Spaces Between Us | Harry Styles

Er det muligt at forelske sig i en person man aldrig har mødt? I Diana og Harrys tilfælde, er svaret ja. Med 658 kilometer, tidsforskel og stater i mellem dem, forelsker de sig, trods anstændighederne. De har aldrig set hinanden i øjnene, aldrig følt hinandens nærvær, aldrig holdt hinanden i hånden. Før nu.

189Likes
172Kommentarer
83266Visninger
AA

8. Man To Man

“Jeg blev forelsket for første gang, da jeg var fjorten. Vi havde kun boet i Bloomington en månedstid. Hun hed Tanya, vi gik i klasse sammen.”

Jeg griner, imens jeg tænker tilbage. ”Var hun sød?” spørger Diana, som stadig ikke har fået nok af at hører mig snakke.

”Aner det ikke. ” indrømmer jeg og trækker på skuldrene. Diana rynker på panden. ”Var du ikke vild med hende?”

”Jo, ude af kontrol. ” svarer jeg. ”Men hendes personlighed var ikke årsagen? ”

”Hey, vi var kun fjorten. Hun var den første pige i klassen der fik bryster. ” griner jeg og modtager en hovedrysten fra Diana.

”What a douche.” mumler hun, men kan ikke holde et skævt smil tilbage.

”Du må ikke dømme mig. Jeg var bare en dreng i puberteten med fantasier. ” Vi griner sammen og husker tilbage på den forvirrende tid, vi udviklede os til at være de mennesker vi er i dag.

”Jeg dømmer ikke,” siger hun. ”Det var en frustrerende tid. ”

”En tid med hår alle vegne, sved og bumser. Jesus, hvordan overlevede vi?” spørger jeg og nyder underligt nok, vores ellers ubehagelige samtale.

Det er underligt at dele den slags ting med en pige. Men på den gode måde. Hun er rolig, afslappet og behagelig at snakke med. Jeg føler at jeg kan fortælle hende alt.

Mest af alt, vil jeg ønske hun sad her vedsiden af mig, imens vi snakkede. Det er lige meget hvor, vi kunne sidde i en vandpyt eller i et faldefærdigt hus. Bare vi er sammen.

”Måske overlevede vi i virkeligheden ikke?”

”Det vil give god mening, ” svarer jeg. ”Hvordan skulle jeg ellers være stødt på en engel som dig?”

Diana griner, så hendes kinder blusser op. ”Du er den mest goofy person jeg kender. ” griner hun. Hendes stemme bliver lysere når hun griner, hun minder mig om en sød tegnefilmsfigur.

”Og den lækreste. ” tilføjer jeg.  Hun himler med øjnene. ”Helt sikkert.” 

”Nå ikke?” spørger jeg. ”Du kender vel ikke nogen, du finder mere attraktiv end mig? Ellers så giv mig lige fulde navn, nummer og adresse. ”

Hun griner sarkastisk. ”Hvad vil du gøre, Styles? Kramme dem til døde? Fortælle dem dine jokes?”

”Ha ha,” mumler jeg tørt. ”Sjovt. Jeg kan godt være rart badass, at du ved det. Og mine jokes er virkelig sjove.” slår jeg fast, med en finger hævet i vejret.

”Dine jokes giver ingen mening, Harry. ”

”Hvad? Jeg synes da de er helt vildt sjove!” griner jeg og slår ud med armene. ”Ja, det kan jeg regne ud. Du flækker jo hver gang du prøver at fortælle mig en. ”

Vi griner for hvad der føles som den tusinde gang i dag. Jeg føler mig en smule øm i kæberne, men det er lige meget. Alt omkring mig står på standby, jeg tænker ikke på andet end at snakke med hende.

Alt min tidligere stress over afleveringer, aftaler og lektier, har ikke generet mig mens vi snakker.

Hvor fantastisk er det ikke lige? At en enkel pige kan få mig til, at føle mig så tilpas og glad. Det plejer at være Liams job, men Diana slår ham over målstregen og gør det bedre.

”Alright, nok om mig. Nu er det din tur. Hit med hele svineriet. Din første forelskelse, kæreste og alt det. ” insistere jeg, fast besluttet på at lære denne pige bedre at kende.

”Sikke en måde at udspørge en dame på, mr. Gentleman.” siger hun.

Jeg trækker på skuldrene. ”Skønne, smukke dame, vil du ikke fortælle mig noget om dig selv. ” retter jeg og tilføjer et ”Be om”

”Okay. Øhm, jeg var selv omkring fjorten da jeg først blev forelsket. Han gik en klasse over mig, så han gad ikke kendes ved mig. Vi snakkede aldrig rigtig sammen, jeg creepede bare på ham fra den anden side af skolegården. ”

Jeg smiler skævt. ”Han ved ikke hvad han gik glip af” siger jeg før jeg ved af det.

Dianas kinder blusser en anelse og hun kigger ned. ”Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ellers skal sige. ” siger hun lavt, så jeg bliver i tvivl om hun taler til sig selv eller mig.

”Sig hvad du har lyst til, jeg vil ikke tvinge dig til noget” Jeg håber ikke hun tog mine ord for alvorlige og føler sig utilpas.

”Det ved jeg” siger hun, men bliver afbrudt. En mobil ringer fra hendes side af skærmen. Hun kigger på sin mobil og smiler skævt til mig.

”Jeg må hellere lige tage den, det er en af mine venner. Undskyld mig et øjeblik. ” Jeg nikker og ser hende forsvinde.

Jeg får udsigt til et tomt køkken med stilrene hvide skabe og skuffer.

Hvad nu, tænker jeg. Så må jeg bare betragte hendes køkken i ventetiden. Efter kun et øjeblik, ryster jeg på hovedet og finder min guitar frem.

Jeg stemmer den og spiller lidt af starten til I Want It That Way. Jeg kommer i tanke om at jeg sagde til Diana, jeg ville spille Happy Birthday for hende på hendes fødselsdag.

Vores første møde, går igennem mine tanker. Eller første digitale møde, mener jeg.

Den syngene pige, der absolut ikke havde nogen ide om at jeg betragtede hende. I de fem minutter der gik, tænkte jeg slet ikke over at det var stalking.

Det eneste jeg tænkte var at jeg kunne kigge på hende for evigt.

En lyd og en mindre skikkelse, afbryder mine tanker. Pludselig ser jeg ind i et par lyseblå øjne, der kommer nærmere og nærmere på kameraet.

”Fuck, shit!” udbryder jeg i forskrækkelse og viger tilbage.

”Hallo?” Øjnene trækker sig tilbage og jeg ser en dreng. ”Hvem er du? Ved du ikke det er grimt at bande, har din mor ikke fortalt dig det?” siger han.

Jeg stirrer forbavset på drengen jeg aldrig i mit liv har set. Jeg tænker det må være Dianas lillebror, men hvor i alverden kom han lige fra.

”Øhm, undskyld. Jeg hedder Harry”

”Hvad laver du inde i min søsters computer, Harry?” spørger han og jeg kan ikke lade være med at grine en smule, af hans nuttethed.

Gud, sagde jeg lige nuttethed? Siden hvornår er mine kønsdele skrumpet sammen til en vagina?

”Jeg chatter, ” mumler jeg. ”Vi chatter. Vi snakker sammen igennem en computer. Lige som en telefon, bortset fra det ikke er en telefon” Jeg klør mig selv i panden og vender øjne af mig selv. Jeg burde lære at snakke lidt mindre.

”Hvem er du lille ven?” spørger jeg, før jeg når at tænke mig om. Han er ti, ikke en baby.

”Jeg hedder Travis” svarer han. Jeg kan godt lide børn, men jeg tænker på om det er ikke er en smule underligt, at jeg snakker med Dianas bror. Diana jeg kun har kendt i lidt over to uger.

For ikke at nævne at vi aldrig har mødt hinanden.

”Er du kærester med Diana?” spørger Travis ud af den blå luft. Jeg kører fingrene igennem håret og ned på nakken, imens jeg måber.
”Nej, d-det er jeg ikke.” svarer jeg og føler mig åndsvag over at reagere sådan foran en lille dreng.

”Det ville ellers give god mening. Hun har aldrig haft en dreng med hjemme, men det giver mening, når de alligevel lever inde i hendes computer” Travis snakker og snakker. Han tager en dyb indånding da han er færdig.

Jeg spekulere et øjeblik over hvorfor han nævner drenge der bor i computere, i flertal. Men hvem narre jeg? Han er bare en tiårig dreng, hvad ved han.

”Mine venner siger at det sikkert er fordi hun har pigekærester.”  –  ”Travis!”

Diana dukker op bag ham og jager ham væk fra skærmen. Jeg læner hovedet tilbage i et højt skrællende grin og klapper med hænderne.

”Jeg beklager, øhm, forstyrrelsen.” undskylder Diana med et tint af rødme i kinderne.

Jeg ryster på hovedet med et skævt smil. ”Det gør ingenting. Han er ret morsom. ” Jeg ville ønske hun ville lade mig tage et billede af hende lige nu. Rødmende kinder og hendes kære generte smil.
 

”Jeg tror han har arvet din humor.” konstatere jeg. ”Umuligt, jeg har min endnu” Diana blinker af mig.

”Uheldigvis”


__________________________
SPACES BETWEEN US FACT:  Til jer der måske ikke vidste det, så spilles Diana af skuespilleren Shelley Henning. I kender hende måske fra tv-serien Teen Wolf eller gyserfilmene 'Unfriended' og 'Ouija'. 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...