Spaces Between Us | Harry Styles

Er det muligt at forelske sig i en person man aldrig har mødt? I Diana og Harrys tilfælde, er svaret ja. Med 658 kilometer, tidsforskel og stater i mellem dem, forelsker de sig, trods anstændighederne. De har aldrig set hinanden i øjnene, aldrig følt hinandens nærvær, aldrig holdt hinanden i hånden. Før nu.

189Likes
172Kommentarer
83833Visninger
AA

2. Online



Start chatting

Name: Beth & Diana
Age: 18
Gender: kvinde
Location: Pennsylvania
About me: To piger søger friske fyre. Gerne Dylan O'Brien* look a likes.
Languages I can speak: Engelsk, basic fransk

START (F2)

Jeg viger straks ud af billedet, da Beth trykker på start. Beth sidder alene tilbage foran computerens webcam, da en gruppe piger dukker op på den øverste af de to skærme. Pigerne har tilsyneladende ikke lyst til at chatte med en anden pige og forsvinder lige så hurtigt, som de kom.

"Diana kom nu, du lovede." siger Beth og kigger skuffet over på mig. Jeg sætter mig hen på kanten af sengen, hvor jeg stadig kan se skærmen.

"Jeg lovede at se hvad det var. Jeg har ikke lyst til at være med." svare jeg. En ny dukker op på billedet over Beth. Det eneste jeg når at se er slørede bevægelser og bar hud, før jeg skriger.

"Netop af den grund! Få ham væk, få ham væk!" råber jeg og dækker øjnene. Beth ler. "Gad vide hvem der fik ideen om at rive den af foran et kamera. Det er ret sygt."

Jeg laver opkastningslyde og Beth himler med øjnene. "Jeg var ikke klar over at det var en tolvårig jeg sad vedsiden af." griner hun sarkastisk. Nu er det min tur til at himle med øjnene.

”Og jeg var ikke klar over det var en bitch, jeg sad vedsiden af.” svare jeg igen. Beth griner bare uden at benægte det og klikker på ’næste’, så en ny dukker op på skærmen.

En tung bas fylder min øregang og en gruppe solbrune drenge kigger på Beth igennem computeren. De griner og skubber til hinanden, imens de råber utydelige ord til Beth.

”Hun er hot!” råber den ene og for bifald af de andre. De hujer og skaber sig som en flok idioter. Jeg kigger over på Beth med hævet øjenbryn. Hun trækker på skulderene over vinker til drengene.

”Douchebags.” mumler jeg lavt, så det ikke kan høres af computerens mikrofon.

”Hej drenge, hva’ så?” spørger Beth og jeg kan ikke undgå at lægge mærke til, at hun smiler på den jeg-prøver-at-være-sexet måde. Jeg gyser inderligt.

Jeg forstår ikke formålet med denne chatside. Alt ved den virker så pornografisk. Måske kan Beth godt lide den slags. Hun virker så neutral foran skærmen, jeg tør væde på at hun tit går online.

Det er ikke min kop te. Jeg tør ikke vise mig på webcam, foran fremmede, lige som hende. Jeg vidste at hendes forslag om at gå på chatroulletten, var en dårlig ide.

”Kommer du ikke herover?” spørger Beth og klapper på pladsen vedsiden af hende. ”Hey, hvem snakker du med?” lyder det fra den anden side af skærmen.

Jeg ryster kraftigt på hovedet med store øjne. ”Don’t you dare!” hvisker jeg arrigt.

”Min veninde sidder og gemmer sig.” griner Beth og jeg sværger at hvis øjne kunne dræbe, havde Beth lagt død på stedet.

De jubler begejstret. ”Vis os hende!” råber de i munden på hinanden. Jeg kommer på benene og farer hen mod døren.

”Beth, få dem til at forsvinde. Jeg kommer ikke ind, før du har slået væk fra de douchebags” råber jeg fra den anden side af døren. Jeg høre hende grine og fortælle drengene at jeg ikke tør vise mig.

Jeg fnyser og glider med ryggen mod døren, ned på gulvet. Jeg mente hvad jeg sagde om at jeg ikke kom tilbage.  Jeg kan stadig høre dem igennem døren og jeg himler med øjnene.

Indtil i aften, troede jeg at drengene fra min skole, var de største douchebags. Så stødte jeg på dem.

En notifikation fra Instagram får min mobil til at vibrere. Det er bare et like. Jeg scroller igennem Instagram, men der er ingen nye opslag siden sidst jeg tjekkede.

Jeg tjekker min Twitter bagefter og forbruger noget tid. Jeg låser min mobil igen og ligger øret mod døren, for at lytte.


Beth hviner samtidig med at hun snakker og drengene reagerer begejstret.

”Beth, sluk så for det webcam” råber jeg og ligger armene over kors, trods hun ikke kan se det. Hun fortæller drengene hvad jeg lige har råbt og de buer.

”Giv mig to minutter! Jeg skal alligevel hjem om lidt.” svare hun tilbage og forsætter sin ivrige samtale med de unge herrer.

Jeg holder øje med uret på min telefon og giver hende ikke et sekund mere, end de to minutter, før jeg banker på døren.

”Sluk det” kommandere jeg og høre hende sukke. Jeg åbner døren og træder varsomt ind i værelset. Beth lægger computeren fra sig på min seng.

”Hvem har pisset på din sukkermad i dag?” spørger hun med et fjoget smil. ”Tre douchebags, min veninde fandt på nettet. ” svare jeg og laver en grimasse.

”Jeg synes de var søde,” siger hun muggent. ”Den ene, Oliver, fik mit nummer. Du skulle have set ham. Så nuttet, så Dylan-agtig. ” griner hun.

Jeg fnyser vantro. Ingen af de douchebags, kunne være det mindste Dylan-agtig.

”Klart. Vi ses i morgen.” siger jeg med en armbevægelse mod døren. Beth rynker på panden.
”Der er sandelig en, der savner sine lektier.”

”Jeg dumper hvis jeg ikke laver den opgave. Du ved matematik ikke er min stærke side. ” siger jeg til forsvar. Min matematikaflevering ligger på skrivebordet og jeg føler den stirre på mig.

”Gør hvad du vil. Hyg dig. ” svare hun og jeg kan høre sarkasmen i hendes stemme. Hun svinger sin taske over skulderen og krammer mig.

”Bliv nu ikke oppe hele natten, nørd.” siger hun med ansigtet dækket af mit hård. Jeg løsner mig fra krammet og skubber drillende til hende.

”Gå hjem.” ler jeg og skubber hende mod døren. ”Okay, okay. Farvel, vi ses.” udbryder hun og vinker til mig på vejen ud. Jeg høre hende lukke hoveddøren efter sig, få sekunder senere.

Jeg kaster mig over min seng og begraver mit ansigt i hovedpuden. Jeg vil bare sove, ikke torturers med matematik. Jeg vender mig om få at få luft og kigger ud i rummet.

Jeg stønner irriteret og rejser for at gå hen til skrivebordet. Jeg finder blyant, lommeregner og vinkelmåler frem. Motivationen finder jeg ikke og jeg beslutter mig for, at jeg vil nøjes med et par opgaver og så gå i seng.

Fra jeg åbner matematikbogen, til jeg lukker den igen, går der 10 sekunder.

”Fuck this shit.” mumler jeg, men åbner bogen igen.  Jeg begraver mig dybt i opgaverne og ender med at være færdig med den første, blot fem minutter efter.

Jeg kigger på næste opgaver og strammer grebet om min blyant. ”I really, really, really, really, really, really hate this” synger jeg og læner hovedet tilbage.

En latter udbryder fra min side og mit hjerte springer et slag over af forskrækkelse. Der er ingen andre i rummet end mig og jeg kigger forvirret rundt.

”Jeg er ved at blive skør, nu får jeg også hørehallucinationer. ” siger jeg for mig selv og beskylder straks alt den matematik, for de pludselige illusioner.

”Hey du, herover. ” siger en stemme og jeg vender mig mod computeren. Min computer står på startskærmen, som er et billede af mine venner og mig.

Den fremmede stemme fortsætter med at grine og pludselig ser jeg at der står et Google Chrome vindue åben.

”Fuck, fuck, fuck!” hviner jeg og trykker på vinduet. Den samme chatside, Beth streamede fra, dukker op og en fremmed dreng sidder på den anden side af skærmen og griner.

Jeg fatter ikke at hun ikke loggede ned for det og jeg fatter ikke, at jeg ikke bemærkede det. Gud vide hvem der betragtet mig, imens jeg ingenting vidste.

Jeg sætter hånden for webcam ’et og prøver febrilsk at lukke ned for siden. Drengen, eller måske retter sagt manden, på skærmen kigger skuffet på mit dækkede billede.

”Gemmer du dig for mig? ” spørger han og smiler skævt. Jeg stirre på ham og glemmer alt om at lukke ned for siden.

Han er køn. Smuk faktisk. Mørkhåret, bredskuldret og smilende. Jeg bemærker også at han har en del tatoveringer på armene og sine kraveben. Han sidder med en guitar i skødet og kigger afslappet på skærmen.

”Hallo? Sangfugl, er du der? ” spørger han igen. Jeg rødmer. Han hørte mig synge. Fantastisk.

Hvor længe har han ellers siddet og betragtet mig. To minutter, fem minutter, lige siden Beth gik?

Han fortsætter med at kigge ind i skærmen og det føles som om han kan se mig igennem den dækkede skærm. Jeg bliver utilpas og prøver forgæves ikke at kigge ham tilbage i øjnene.

”Du skal ikke gemme dig. Det var en sand fornøjelse at se på dig. ” siger han med et varmt smil. Jeg rødmer yderligere og blinker med øjnene. Han virker til at være venlig og jeg overvejer at fjerne hånden.

”Jeg var ikke klar over at jeg var online. ” svare jeg endelig uden at fjerne hånden. Smilet spreder sig ud i hans ansigt, da han høre min stemme.

Han griner roligt. ”Det kunne jeg fornemme. ” Han klør sig i nakken uden at fjerne blikket fra skærmen. Pludselig læner han sig frem mod skærmen. ”Må jeg ikke have lov til at se dig igen? ”
 

Jeg bemærker at hans øjne er grønne i en mørk nuance, før han retter sig op og læner sig tilbage igen.

”Jeg kender dig ikke. ” svare jeg og skære en grimasse, da min stemme er mere hård end jeg ville have den til.

Han klukker. ”Kender du nogen på den her side? ” spørger han selvom det ikke er et spørgsmål. Han er fjoget, sjov må jeg indrømme, hvilket jeg finder tilfredsstillende.

Jeg undgår hans spørgsmål og stiller ham et andet. ”Hvor længe har du kigget på mig? ” spørger jeg og håber at jeg ikke har været under hans overvågning for lang tid.

”Ikke så længe. Ti minutter måske, ” indrømmer han. ”Jeg nåede i hvert falde at høre dig forbande din bog. ”

”Fuck.” hvisker jeg, men ikke lavt nok. ”Der har vi det igen. Du bander. ” griner han og peger mod skærmen. Jeg himler med øjnene.

”Jeg kan lide det.” sukker han efter en dyb indånding og smiler skævt. Det snurre i mine fingre og jeg må selv tage mig en dyb indånding. Hans smil er meget attraktivt.

”By the way, hvis du ikke vil snakke med fremmed, så lad mig præsentere mig selv, ” griner han og rækker hånden frem, som om det var muligt for mig at trykke den. ”Jeg hedder Harry, hyggeligt at møde dig. ”  

Jeg griner fornøjet og ligger hovedet på skrå. Jeg havde aldrig troet jeg skulle gøre det her og tanken sender varme til mine kinder. Jeg fjerner hånden fra mit web cam og lader mig se at denne helt fremmede, dog så charmerende Harry.

”Hej Harry.”


SPACES BETWEEN US FACT: Ideen og selve baggrunden for SBU er baseret på virkelige og personlige hendelser. Med det sagt, vil der forkomme en masse ting, der aldrig skete i virkeligheden. Det er bare mere kød på benet, hvis i forstår. Jeg har aldrig kunne forstå og have lige så mange følelser med, som jeg kan med denne historie. 

Jeg håber i vil læse med :) x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...