Sagde jeg så efter at have stået målløs i noget tid. ”Nårh okay....”, men du får lige mit nummer, hvis du nu ændrer mening. Jeg ved at du måske nok er i et lille chok, og nok ikke helt ved hvad du skal sige, så her er mit nummer, og så ringer du bare, men helst inden næste uge, da det er i næste uge modeshowet i Paris bliver holdt. Jeg håber virkelig at du siger ja, da min fornemmelse siger mig at du har en stor fremtid i møde, og jeg ved at du kan blive noget stort.” sagde han
Jeg tog i mod nummeret, og han gik.

Min arbejdes dag var næsten ovre, så jeg gik i gang med at rydde op, og gør klar til at lukke. Jeg kunne ikke stoppe med at tænke på det han sagde altså manden som købte jakken. Han hed vidst Munir Bouylud, og virkede meget professionel.
Efter en nogenlunde veloverstået arbejdes dag, gik jeg hjem. Jeg blev sulten på vejen, så jeg valgt at købe en pizza. Der lå et godt sted ikke så langt her fra, så jeg tog der hen. Jeg havde deres nummer, så jeg ringede til dem. Da jeg ankom til butikken, var den stadig ikke færdig, så jeg skulle stå og vente lidt. Jeg havde ikke travlt, så det gjorde mig ikke noget.
Jeg fik pizzaen, og gik så hjem ad. Min lejelighed lå kun to gader væk, så jeg var hurtig hjemme.
Min hverdag var meget det samme, udover mit nye job.
Lige siden jeg mødt Munir, kunne jeg ikke tænke på andet. Jeg havde måske ikke haft en drøm om at blive model, men jobbet kunne give mange muligheder, og så kunne jeg også komme ud og opleve verdenen. Jeg havde altid gerne ville udforske verdenen, og jeg havde også været en del steder.
Jeg blev ved med at tænke på det, og jeg kunne ikke se nogen grund til ikke at sige ja til Munirs tilbud. Jeg valgt så at gå på nettet, og søgt alt om jobbet, branchen og selvfølgelig også Munir. Der var en del, med forskellige synsvinkler på branchen. Der var både gode og dårlige omtaler om branchen. Jeg vidst at alt ikke var sandt, og det gjorde det ikke bedre for mig, om hvilken beslutning jeg skulle tage.
jeg blev mere og mere forvirret, så jeg valgt at lukke det hele ned. Jeg måtte tænke klart, og vidste at jeg kun kunne bliver klogere på det, ved at prøve det. Jeg fik ringet til ham, og han fortalte alt det jeg skulle vide, og sagde også at han ville sende det jeg skulle have på mail. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...