Spaces Between Us | Harry Styles

Er det muligt at forelske sig i en person man aldrig har mødt? I Diana og Harrys tilfælde, er svaret ja. Med 658 kilometer, tidsforskel og stater i mellem dem, forelsker de sig, trods anstændighederne. De har aldrig set hinanden i øjnene, aldrig følt hinandens nærvær, aldrig holdt hinanden i hånden. Før nu.

189Likes
172Kommentarer
83262Visninger
AA

3. Request


Vi ryster begge med højre hånd, som om vi giver hinanden hånden. Harry ryster hånden så vildt, at han gør det i hele kroppen og hans hår flyver ned i panden på ham. Jeg griner af hans hyperaktive underholdning.

”Og hvad hedder du unge frøken?” spørger han og lægger ikke skjul på hans accent, der leder hen på noget britisk.

”Ehh, Diana. Kald mig Diana. ” svare jeg og falder uheldigt over mine ord. Jeg skære en grimasse.

”Diana.” mumler Harry eftertænksomt som om han tygger på navnet. ”Smukt. Jeg har aldrig mødt en pige i din alder med det navn. ” siger han efterfølgende.

Jeg trækker på skulderene. ”Jeg ved det. Det gik af moden for mange år siden. Jeg er opkaldt efter min bedstemor. ” svare jeg og tænker straks at jeg allerede har sagt for meget. Det er han da ikke interesseret i at vide.

”Jeg synes det klæder dig. Det er et smukt navn. ” Harry smiler varmt til mig, men jeg kan ikke lade være med at himle inderligt med øjnene. ’Smukt navn, for en smuk pige’ er det ældste træk i håndbogen om flirteri.

”Jeg synes heller ikke at du ligner en Beth.” Jeg rynker panden. ”Beth? Nej, hvorfor tror du det? ” spørger jeg forvirret og overrasket.

”Der står Beth og Diana i din beskrivelsesboks. ” henviser han og jeg ser straks en række informationer stå oppe i hjørnet. Varmen spreder sig i mit ansigt. Hvor pinligt.

”Er Dylan O’Brien en kendis eller bare en fyr du stalker?” spørger Harry med et grint. Jeg ler utilpas og flover mig over min og Beths beskrivelsesboks. Det var bare fis og ballade.

”Han er skuespiller. ” Harry nikker langsomt. ”Et celebritycrush, eh? ” spørger han og kigger på mig med løftet bryn.

”Hvad? Nej. ” siger jeg til mit forsvar. ”Men du synes han er hot? ”

”Hold mund. Det var bare for sjov. ” Jeg prøver at lyde alvorlig, men det går slet ikke. ”Jeg må hellere Google denne Dylan. ” klukker Harry og begynder straks at trykke på tastaturet.

Han sidder helt stille og ser koncentreret ind i skærmen, imens han søger. Han ser ældre ud, når han ikke sidder med det store smil i hele ansigtet. Det får hans maskuline side frem.

”Hvorfor Googler du ham?” spørger jeg uforstående. Smilet dukker frem på Harrys læber igen og han siger langsomt. ”Fordi jeg vil se om jeg er en Dylan O’Brien look a like. ”

’To piger søger friske fyre. Gerne Dylan O'Brien* look a likes’ tænker jeg. Varmen blusser til i mine kinder. Han vil gerne have, at jeg finder ham attraktiv.

Han ligner ikke en Dylan, overhovedet ikke. Han ligner en Harry og jeg tror faktisk, at jeg fortrækker en Harry frem for en Dylan.

Jeg ryster på hovedet. Herre gud, jeg kender ikke engang drengen. Hvorfor sidder jeg så og sammenligner ham med et celebritycrush?

”Jeg er ikke en Dylan O’Brien look a like,” siger Harry efter noget tid. ”Overhovedet ikke. Hvor gammel er den knægt lige? ” spørger han uddybende.

”Treogtyve.” siger jeg uden at blinke.

Han nikker overrasket over mit alt for hurtige svar. ”Han ligner en 16-årig. ” fnyser han og ryster på hovedet. Jeg spærre øjnene op over hans overdrevne konklusion.

”Hvor gammel er du selv, om jeg må spørge?” Hans smil bliver mere og mere skævt. ”Jeg er tyve, søde Diana. ”

Jeg bider mig i indersiden af kinden. Der er alligevel et par år imellem os. Men hvad betyder aldersforskellen, når han bare er en dreng på den anden side af skærmen?

”Hvor gammel er du? ” spørger Harry og for mig tilbage i nuet.

”Sytten,” Han måber overrasket. ”Men snart atten. Jeg fylder atten den 26 juni. ” tilføjer jeg hurtigt. Jeg opdager at mine håndflader er helt fugtige og at mine kinder brænder. Hvorfor bliver jeg så nervøs, spørger jeg mig selv.

”Jeg troede du var ældre. Ikke dårligt ment selvfølgelig. ” siger han og klør sig i nakken.

”Det hører jeg tit.” konstatere jeg. ”Men det er fedt. Dejlig alder. Hvad skal du så lave på din attenårs fødselsdag? ” spørger han optimistisk, så jeg bliver helt overbevidst om at han rent faktisk interessere sig for det.

”Ehm, jeg regner med at fejre den med nærmeste venner.” svare jeg, trods jeg er i tvivl. Der er halvanden måned til og jeg har ikke aftalt noget med nogen endnu.

Harry griner afslappet. ”Skal du ud og drikke? Det gjorde jeg i den grad, da jeg fyldte atten. ” Jeg forstiller mig straks en alkoholstinkende Harry fyre den af på et dansegulv.

”Hvem ved?” svare jeg med et træk på skuldrene.

”Harry gør. Hvis du ikke for en ordentlig fest, så ringer du bare til gode gamle Harry. Så skal han nok redde din dag. ” klukker han og jeg ved ikke hvad jeg finder mest creepy, hans tilbud eller måden han omtaler sig selv i trejdeperson på.

”Hvad vil du gøre? Synge Happy Birthday for mig? ” Han lyser op som et julelys og holder en guitar op foran skærmen.

”Ja da. Jeg skal bare lige lære at spille den på guitar.” griner han og lader fingrene glide hen over strengene, så de udgiver en lys tone.

Hans fingre glider henover strengende og prøver at finde den rette melodi. ”Happy birthday to you, happy birthday to you. ” synger han stille og meget mumlende, imens han prøver at lade guitarens lyd flyde sammen med hans stemme.

”Det her bliver godt, det kan jeg mærke.” mumler Harry for sig selv. Han kigger op på mig igen og lægger guitaren fra sig.

”Bravo, ” Harry nejer. ”Du er god på den guitar. ” komplementere jeg.

”Jeg nyder at spille og så tiltrækker den alle de interessante mennesker herinde. ” siger Harry og mit smil blegner. Jeg føler mig ikke speciel på nogen måde længere.

”Du ved, andre guitarrister og musikere, ” indskyder han da han ser mit ansigtsudtryk. ”Det er rart at snakke med nogen, med samme interesser. ”

Jeg nikker langsomt. ”Jeg forstår. Men jeg kan hverken synge eller spille på nogen instrumenter. ” indrømmer jeg. Harry ler og ryster på hovedet.

”Du sang da så nydeligt, tidligere. ” Jeg rødmer og trækker på skuldrene.

”Desuden så har jeg zappet igennem en bunkevis af mandlige kønsdele og pludselig dukker der en yderst smuk pige op på skærmen. Du behøver ikke nogle musikalske talenter, for at tiltrække min opmærksomhed. ”
Genetheden sniger sig ind på mig og jeg for lyst til at dække kameraet med min hånd igen. Smilet spreder sig over mine læber og jeg griner nervøst.

”Eh, det er jeg glad for. Tror jeg da. ” mumler, ubevidst om hvordan jeg skal sætte ordnende sammen.

Harry griner fornøjet. ”De røde kinder klæder dig. ” siger han og lader en hånd køre igennem håret. Han kigger skuffet på sit armbåndsur og så på mig.

”Jeg er nødt til at smutte, Diana. Klokken er mange. ” bekendtgør han. En følelse af skuffelse glider over mig. Om jeg kan lide det eller ej, nød jeg faktisk at tale med ham.

”Okay. Farvel Harry. ” svare jeg og leder efter exitknappen. ”Vent! Jeg vil gerne se dig igen. Jeg kan ikke bare logge af og glemme dig. ” udbryder Harry til min store overraskelse.

Jeg kigger overrasket på ham. Overreagerede han ikke en smule? Vi havde kun snakket sammen i tyve minutter.

”Må jeg ikke få dit nummer? ” Jeg skærer ansigt. ”Hvad med Skype? Har du Skype? ” spørger han igen. Vi kigger hinanden i øjnene, længere end normalt. Jeg er den første til at bryde øjenkontakten.

”K-klart. ” svare jeg endelig. Harry smiler triumferende som om han lige har vundet den helt store lottogevinst. Hvor længe skal jeg hænge på ham, tænker jeg.

Er han den klæbrige type, er han en stalker?

Han giver mig indtrykket af at han er en god dreng. Han er glad og venlig, trods tatoveringerne siger noget andet. Jeg må se tiden an.

”Hvad er dit Skype navn? ” spørger han og river mig ud af mine tanker. Jeg ryster på hovedet som om det ville opfriske min hukommelse.

”Dianawhite26. ” Harry taster det hurtigt ind på tastaturet. Jeg høre ham klikke med musen og pludselig kan jeg se en ny venneanmodning fra Skype i højre hjørne.

”Tak. Vi snakkes ved meget snart. ” siger Harry og med det går hans skærm i sort og han er væk.

Jeg læner mig tilbage i kontorstolen og lukker ned for chatsiden. Jeg føler mig forvirret. Tænk jeg lige gik online for at snakke med denne fremmede Harry.

Jeg åbner Skype vinduet og klikker på hans anmodning.

Sir Styles har anmodet om dit venskab. Sir Styles? What the fuck. Jeg trykker godkend og føjer ham til min venneliste. Der er et billede af ham og hans guitar, han har som profilbillede. Han smiler ikke samme drengede smil, som da jeg snakkede med ham. Han ser koncentreret og alvorlig ud.

Jeg bliver afbrudt i at betragte billedet, da et bip meddeler en besked.

Sir Styles: Godnat Diana, sweet dreams.


SPACES BETWEEN US FACT: Det har altid været planen at min hovedperson skulle hedde Diana. Da jeg skulle give hende et efternavn, forelskede jeg mig i navnet 'Argent'. Desværre har vi allerede en kendis ved navn Diana Argent, så det blev White. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...