Spaces Between Us | Harry Styles

Er det muligt at forelske sig i en person man aldrig har mødt? I Diana og Harrys tilfælde, er svaret ja. Med 658 kilometer, tidsforskel og stater i mellem dem, forelsker de sig, trods anstændighederne. De har aldrig set hinanden i øjnene, aldrig følt hinandens nærvær, aldrig holdt hinanden i hånden. Før nu.

189Likes
172Kommentarer
83265Visninger
AA

12. So Close, Yet So Far


Sir Styles: Er du taget af sted?

Sir Styles: Diana?

Sir Styles: ??

Sir Styles: Diaaaaaaana

Sir Styles: Jeg kan se du er online

Sir Styles: Jorden kalder Diana

Sir Styles: Hallo? Er du der?

Sir Styles: Dylan O’Brien sidder ved siden af mig

Sir Styles: DIANA

Dianawhite26: omg, Harry

Sir Styles: Du svarede!

Dianawhite26: Hvorfor alt det spam?

Sir Styles: Jeg prøvede bare at komme i kontakt med dig

Dianawhite26: Well, det virkede

Sir Styles: Hvornår tager du afsted?

Dianawhite26: Vi kører om ti minutter

Sir Styles: Jeg håber du får en god tur

Sir Styles: God og sikker tur

Dianawhite26: Tak, Harry

Sir Styles: Pas på dig selv

Dianawhite26: Lad være med at bekymre dig

Sir Styles: Det er mit job

Dianawhite26: Ja, hvis du var min far

Sir Styles: Kinky

Dianawhite26: Kinky?

Sir Styles: Har du aldrig hørt om Daddy kink?

Dianawhite26: Hvor er du nasty

Sir Styles: Just saying

Sir Styles: Men som jeg sagde, pas på dig selv

Dianawhie26: Selvfølgelig

Sir Styles:  Ring hvis du kommer i problemer

Dianawhite26: Jeg har ikke dit nummer

Sir Styles: Right

Sir Styles: xxxxxxxx

Sir Styles: Here you go

Dianawhite26: Tak, jeg skriver til dig

Sir Styles: Det ville være skønt

Dianawhite26: Jeg er nødt til at gå

Dianawhite26: Vi ses, Harry

Sir Styles: Farvel, smukke

Dagens sidste lys kaster sig over skyerne, efter en times flyvning. Nuancer af gul og orange, har malet skyerne.

Jeg sidder på vinduespladsen og beundre den smukke udsigt. Beth læner sig ind over mig og udbryder overrasket. Hendes ansigt får en orange glød, da lyset rammer hende igennem vinduet.

”Det er smukt, så vidunderligt smukt,” måber Beth og jeg nikker i enighed. ”Chandler, du burde virkelig se det!”

Chandler som sidder på det tredje og sidste sæde vedsiden af Beth, skær en grimasse. ”Aldrig i livet. Jeg sidder godt her og jeg flytter mig ikke.” fastslår han. Beth og jeg griner.

Chandler er ikke særlig glad for at flyve og han hvinede piget da flyet lettede. Han faldt først til ro, for et øjeblik siden.

”Vær ikke sådan en tøs, kig nu” driller Beth. ”Vær ikke sådan en bitch, lad mig være” siger Chandler i samme toneleje som Beth.

”Hov hov” advarer jeg med en strittende pegefinger mod ham. Han svare ikke og ryster blot på hovedet, før han sætter høretelefoner i ørerne og finder sin iPod frem.

De orange tonede skyer, skifter til lilla i løbet af nogle minutter. Da alle smukke farver er skiftet ud med den mørke aftenhimmel, læner Beth sig tilbage. Hun sidder og snorker, få øjeblikke efter.

Jeg lægger min jakke over hende, uden hun rør på sig.

Chandler gaber og gnider sig selv i øjnene ved siden af. Han tager høretelefonerne ud og kigger på mig med søvnige øjne. Poserne under hans øjne, får ham til at se ældre ud.

”Har du noget øjencreme?” spørger han til min overraskelse. ”Øjencreme?” gentager jeg og klukker.

”Ja, min hud omkring øjnene føles virkelig tør af at flyve” svarer han og gør sit bedste for ikke at blive irriteret over min leen.

Jeg kigger i min håndtaske. ”Jeg har håndcreme?” frister jeg og viser ham en limegrøn tube håndcreme. Han kigger til siden, som om han er bange for nogen skal opdage han låner en tube creme.

”Okay, tak” han tager i mod tuben og smører et let lag rundt om øjnene. ”Av, av, av” udbryder han og gnider sig igen i øjnene.

Jeg ler før jeg kommer i tanke om cremens mintduft. ”Chandler, undskyld! Jeg havde helt glemt der var parfume i!” siger jeg højere, end han vil have det. Dem foran vender sig om for at se hvad der forgår.
”H-hun sprøjtede parfume i ansigtet på mig” lyver Chandler og peger på mig.

”Åh, undskyld. Jeg prøvede at ramme ind i din mund, ” svarer jeg igen. ”Jeg gjorde dig bare en tjeneste” min sarkasme kommer en smule bag på Chandler, for han sidder tilbage med et overrasket ansigtsudtryk.

Dem foran vender sig om igen, uden at sige et ord. Godt valg.

”Du er bare for meget” mumler jeg ud mellem sammenbidte tænder. Han ler. ”I lige måde, jeg vidste ikke du havde det i dig”

”Hvad? Stil, et hjerte?” spørger jeg. ”Sarkasmen” retter han.

”Du er godkendt” han sender mig en tommelop. Jeg rynker på panden. ”Godkendt til hvad?”  Jeg vidste godt han var en speciel type i forvejen, men han formår at overraske mig.

”Bare godkendt. Til at være min ven. ” Jeg griner. ”Spørger du om vi skal være venner? Jeg ved ikke, Chan. Er det ikke for tidligt? Vi har ikke engang haft vores første håndtryk endnu” joker jeg.

Vi griner og glemmer alt om den sovende Beth imellem os. Hun ligger dog ikke mærke til noget og fortsætter med at sove.

”Jeg vil gerne give os en chance. Jeg tror på os” citere han som charmøren i en kærlighedskomedie.

”Så siger jeg ja” svarer jeg og vi trykker hinandens hånd i latter. ”Men ehm, du har en kæreste har du ikke?” det pludselige spørgsmål og interesse for mit privatliv kommer en smule bag på mig.

”Vi er jo venner nu ikke? Venner fortæller hinanden alt” siger han, da han bemærker mit ansigtsudtryk.

”Nej, eller jo lidt. Jeg ved ikke. Hvor ved du det fra?” spørger jeg. Han skæver mod Beth. ”Beth nævnte bare noget om en brite, fra Indiana” Jeg sender min snorkende veninde, et skarpt blik.

”Det er kompliceret” mumler jeg. Han nikker langsomt. ”Indiana er også langt væk”

”Rigtig langt” han skal lige til at give mig ret, men han stopper op som om han er kommet i tanke om noget. Han tænder det lille tv foran ham og indstiller den til at vise hvor flyet befinder sig.

”Men ikke nu. Vi flyver over Indiana lige nu” han peger på skærmen og bagefter ud af vinduet. Jeg kigger ud, men jeg ser ikke andet end skyer.

Han er et sted dernede, lige nu, med kun himmelen i mellem os.

”Så tæt, alligevel så langt væk” jeg sætter en finger på ruden og efterlade et aftryk i duggenet. Chandler siger noget bag mig, men jeg hører ham ikke.

Jeg tegner et lille h på ruden og mærker kulden mod min fingerspids. Skyerne under os, genere mig ikke, for jeg ved han er dernede med blikket mod himmelen.

Vi ankommer til et motel, omkring klokken ti. Motellet er placeret i midtbyen og lyde summer konstant fra alle vegne. Lydende fra diskoteker, gøende hunde og racende biler smelter sammen.

Jeg får tildelt et værelse sammen med Beth og to andre piger, Ellen og Anne.

Ellen hopper under dynen fuldt påklædt. ”Læg dig ikke for godt til rette, vi smutter inden så længe, hvis vi skal nå at have et par timer i byen” siger Beth.

Ellen mumler et utydeligt svar, på vej til at falde i søvn. Jeg skifter tøj og vasker mit ansigt. Flyturen har sat sine spor, i form af mørke rander under øjnene. Jeg får det hurtigt dækket med concealer.

Jeg må indrømme at hele tanken om at rende rundt i en fremmed by så sent om aftenen, før mig nervøs. Men jeg ved at jeg vil gå glip af en masse, hvis jeg blev på motellet.

”Jeg er lidt utryg ved det her” fortæller jeg. ”Det bliver sjovt, ingen grund til bekymring” svare Anne og skifter til en sort kjole, med skaterskirt.

”Lige præcis” siger Beth i enighed.

I løbet af det næste kvarter, får vi skiftet og genopfrisket vores make up. Klokken halv elleve banker der på døren. Jeg åbner og Chandler, Daryl, Niall og Zayn vælter ind.

”I bruger alt for meget parfume, piger” kommentere Niall og vifter sig for næsen.

”Shut the fuck up, potatohead” advarer Anne, men ingen af os tager det seriøst. Jeg kan hurtigt se på Chandler, at han synes godt om hendes kommentar.

”En af jer er nødt til at blive, hvis nu lærerne går rundt og tjekker. ” Vi kigger rundt på hinanden.

”Så en af jer kan svare tilbage, når de banker på døren.” siger Daryl. Vi vender os alle om på en gang og kigger på Ellen. Hun ser på os med irriteret mine.

”Fint, men jeg bliver ikke hjemme næste gang” bider hun og vender ryggen mod os. Beth klapper hænderne sammen i begejstring og jager os ud af værelset.

Chandler hiver en blank lommelærke op af lommen. ”Vodka?” frister han.

”Jo tak” jeg tager i mod den og tager en tår. Jeg laver en grimasse og passere lommelærken videre til Niall. Beth lægger armen om mit liv og tager mig med ud i nattelivet. 
___________________________
SPACES BETWEEN US FACT

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...