Spaces Between Us | Harry Styles

Er det muligt at forelske sig i en person man aldrig har mødt? I Diana og Harrys tilfælde, er svaret ja. Med 658 kilometer, tidsforskel og stater i mellem dem, forelsker de sig, trods anstændighederne. De har aldrig set hinanden i øjnene, aldrig følt hinandens nærvær, aldrig holdt hinanden i hånden. Før nu.

189Likes
172Kommentarer
82876Visninger
AA

19. Stained Sleeve

Det er allerede blevet søndag aften og Harry rejser tirsdag formiddag. Tiden har aldrig gået så hurtigt før, jeg fornemmer den ikke, jeg vil ikke. I den tid jeg har haft Harry hos mig har jeg ikke turde tjekke uret og se vores tid rende ud.

Hans nærvær er en berusende følelse, det samme er hans krop viklet om min når vi sover. Jeg undrer mig over hvordan jeg klarede mig uden, før jeg mødte ham.

Harry og jeg sidder med resten af min familie rundt om spisebordet og nyder et aftensmåltid bestående af mørt kød, grønt og en sovs hvis ingredienser min far ikke vil afslører.

Jeg kan ikke lade være med at grine af de gør så meget ud af hele middagen, bare fordi vi har besøg. Selv min bedstemors gamle bestik er fundet frem.

Harry er selvfølig sød og høftlig og gør alt for meget ud af at kompliementere både middagen og spisestuens indretning. Mine forældre tager dog gladligt i mod de rosende ord.

”Så Harry,” starter min far ud og tørre munden af i en serviet. ”Spiller du på nogen af dit universitets sportshold? Man hører jo så tit at i er knivskarpe i basketball, over i Indiana.”

Harry rømmer sig. Min far er stadig ikke kommet sig over at hans datter har bragt en dreng med hjem. Jeg ville ønske han ville lade være med at lege stor stærk far og opfører sig omstændigt.

”Nej, Mr. White. Undskyld jeg mener Cory. Jeg er ikke særlig engageret i boldspil”

Min far nikker og trækker på skulderene. ”Det var en skam. Din højde passer ellers meget godt til basketball” Han vender opmærksomheden mod sin tallerken igen og drukner sine kartoffelskiver i den mystiske sovs.

”Jeg fornemmer at de er lidt af en basketball fan, Cory?” spørger Harry usikkert, men tjener alle point hjem da min fars hoved flyver op med et kæmpe smil klistret på læberne.  

”Ja sgu da! Indiana Hoosiers har været mit yndlingshold siden jeg var ti” Han binder knapperne på sin skjorte fra hinanden og afslører en t-shirt med holdets logo på.

Harry griner overrasket. ”Jeg har hørt om dem, de skulle være ret gode”

”Ret gode? Det er Indiana Hoosiers, kid.” Harry trækker på skuldrene. ”Jeg må indrømme at jeg ikke ved så meget om dem, men det lyder spændende.” Trods at Harry kun prøver at være høflig, tager min far hans ord for gode.

”Kom med og se mit fan rum. Jeg har alt derinde, så skal du finde ud af hvem det er” min far er allerede på benene, halvvejs oppe af trappen.

”Det er vores kontor, Cory. Ikke et fan rum” retter min mor ham som hun altid gør.

Harry kigger over på mig som om han afventer godkendelse. ”Smut du bare” jeg klapper hans ryg og han følger efter min far op af trappen og ind i ’fan rummet’.

”Så er han godt inde i varmen hva?” spørger min mor overfor mig. Jeg nikker imens jeg tygger min mad færdig. Vi hører de to grine ovenpå og Travis forlader straks bordet for at tage del i fornøjelsen.

”Hvad er der sket med dit ærme?” min mor peger på mit ærme, der stadig er plettet til med jord fra i formiddags. Jeg prøver at børste det af med min hånd, men pletterne kræver vand og sæbe.

”Jeg faldt da Harry og jeg var nede ved søen” forklarer jeg og hun ryster straks på hovedet af min klodsethed. Jeg smiler da jeg kigger ned på ærmet igen og finder mig selv tilbage i øjeblikket.


”Har du taget mig ned til en sø?” spørger Harry og klemmer min hånd, da søen kommer til syne foran os. Jeg nikker og fører ham med hen til kanten, lige før jorden bliver fugtig.

”Romantisk, det må jeg give dig Miss White” han smiler lunefuldt. ”Jeg begynder at tro at du prøver at forføre mig. Er det sandt?” varmen tager til i mit ansigt og jeg ler.

”Måske, måske ikke” jeg trækker på skuldrene.

”Men det har du allerede gjort for længst” siger han så. ”Åh hold da op” griner jeg og giver slip på hans hånd, hvilket sekundet efter viser sig at være en fejl.

Min ene sko synker ned i den fugtige jord ved vandkanten, så jeg kommer i ubalance og falder forover. Jeg når lige at rede mit ansigt ved at sætte en hånd i jorden.

Harry hopper af grin. ”Ej undskyld hahahaha,” han griner videre, før han rækker mig en hånd. ”Det så altså sjovt ud, undskyld” jeg ruller med øjnene og tager fat i hans hånd. Men før han når at hive mig op, trækker jeg ham ned.

”Ouch!” udbryder han da han lander ovenpå mig. Han skynder sig at fjerne sin vægt fra mig og giver mig et overrasket blik.

”Hvad skulle det til for?” spørger han. ”Det kaldes karma” svare jeg og klapper let hans kind.



Jeg takker for måltidet og går fra bordet. På vej op af trappen hører jeg min far fortælle Harry om dengang hans yndlings basketball hold nær tabte deres sejr til et andet hold fra Chicago.

Jeg passere kontoret og går ind på mit værelse, hvor jeg lægger mig på sengen og venter på at Harry kommer tilbage. Mine øjne bliver tungere og tungere nu længere jeg venter og til sidst beslutter jeg mig for at skifte til nattøj, så jeg kan sove.

Jeg skifter til et par sorte natshorts og lige idet jeg trækker min trøje over hovedet, gør Harry sin entre.

”Well hallo” siger han overrasket og kan ikke skjule et smil. Først dækker jeg mig selv, men i et øjebliks modighed smider jeg trøjen på gulvet.

Harry går frem mod mig og tager fat i kanten på sin egen t-shirt og trækker den over hovedet. Et øjeblik kigger jeg målløst på ham, undrende over hvad han har gang i. Men så rækker han mig sin trøje.

”Her tag den her på” siger han og trækker den ned over hovedet på mig. Han hjælper mig også med at få armene i ærmerne, trods jeg ikke behøver hans hjælp.

”Du ser smuk ud,” han kigger mig op og ned. ”Selv i en alt for stor trøje” klukker han.
Jeg sætter mig på sengen og kan ikke lade være med at kigge på hans nøgne bryst med de mørke tatoveringer. Han fanger mig i øjeblikket og smiler tilfredst, men siger ikke noget.

”Du må undskylde det med min far” siger jeg og læner mig op af væggen. Han ryster på hovedet og går frem mod mig.

Han sætter hænderne i madrassen på begge sider af mine lår og læner sig frem med et intenst blik. Han kysser min kind, før han igen kigger mig i øjnene kun få centimeter fra mit ansigt.

”Han er cool, jeg kunne godt lide at hænge ud med ham” om han siger det af høflighed eller om han mener det alvorligt, finder jeg aldrig ud af.

”Væn dig ikke for meget til det” jeg kigger kort på hans læber. ”Og hvorfor ikke det?” spørger han og læner sig yderligere frem. Min puls påvirkes af hans nærvær.

Jeg lægger armene om hans nakke. ”Fordi jeg vil have dig for mig selv” tilstår jeg og stryger min næse mod hans. Han ler og jeg mærker hans hænder tage fat i mine lår.

”Javel Ma’am” han løfter i mine ben og skubber mig ind på midten af sengen. Jeg tager en dyb indånding da han kravler ind over mig og prøver at holde min rødmen tilbage.

”Du har mig for dig selv nu, du må hellere gøre godt brug ud af mig” hans kommentar for mig til at grine og jeg giver ham et dask i brystkassen.  Kontakten mellem min hånd og hans bare hud, for mig til at brænde indvendigt.

Han bøjer sig ned og lægger sine læber mod mine. Jeg kysser blidt hans varme læber igen og ager hans kind, før jeg skubber ham af mig.

”Jeg er træt” tilstår jeg.

Harrys skæve smil vender tilbage. ”Så lad mig putte dig” han rejser sig og hiver i dynen under mig. Jeg kravler til siden så han kan få fat i den og lægger mit hoved mod puden. Han beklæder mig med dynen og går om på den anden side af sengen.

Jeg hører hans bælte klinge i det han tager det af bag mig. Da jeg vender mig om for at kigge på ham står han med ryggen til i intet andet end boxershorts. Han betragter min bogreol og tager fat i en af bøgerne.

”Hvad har du der?” spørger jeg. Han vender sig om med en bog i hånden. Coveret er rødt og jeg genkender den hurtigt for at være To Kill A Mockingbird.

”Den er god. Har du læst den?” Han ryster på hovedet. ”Jeg læste slet ikke i High school, jeg gik alt for meget op i at virke som den seje fyr. Jeg gætter på at jeg aldrig fandt tiden til det da jeg så startede på universitet”

Han sætter sig på sengekanten. ”Jeg kan huske min søster læste den for nogle år siden. Jeg troede den handlede om en ægte sangfugl” Vi ler. Jeg har på fornemmelsen at han savner sin søster meget. Og sin mor og England.

Jeg klapper på madrassen vedsiden af mig. ”Kom og læs for mig” byder jeg og han er ikke sløv om at lægge sig under dynen tæt vedsiden af mig.

Jeg lægger hovedet på hans skulder og han bladre om til første side. ”Kapitel et” starter han og kigger ned på mig. Jeg nikker som tegn på at han skal forsætte.

”Da min broder Jem var næsten tretten år, brækkede han armen i albueleddet, og det var en grim historie. Da armen kom sig igen, og Jem ikke længere behøvede at være bange for, at han aldrig skulle komme til at spille amerikansk fodbold igen, tænkte han så godt som aldrig mere på den, selvom den venstre arm efterfølgende var lidt kortere end den højre.”

Harry forsætter med at læse og jeg glemmer at følge med. Jeg nyder bare lyden af hans stemme og lukker øjnene. Han lever sig dybt ind i bogen og giver karakterne forskellige stemmer når de taler.

Jeg falder efter kort tid i søvn og drømmer om en trettenårig Harry med skadet arm og store forhåbninger om en dag at kunne spille amerikansk fodbold. 
____________________________
SPACES BETWEEN US FACT: 
I stedet for et fact denne gang kan i nyde mine ekstreme tegne skills i denne tegning af hvad der skal forestille Diana og Harry. Hahahha, elsker den måde at Harry kom til at se nervøs/bange ud. Har grint hele dagen. Mesteren har overgået sig selv, PICASSO GO HOME 


 


- The Only Way Is Up x
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...