Spaces Between Us | Harry Styles

Er det muligt at forelske sig i en person man aldrig har mødt? I Diana og Harrys tilfælde, er svaret ja. Med 658 kilometer, tidsforskel og stater i mellem dem, forelsker de sig, trods anstændighederne. De har aldrig set hinanden i øjnene, aldrig følt hinandens nærvær, aldrig holdt hinanden i hånden. Før nu.

189Likes
172Kommentarer
84030Visninger
AA

21. It Was Never Meant To Be A Goodbye

Da jeg vågner tirsdag morgen, er solen allerede stået op. Dens stråler føles ekstra varme i dag og jeg bilder mig selv end at mit værelse allerede har været mere oplyst. I dag er en anderledes dag.

Tankerne flyver rundt i mit hoved og følelserne spænder i min mave. Harry rejser i dag. Jeg har ikke lyst til at tage afsked med ham, jeg har ikke lyst til at lade ham tage tilbage til Indiana. Det føles som om han først lige er ankommet.

Harrys arm hænger slapt omkring min hofte. Jeg mærker ham ånde mig i nakken og det føles som om mit bryst snører sig sammen. Mit blik løber ned langs min krop, langs hans. Jeg rødmer og trækker op i dynen og dækker os til.

Minderne fra i går resulterer i et bredt smil. Han var så kærlig og tålmodighed, jeg ville ikke bytte vores øjeblik for noget.

Jeg kigger mig over skulderen og mit ansigt kommer helt tæt på hans. Han er smuk, selv når han sover med munden halvt åben.

”Harry” siger jeg med blid stemme. Han bevæger sig ikke ud af flækken.

”Harry” prøver jeg igen lidt højere. Jeg vender mig rundt i sengen og klapper hans kind. Hans øjenlåg flimre og han kigger på mig med sammenknebne øjne.

Vi når kort at få øjenkontakt før hans øjenlåg falder i igen. ”Ud af fjerene, Harry. Kom nu” jeg prøver at lyde alvorlig, men ender alligevel med at grine, da han udbryder med et højt gab.

”Jaja, jeg er vågen” siger han med lukkede øjne. Jeg ruller med øjnene og prikker til ham. Han ignorer mig og fortsætter sin søde søvn.

Jeg forsøger igen med en anden taktik og presser min læber mod hans. Han giver et ryk i sig af overraskelse, men kysser mig så tilbage.

”Vi skal køre om halvanden time” mumler jeg mod hans læber og minder ham dagens planer. Han stønner og lægger armene om mig.

”Så lad os blive liggende her lidt endnu” siger han med sin trætte morgenstemme. Hans læber strejfer min kæbe, før de bevæger sig ned af mine hals og giver mig et sært smæld af deja vu.

Det spænder i min mave og jeg sukker ved mindet. Harry ler mod min hals og kigger igen på mig.

”Du får gåsehud,” han stryger en finger mod min hals. ”Er det den indvirkning mine berøringer har på dig?” hans smil udviser massere af ny vundet selvtillid.

”Hold mund” afviser jeg. Han stryger sine fingre over min kind og da vores øjne igen mødes, bemærker jeg et tint af rødme i hans kinder. Jeg har aldrig set ham rødme.

”Hvad?” jeg lægger min hånd ovenpå hans.

”Jeg tænkte bare på i går. Det var perfekt,” svarer han. ”Du var helt perfekt” jeg rammes af glæde over hans ord. Glad for at vide det betød lige så meget for ham, som for mig.
”Du er den eneste jeg havde lyst til at dele det med, Harry.” indrømmer jeg og han bliver tydeligvist glad over min tilståelse, da det sædvanlige skæve smil spiller over hans læber.

”Det er jeg glad for” han kysser min næsetip.

Jeg sætter mig op i sengen og dækker mig til med dynen. ”Jeg burde gå i bad. Det burde du også” griner jeg og kigger ned på ham.

Han smiler straks skævt i respons. ”Det er et tilbud, jeg i hvert fald ikke kan afslå” Jeg himler med øjnene og rejser mig, stadig dækket til med dynen. ”Det var ikke det jeg mente, smartass”

”Hvorfor ikke?” spørger han, men jeg vælger at ignorere spørgsmålet og går i stedet rundt og samler mit tøj op fra gulvet. Jeg smider det i en vaskekurv og finder et nyt sæt frem fra mit tøjskab.

”Fair nok. Rain check?” Jeg vender mig om for at give ham et sassy blik, men bliver overrasket da han rejser sig op uden at dække sig til.

”Åh gud” jeg vender mig straks om igen og hører Harrys grin bag mig. Kort efter hører jeg lyden af en lynlås der bliver trukket op. Han er fuldt påklædt da jeg kigger mig over skulderen.

”Jeg skal lige pisse” siger han og forsvinder ud af døren.

Da jeg reder mit hår igennem med en hårbørste, møder mit blik mit spejlbillede. Jeg sukker tungt og fjerner resterne fra min mascara, der i løbet af natten har lagt sig under mine øjne. Som jeg står der uden andet end en dyne om mine nøgne krop, fanger mine øjne et objekt i spejlet bag mig.

Jeg vender mig om og finder en rød bog liggende på mit natbord. Der er efterladt et stykke papir mellem de midterste sider, som bogmærke. Harry havde brugt det meste af sin formiddag på at læse i går, da jeg ikke var hjemme.

Et smil spiller over mine læber, da jeg for en ide. Jeg henter en kuglepen og en lille gul stickers, som jeg efterlader en lille besked på. Jeg placere noten mellem bogens sider og gemmer bogen i bunden af Harrys taske.

”Så er badeværelset er dit” informere Harry da han vender tilbage til værelset.

”Tak, jeg skal nok skynde mig.” jeg tager mit tøj og går mod Harry. Han kigger ned af mine dynebeklædte krop og smiler.

”Jeg troede vi havde halvanden time” – ”Vi har en time nu, Harry”

Harry når ikke svare, før jeg går udenom ham og mod døren. Han kigger allerede på mig, da jeg ser tilbage. ”Jeg skynder mig”   

Jeg følte mig utilpas hele vejen til lufthavnen. Faktisk allerede fra det øjeblik Harry tog sin taske og gik ud af døren, begyndte mit bryst at snører sig sammen. Harry virkede til at have det okay, han snakkede under hele køreturen og kom med flere sjofle kommentarer og jokes. Men han smilte ikke.

Jeg bemærkede det hurtigt, han manglede noget når han ikke smilte. Måske havde han det alligevel stramt over at skulle sige farvel. Jeg ved ikke hvad jeg forventede. En tårefyldt afsked? Jeg afgjorde hurtigt med mig selv, at det var det sidste jeg ønskede.

Det var tydeligt at Harry havde bundet et godt forhold til min familie, da de sagde farvel. Travis sagde at han ville komme til at savne ham, hvilket Harry tydeligvist blev glad over. De to havde krammet og lovet hinanden et spil League of legends når de mødtes igen.

Min mor havde været hurtig om at slå armene omkring ham for at kramme ham farvel.
”Kom endelig igen en anden gang Harry,” havde hun sagt. ”Du kan altid være her hvis du nogensinde skulle være i Pittsburgh”

Harry havde takket hende for tilbuddet og lovet hende at han nok skulle komme igen. Han kiggede mig i øjnene da han lovede det, hvilket fik mit bryst til at snøre sig yderligere sammen.

Min far nøjedes med at give Harry hånden og et enkelt klap på skulderen. Han havde tydeligvist fået et bedre indtryk af Harry i løbet af de sidste par dage, men det skulle ikke sætte en stopper for hans stolthed.

Under køreturen besluttede Harry sig for at tage situationen op fra i går, op igen. Han stillede mange spørgsmål og fortalte mig at det gjorde ham utilpas. Jeg bad ham lade være med at bekymre sig om det, men det var lettere sagt end gjort. Jeg vidste udmærket at han ikke bare ville lade det ligge.

Selvom situationen ikke var så alvorlig, så sneg den dårlige samvittighed sig alligevel ind på mig. Harry skulle aldrig have været en del af det, for gods sake det skulle jeg ikke engang have været. Hvad der skete i går ved jeg ikke, hvad problemet end var vedkom det i realiteten kun Chandler og Daryl.

Det lykkedes mig at skifte emne i løbet af turen. Klokken halv elleve parkere jeg bilen udenfor lufthavnen. Vi sad i bilen et par minutter uden at sige noget, før vi endelig besluttede os for at gå indenfor.

”Skriv til mig når du er landet” siger jeg til Harry da vi går mod hans gate. Harry griner kort og hæver et bryn.

”Er du bekymret for mig?” spørger han og jeg nikker. ”Det skal du ikke være. Jeg klarer mig”

Min sidste tid med Harry går så hurtigt, at jeg nærmest rammes af panik da der kun er fem minutter til afgang. Jeg kigger på Harry med udspillede øjne.

”Hey, er du okay?” han lægger armene omkring mit liv og kysser min pande. Jeg tager fat i hans jakke og trækker ham tæt ind til mig.

Han stryger en hånd over mit hår. ”Diana” siger han og trækker sig nok tilbage til at kunne se mig i øjnene.

”Jeg troede jeg kunne sige farvel. Det kan jeg ikke, Harry” hvisker jeg. Han ser ned på mig med uforstående øjne og ryster på hovedet.

”Det er ikke farvel, det har det aldrig været. Jeg er kommet for at blive. Der havde aldrig været et hej, hvis jeg planlagde at ende det med et farvel” hans fingre stryger over min kind og han lægger hovedet på skrå.

”Det er et på gensyn.” siger han så. Jeg nikker langsomt. ”På gensyn” min stemme er lav, men jeg ved han har hørt det da hans læber rammer mine.

Kysset er dejligt, lige som alle de andre han har foræret mig de sidste dage. Men jeg kan ikke lade være med at føle at det er sidste gang. Som om han giver mig noget at huske ham for.

”Jeg skriver når jeg lander” lover han og kysser mig hurtigt en gang til.

”Tak” Dørene står ikke åben meget længere og Harry bliver nødt til at skynde sig. Han retter på taskens hang over skulderen og trækker mig ind til sig for sidste gang.

Da han slipper mig, løber det mig koldt ned af ryggen. ”På gensyn, Diana”

”På gensyn, Harry” siger jeg. Harry går baglæns mod dørene uden at bryde øjenkontakt. Han vinker og smiler, før han endelig vender ryggen til og går gennem dørene.

Idet dørene lukkes bag ham, kigger han sig over skulderen og sender mig et sidste smil.

_________________________
SPACES BETWEEN US FACT: 
For hver karakter tilføjet til SBU har jeg i tidernes morgen, skrevet et par få noter om dem hver. Det sjove ved det er, at da jeg beskrev karakteren Daryl, glemte jeg hurtigt alt om ham og gik videre med hvad end jeg lavede den dag.
I dag fandt jeg det så frem igen og her er hvad jeg fandt.
"Daryl: Venner med Chandler, klassekamerat. Daryl er det man vil kalde en fuckboi" pff mere information behøves ikke xD

- The Only Way Is Up x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...